Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Et land i opløsning til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et land i opløsning

Somalia har været uden en centralregering i 20 år.

- Feisal Omar/Reuters/Scanpix.

Emneord for denne artikel

fattigdom | problemer | land | regering | dårlig | Somalia | opløsning | problem | år | form | rust | centralregering
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

20 års anarki betyder, at Somalia er dårligt rustet til at klare enhver form for problemer

Ønsker man at se, hvor galt det kan gå, når et land forsøger at humpe sig igennem tilværelsen i 20 lange år uden regering, skal man blot kaste et blik på Somalia. Siden præsident Siad Barre blev afsat i 1991, har Somalia ikke haft en regering med kontrol over hele landet.

LÆS OGSÅ: Fra sultkatastrofe til hungersnød

En situation, der har gjort Somalia til et af verdens mest ustabile lande med konstante borgerkrige, en stor gruppe al-Qaeda-krigere, der truer med at overtage ledelsen af landet, pirater til søs, der udgør en reel fare for international handel, og nu også en tørke, som er svær at finde løsninger på grundet den netop nævnte situation, hvor ingen central magt er i stand til at organisere forebyggende arbejde eller præsentere løsninger, når problemerne har meldt sig.

Efter Siad Barres fald kastede de forskellige klaner sig ud i en blodig borgerkrig, der førte hungersnød og udbrud af epidemier med sig. FN og USA trak sig ud af Somalia grundet det høje trusselsniveau. Først efter 15 år, i 2006, blev hovedstaden, Mogadishu, overtaget af De Islamiske Domstoles Union til Etiopiens store utilfredshed.

Annonce
FN støttede i december samme år udstationeringen af fredsbevarende styrker fra Den Afrikanske Union, men Etiopien gik til modangreb mod Somalias islamister med amerikansk støtte, hvilket blot fik den al-Qaeda- støttede bevægelse al-Shebab til at kæmpe endnu hårdere for at tage magten i det opløste land.

I løbet af 2007 beskyldte den internationale menneskerettighedsbevægelse Human Rights Watch både etiopiske og somaliske styrker for at begå krigsforbrydelser, og den sårbare situation begyndte for alvor at tage form af en omfattende humanitær katastrofe.

I dag anerkender Somalias islamister, at der er brug for international hjælp, og de har for nylig ophævet deres forbud mod internationale hjælpeorganisationers tilstedeværelse i landet. Men selvom mange af de større nødhjælpsorganisationer i øjeblikket ser krisen som en mulighed for at vende tilbage til Somalia, skaber de seneste års fravær en situation, hvor enhver hjælp tager længere tid om at nå frem til de trængende. Nødhjælpsmedarbejdernes personlige sikkerhed er truet, og det er uvist, om nødhjælpen rent faktisk vil nå frem.

allan@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​