Toårige Didrik Hennekens i legerummet i Annetorps børnehave i Malmø. Den snart treårige dreng tænker endnu ikke så meget på, om han er en pige eller en dreng og trækker gerne i en prinsessekjole.
- Søren Staal.
Britta Søndergaard |
22. juli 2011
I svenske børnehaver arbejder pædagogerne med et såkaldt genusprojekt for at bryde med de traditionelle kønsroller
”Mit bedste legetøj er køkkenet, puderne og dukkerne.” Det fortæller fireårige Amber Hennekens, der sidder på gulvet i legerummet i Annetorps børnehave i Malmø, mens lillebror Didrik på to år kigger på sig selv i det store spejl. I legerummet er der både dukker og biler. Pædagogerne forsøger at få børnene til at vælge frit, så de ikke lader legen diktere af, om de er drenge eller piger. Didrik har som de fleste af børnehavens drenge under fem år ikke spor imod at trække i en af børnehavens lilla prinsessekjoler. Amber derimod leger helst ikke med biler.
LÆS OGSÅ: Stigende fokus på forskelle mellem drenge og pigerOver hele Sverige arbejder daginstitutioner og skoler med det såkaldte genusprojekt. Gennem uddannelse af særlige genuspædagoger skal svenskerne gøre op med traditionelle forestillinger om drenge og piger. I Malmø Kommune har op mod 1000 lærere og pædagoger foreløbig været på genuskursus. Indsatsen begynder i vuggestuen og inddrager bevidsthed om køn i de fleste fag til og med 9. klasse.
Den 26-årige pædagog Annika Meinert og hendes 33-årige kollega Johanna Haraldsson har netop afsluttet kurset ”Køn i praksis”.
”Kurset har gjort mig mere bevidst om at se det enkelte barn som et individ i stedet for som enten en dreng eller en pige. I begyndelsen troede vi, at kurset kun handlede om drenge og piger. Men vi fandt ud af, at ligestilling drejer sig om, hvilke normer og hierarkier der findes i samfundet, og hvordan vi forskelsbehandler hinanden overalt på grund af social status, etnisk herkomst og religion. Vi har talt om, hvordan vi kan møde forældre med en grundindstilling om, at alle er lige meget værd. Hvis der for eksempel kommer et homoseksuelt forældrepar i børnehaven, så skal de behandles på samme måde som alle andre,” fortæller Johanna Haraldsson over en kop kaffe i personalestuen. Hun forklarer, at kurset først og fremmest giver den enkelte pædagog nogle metoder til at reflektere over alle de små ting i hverdagen, der gør, at voksne behandler piger og drenge forskelligt.
”Når jeg vil have børnene med til at spille fodbold, så har jeg måske en tendens til at henvende mig til drengene. I stedet er det vigtigt at få alle børn med,” forklarer Johanna Haraldsson.
Pædagogerne taler også med børnene om, at eventyrprinsessen Tornerose er en pige, men at rollerne også kan byttes om, så det er prinsessen, der redder prinsen. Eller at lyserød ikke nødvendigvis er en pigefarve.
”Men vi må ikke styre, hvad børnene skal mene. Vi skal give børnene valgmuligheder,” understreger Annika Meinert.
Annetorps børnehave ligger mellem villaer og veltrimmede græsplæner i et middelklassekvarter i det sydlige Malmø. Den lille legeplads rummer en sandkasse og et legehus, og der er ikke plads til vilde lege.
Plasticgeværer og kæppe er ikke velsete, for flere pædagoger mener, at det rent principielt er forkert at give børn legetøj, der opmuntrer til krig.
De ansatte har også fulgt debatten om børnehaven Egalia i Stockholm, hvor personalet bevidst undgår at omtale børn som drenge og piger og i stedet tiltaler dem som venner for at undgå at skabe kønsstereotyper.
”Det er for ekstremt,” mener Johanna Haraldsson.
Men hun siger, at forældrene generelt er positive over for tanken om at nedbryde traditionelle kønsroller.
”Mange forældre vil gerne have, at deres piger bliver robuste og lærer traditionelle drengelege,” siger Johanna Haraldsson. Til gengæld er især fædrene mere betænkelige, når lille Oscar tager prinsessekjole på.
Flere forældre er blevet så begejstrede for genusprojektet i Malmø, at de ligefrem skriver deres børn op til de børnehaver, der gør meget ud af at arbejde med køn. Det fortæller Vjollca Haxha, der leder genusprojektet i skoleforvaltningen. I begyndelsen var der til gengæld en vis skepsis i almennyttige boligområder. Pædagoger og forældre mente, at de havde så mange andre problemer at slås med.
”Men flere af de skeptiske forældre mener i dag, det er fint, at de er blevet præsenteret for genusprojektet, ” siger Vjollca Haxha.
Genusprojektet er til gengæld blevet mødt med hård kritik i den svenske debat. En af kritikerne er Tanja Bergquist, der er ph.d. i matematik og har sin egen blog.
”Visse børnehaver vælger for eksempel at ændre handlingen i eventyr og sange, så Rødhætte bliver til en dreng. Andre skoler har valgt helt at fjerne eventyr, som udtrykker aktivitet på mænds vegne og passivitet på kvinders vegne. På den måde strider genusprojektet med læreplanerne, hvor der står, at børn skal lære vores kulturarv at kende,” mener Tanja Bergquist.
I Annetorps børnehave betragter pædagogerne Annika Meinert og Johanna Haraldsson først og fremmest genusprojektet som et redskab til at se hvert enkelt barns muligheder. Den varme sommerdag sidder Didrik og Gustav sammen Amber og Elsa i sandkassen og graver en vej – helt uden at tænke på forskellen mellem drenge og piger.
soendergaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad