Medlemmerne af deres orden er blevet kaldt for Jesu soldater, og jesuitterne kom i de første år til at spille en afgørende rolle i kampen for rekatoliseringen af Europa, efter at kirkelige reformatorer og dannelsen af nye nationalstater havde svækket romerkirkens herredømme. Dengang som nu kæmpede jesuitterne med åndelige og intellektuelle våben. Deres felt blev skoler og universiteter, naturvidenskab og humaniora som supplement til teologien.
LÆS OGSÅ: Synode i Rom satte fokus på klemte kristne
Et forsøg på rekatolisering af Danmark efter Luthers reformation kom aldrig på tale, og der er ikke meget militant katolsk stridsmand over de to jesuiterpræster, der i dag, sammen med et par polske præstestuderende, tegner ordenen i Aarhus. Som alle jesuitter sorterer de direkte under paven, men sindelaget er økumenisk, hvilket måske allerbedst understreges af den kendsgerning, at den katolske kirke i Aarhus er fuldgyldigt medlem af Evangelisk Alliance et broderskab af konservativt protestantiske kristne, som oprindeligt blev stiftet som et værn imod katolicismen.
Adolf Meister, den 79-årige tidligere sognepræst ved byens katolske kirke, og kollegaen Herbert Krawczyk, 67 år og nuværende katolsk sognepræst i byen, har hjerte for samarbejde på tværs af kirkeskel. Derfor er Danmarks største katolske menighed den tæller 3500 medlemmer af 90 nationaliteter involveret i det økumeniske arbejde og medlem af Aarhus-kirkernes fællesråd, ligesom man deltager i byens liv med blandt andet galleri og forretning.
De fire aarhusianske jesuitter bor sammen i præsteboligen ved siden af den katolske kirke i Ryesgade. Selvom jesuiterordenen blev grundlagt i 1534, hører den til de nyere ordener i den katolske kirke. I modsætning til de gamle klassiske middelalderlige munke- og nonneordener, er jesuitterne ikke bundet til et kloster, og der er ingen klosterritualer i deres hverdag, men efter middagen samles de alle til stillebøn i huskapellet, og derudover er der tjenesterne i kirken.
Jesuiterordenen er først og fremmest en præsteorden, og med sin mobilitet ved ikke at være bundet til et kloster matcher den den moderne verden. Jesuitterne kan forflyttes og sættes ind, hvor der er brug for lærere, præster og missionærer i kirkens arbejde for fred og retfærdighed gennem undervisning, mission og sjælesorg. På verdensplan udgør jesuitterne den største mandlige missionsorden i den katolske kirke. I alt tæller den i dag under 20.000, og som for andre katolske ordenener er det gået støt tilbage siden 1960erne, hvor jesuitterne talte 36.000 præster og brødre.
I Danmark er der for tiden kun ni jesuitter inklusive de studerende tilbage i Aarhus og København, og den ene af de to præstestuderende rejser i august til Polen for at fortsætte sin uddannelse. Begge studerende har suppleret deres teologi med en filosofisk universitetsgrad. Det er normalt for jesuiterpræster, at de har en lang universitetsuddannelse bag sig. Til oktober styrkes bemandingen i Aarhus med to jesuiterpræster fra Polen og Vietnam. Alligevel har ordenen også i Danmark klar tilbagegang. I 1970erne var der tre gange så mange je-suitter her i landet.
Mennesker i dag er bange for at binde sig, og det afskrækker, at der her er tale om et engagement for livstid, forklarer Herbert Krawczyk situationen.
Det er desværre, hvad man også oplever i andre katolske ordener.
Selvom jesuitterne ikke udgør noget klostersamfund og ikke har en egentlig ordensdragt, er de bundet af de gamle klosterløfter om lydighed, fattigdom og kyskhed. Den ene af de to polske præstestuderende, Marcin Jarecki, der nu i et år skal arbejde i praktik ved den katolske kirke i Aarhus, er 25 år. Han forklarer, at han ikke har haft betænkeligheder ved at afgive sine klosterløfter, inklusive løftet om kyskhed.
I stedet for kone og børn er præstekollegerne hans familie, siger han. Jesuitterne i Aarhus udgør et bo- og arbejdsfællesskab, hvor man spiser sammen, og har fælles økonomi. Samtlige indtægter fra undervisning, folkepension og så videre går i en fælles kasse.
Vi fungerer som et team, og fællesskabet fungerer på godt og ondt, forklarer Adolf Meister.
Og under alle omstændigheder, understreges det, giver fællesskabet en vis tryghed, hvorimod de katolske verdenspræster de katolske præster, der ikke er tilknyttet en orden står mere alene med problemerne i arbejde og privatliv.
Mindst en uge om året er jesuiterpræsterne på retræte. Jesuiterordenens stifter, baskeren Ignatius af Loyola, udarbejdede sine berømte Åndelige øvelser, som fortsat er i brug
En grundholdning hos Ignatius var at finde Gud i alle ting, ikke kun i kirken, men i hele tilværelsen, og i vort arbejde spørger vi hele tiden til Guds vilje, forklarer Herbert Krawczyk.
For alt skal ske Til større ære for Gud, tilføjer han, med citat af et af jesuiterordenens mottoer.