Stigende fokus på forskelle mellem piger og drenge

I børns hverdag og den offentlige debat fokuseres der stadig mere på, at drenge er på én måde og piger på en anden. Udviklingen går stik modsat i Sverige, hvor betydelige offentlige midler bruges på at udjævne kønsforskelle

Herhjemme fokuseres der mere og mere på forskellen mellem drenge og piger, modsat i Sverige, hvor forskellene udjævnes.
Herhjemme fokuseres der mere og mere på forskellen mellem drenge og piger, modsat i Sverige, hvor forskellene udjævnes. Foto: .

Danske børnehaver og skoler skal ansætte flere mænd og nytænke deres pædagogik, så der bliver mere plads til fodbold, træklatring og andre typiske drenge-aktiviteter. Børns verden er nemlig alt for domineret af kvindelige værdier.

Sådan lyder argumentationen fra forældre, pædagoger, debattører og flere eksperter i undervisning og børns udvikling.

LÆS OGSÅ: En barndom set gennem kønsbriller

Femårige drenge trives langt dårligere i danske børnehaver end pigerne. Det skyldes, at vi svigter drengene i det feminine univers, siger Niels Egelund, professor ved DPU Aarhus Universitet, som henviser til rapporten Ulike perspektiver på barnehagen, som norske forskere fra Høgskolen i Hedmark netop har udgivet i samarbejde med University College Nordjylland.

Niels Egelund er både medlem af ligestillingsministerens mandepanel og socialministerens task force for fremtidens dag-institutioner og bebuder, at begge disse fora er på vej med udspil, som råder regeringen til at gøre en ekstra indsats for drenge. I børnehaven handler det blandt andet om at revidere de pædagogiske læreplaner, så der bliver mindre fri leg.

Det vil gavne drengene, hvis vi får mindre pas dig selv-pædagogik og mere fodbold i børnehaven, siger Niels Egelund.

Professoren er blot én af mange debattører, som i de senere år har gjort sig til fortaler for at forskelsbehandle piger og drenge med henvisning til de biologiske forskelle. Statistisk er der stor sandsynlighed for, at drenge vil være længere tid end piger om at modnes tilstrækkeligt til at kunne leve op til de krav, som stilles i skolen i dag. Derfor er drenge også klart i overtal i specialundervisningen, påpeger Gideon Zlotnik, speciallæge i børnepsykiatri.

Vi har det paradoks, at vi på den ene side gerne vil have rigtige drenge. Som vinder mesterskaber og er gode soldater. På den anden side hæmmer man den del af drengens udvikling i de pædagogiske rammer, fordi det overvejende er kvinder, der hersker. Så bliver de som rigtige drenge på en negativ måde. De bliver rastløse, aggressive og grænseoverskridende.

Men de debattører, som fremhæver kønsforskelle, er ude i en skarp kulturkamp mod de debattører, som modsat mener, der er brug for at udvide forståelsen af, hvad en rigtig dreng og en rigtig pige er. Ifølge Jan Kampmann, professor og barndomsforsker ved Roskilde Universitet, er kønsforskelle nemlig først og fremmest, hvad vi selv gør dem til.

I dag er de dominerende forestillinger om køn langt mere stereotype end for 20-30 år siden. De biologiske forskelle bruges som argument for at indsnævre den måde, det er legalt at være piger og drenge på, siger Jan Kampmann.

Han støtter bestræbelserne på at ansætte flere mænd i børnehaver og skoler, men betoner, at man ikke bør ansætte mænd til at være vilde og kvinder til at være omsorgsfulde, men begge parter til at afspejle mangfoldighed.

Mens betoningen af kønsforskelle fylder meget i den danske debat, ser det markant anderledes ud i Sverige, hvor der arbejdes systematisk med såkaldte genus-projekter, som går ud på at gøre pædagoger og lærere mere bevidste om ikke at gøre forskel ud fra traditionelle kønsforestillinger. I Malmø har over 1000 været på kursus, fortæller den lokale leder af projektet, Vjollca Haxha:

Vi er meget optaget af, at piger og drenge skal ses som de individer, de hver især er. Børnene skal ikke begrænses af de traditionelle forestillinger om kvinder og mænd.

TEMA: Drenge og piger