”Vi har det paradoks, at vi på den ene side gerne vil have rigtige drenge. Som vinder mesterskaber og er gode soldater. På den anden side hæmmer man den del af drengens udvikling i de pædagogiske rammer, fordi det overvejende er kvinder, der hersker. Så bliver de som rigtige drenge på en negativ måde. De bliver rastløse, aggressive og grænseoverskridende.”

Men de debattører, som fremhæver kønsforskelle, er ude i en skarp kulturkamp mod de debattører, som modsat mener, der er brug for at udvide forståelsen af, hvad en rigtig dreng og en rigtig pige er. Ifølge Jan Kampmann, professor og barndomsforsker ved Roskilde Universitet, er kønsforskelle nemlig først og fremmest, hvad vi selv gør dem til.

”I dag er de dominerende forestillinger om køn langt mere stereotype end for 20-30 år siden. De biologiske forskelle bruges som argument for at indsnævre den måde, det er legalt at være piger og drenge på,” siger Jan Kampmann.

Han støtter bestræbelserne på at ansætte flere mænd i børnehaver og skoler, men betoner, at man ikke bør ansætte mænd til at være vilde og kvinder til at være omsorgsfulde, men begge parter til at afspejle mangfoldighed.

Mens betoningen af kønsforskelle fylder meget i den danske debat, ser det markant anderledes ud i Sverige, hvor der arbejdes systematisk med såkaldte genus-projekter, som går ud på at gøre pædagoger og lærere mere bevidste om ikke at gøre forskel ud fra traditionelle kønsforestillinger. I Malmø har over 1000 været på kursus, fortæller den lokale leder af projektet, Vjollca Haxha:

”Vi er meget optaget af, at piger og drenge skal ses som de individer, de hver især er. Børnene skal ikke begrænses af de traditionelle forestillinger om kvinder og mænd.”

TEMA: Drenge og piger