Bibelsk etik og dens betydning i dag

Der er i den seneste tid blevet sagt og skrevet meget i Kristeligt Dagblad, om der findes kristen etik eller ej. Det er en interessant diskussion, som også fortjener inddragelse af bibelforskningen, for man kan dårligt drøfte spørgsmålet uden at gå til kilderne selv.

LÆS OGSÅ: Debat: Den kristne etik er ikke frit svævende

Det er så meget mere nærliggende, fordi der i debatten har været skrevet skråsikkert om både bibelsk og nytestamentlig etik; men findes en sådan og hvis ja, hvilken betydning bør den have i dag?

Jeg synes, den hidtidige diskussion har været skæmmet af flere misforståelser. For det første er deskriptive og normative niveauer blevet problematisk sammenblandet, men det er udtryk for ringe filosofi og dårlig teologi.

Det lyder selvfølgelig besnærende at hævde, at fordi der var en bibelsk etik, må der også være en i dag, men man kan ikke slutte fra væren til burden. De færreste ville i ramme alvor bruge samme argument, hvis det gjaldt slaveri på bibelsk tid, som skrifterne tager for givet: ”Fordi der engang var slaver, må vi have slaver i dag.”

At der måske engang har været noget, man kunne kalde kristen etik, betyder ikke, at vi i dag skal have kristen etik. Man er i al fald nødt til først at argumentere for synspunktet.

For det andet har spørgsmålet om, hvad det vil sige at gøre fortidige universer nutidigt gældende, været bemærkelsesværdigt fraværende i diskussionen. Det er, som om Bibelen af mange tænkes som manual for, hvordan man kan indrette og drive kristen etik i dag; men Bibelen må først oversættes og gøres tilgængelig for aktuelle forhold. Blot at gentage fortidige udsagn fører til lirekassemageri, hvor man i virkeligheden kommer til at sige noget nyt, fordi ord og tanker skifter betydning i takt med, at de placeres i nye kulturelle og sociale sammenhænge. Det gælder paradoksalt, at man for at bevare må forandre.