Råddenskaben i Londons øverste magtlag

MAGTENS MÆND og kvinder, som indtil for kort tid siden var urørlige, befinder sig pludselig på anklagebænken. I den forløbne uge blev mediemagnaten Rupert Murdoch, stifter og leder af verdens største medievirksomhed efter Disney-koncernen, grillet af et parlamentsudvalg i London. Det slap han ikke godt fra.

Mens Murdoch opbyggede sit imperium, News Corporation, der har givet ham en dominerende position på mediemarkederne i såvel Storbritannien som USA, lagde han aldrig skjul på, at han både værdsatte og brugte den politiske og økonomiske indflydelse, som fulgte med. Men i ugens løb fremstillede han sig selv som den forfulgte uskyldighed.

Han undskyldte ganske vist direkte for den systematiske brug af hacking, der på News of the Worlds foranledning gik ud over tusinder af mennesker. Og indirekte for det alt for tætte forhold, der udviklede sig mellem hans journalister og fremtrædende politifolk, og som tilsyneladende også har omfattet førstnævntes bestikkelse af sidstnævnte.

Men han sendte ansvaret nedad i sin egen koncern. Han kunne eller ville ikke forklare, hvorledes lovløshed blev gængs praksis på en af hans førende aviser. Hvordan kunne denne kultur udvikle sig? Er den bragt til ophør? Er de skyldige fjernet? Og hvordan ser det ud på Rupert Murdochs øvrige medier? Spørgsmålene tårner sig op.

PREMIERMINISTER David Cameron har foreløbig klaret sig noget bedre. Han har erkendt sin del af ansvaret, igangsat officielle undersøgelser og lovet at reformere politistyrken. Men han slipper ikke uskadt fra affæren.

Hvordan kunne han som nyslået regeringschef finde på at ansætte en tidligere chefredaktør for News of the World som kommunikationschef? Hvorfor sås han privat, langt mere end embedet tilsiger, med andre tidligere chefredaktører? Hvorfor mødtes han så ofte hemmeligt med Murdoch, og hvordan kunne det gå til, at regeringen kom et mulehår fra at godkende hans overtagelse af et stort tv-selskab?

Har de tre vigtige elementer af magten – politikerne, politiet og pressen – været fedtet for meget ind i hinanden? Det er dette kede-lige indtryk, der har sat sig i den britiske offentlighed, og som der må gøres op med.

Britiske politikere – og Cameron har langtfra været den eneste – mødtes med Murdoch, fordi de frygtede ham. Med sin enorme indflydelse på meningsdannelsen kunne han udgøre forskellen mellem succes og fiasko for både høj og lav i det politiske liv, helt op til spørgsmålet om, hvem der skulle bo i Downing Street 10.

SKANDALEN ER først og fremmest historien om en koncentration af mediemagt, der blev så omfattende, at politikere og embedsmænd i politiet krøb for ledende medarbejdere i News Corporation med Rupert Murdoch i spidsen. Den blev også så stor, at stifteren til sidst angiveligt selv mistede overblikket over, hvad der foregik. Denne mediekoncentration bliver der forhåbentlig gjort noget ved.

Men det er også historien om, at både politikere og pressefolk skal passe på, at de ikke kommer for tæt på hinanden. Relationer er naturligvis tilladt og kan være meget frugtbare. Men glemmer repræsentanterne for den første og fjerde statsmagt deres udgangspunkt, og hvilke interesser de tjener hver for sig, risikerer det at gå meget galt.

Skal presselovgivningen strammes? Krav om at skærpe loven indgår nu i debatten, men det vil være at bruge for svage midler mod meget alvorlige problemer. Hacking og bestikkelse af øvrigheden er meget grove forbrydelser, og det betyder, at de skyldige ikke hører hjemme som anklagede i pressenævnet, men bag lås og slå i dertil indrettede institutioner.

ehrenreich@k.dk

Læs tidligere Udlandskommentarer påk.dk