Det er fuldt ud lovligt, når Kirkens Korshær i en jobannonce søger en medarbejder, som skal være medlem af folkekirken.
- Henrik Bo/Scanpix Denmark
Britta Søndergaard |
21. juli 2011
Kirkens Korshær har ret til at kræve, at kernemedarbejdere er medlemmer af folkekirken. Men de kan ikke stille samme krav til kantineassistenten, siger en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet
Det er helt efter lovens bogstav, når Kirkens Korshær i en jobannonce søger en organisationskonsulent, som er medlem af folkekirken.
En forening kan også med fuld ret kræve, at en direktionssekretær har kristen baggrund.
LÆS OGSÅ: Det skal ikke blive rutine at kalde sig kristenTil gengæld er det en overtrædelse af loven om forskelsbehandling, hvis religiøse organisationer forlanger, at bogholderen eller kantinemedarbejderen skal have et bestemt religiøst tilhørsforhold.
Det fremgår af to nye afgørelser fra det såkaldte Ligebehandlingsnævn, der behandler sager om diskrimination på arbejdspladsen.
I den ene sag modtog nævnet en klage over Kirkens Korshær, fordi organisationen i en jobannonce søgte en organisationssekretær med folkekirkelig baggrund. Den anden sag handlede om en kristen organisation, der i stillingsopslaget krævede, at ansøgere skulle være personligt kristne.
”Det er ikke i strid med loven, når organisationen forlanger, at ledende medarbejdere eller ansatte, der tegner organisationen, har en bestemt religiøs baggrund. Derimod kan virksomheden ikke forlange et bestemt religiøst tilhørsforhold af en person, der skal gøre rent eller føre bogholderi ,” forklarer chefkonsulent i Ligebehandlingsnævnet Susanne Fischer, som understreger, at der vil være mange grænsetilfælde.
Kirkens Korshærs såkaldte grundregler fastslår, at de ansatte skal have en folkekirkelig baggrund. Men Ligebehandlingsnævnets afgørelse får nu organisationen til at præcisere vedtægterne, siger korshærschef Helle Christiansen.
”Kendelsen giver os fuldstændig ret i, at vi kan søge efter en konsulent, der er medlem af folkekirken. Gør en medarbejder rent om natten og har vedkommende ikke kontakt med brugerne, kan vi selvfølgelig ikke stille det krav. Den praksis har vi fulgt i mange år, men vi vil nu præcisere vores grundregler, så det klart fremgår, at vi i forhold til hvert enkelt jobopslag tager stilling til, om en ansøger skal være medlem af folkekirken,” siger Helle Christiansen.
Flere andre organisationer som for eksempel Samvirkende Menighedsplejer forlanger også, at kernemedarbejdere har en folkekirkelig baggrund:
”Vi er opmærksomme på loven om forskelsbehandling og stiller ikke krav om, at sygeplejersker i vores institutioner skal være medlemmer af folkekirken. Men det er vigtigt, at medarbejdere i vores hovedorganistion har et godt kendskab til folkekirken,” siger generalsekretær Kirsten Laursen, der understreger, at kravet om folkekirkeligt tilhørsforhold heller ikke gælder hovedkontorets rengøringsfolk.
Centerleder Niels-Erik Hansen fra Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination har rejst flere sager om religiøs diskrimination, og han glæder sig over de nye afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet:
”Det er positivt, at Kirkens Korshær nu vil præcisere vedtægterne. Men det er også på tide. For snart seks år siden modtog en af vores brugere en godtgørelse på 60.000 kroner, fordi han uberettiget var blevet fyret som kantinemedarbejder i Kirkens Korshær med den begrundelse, at han ikke var medlem af folkekirken. Alligevel er det først nu, at organisationen ser på vedtægtsændringer,” lyder det fra Niels-Erik Hansen.
soendergaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad