Liverpools nye moderne vartegn, Museum of Liverpool, er tegnet af det danske arkitektfirma 3XN. –
- Museum of Liverpool.
Bjarne Nørum |
23. juli 2011
Briterne har indviet det første store nye nationale museum i over et århundrede. Museum of Liverpool viser landets nyere historie set gennem indbyggernes øjne – og bygningen er dansk
Moderne museer skal nærmest partout ligne intergalaktiske rumskibe, der er strandet midt i storbyen. Det nye vartegn for Liverpool er ingen undtagelse, om end formerne er bløde og velproportionerede.
Museum of Liverpool ligger ud til de mudrede sandbanker langs floden Mersey. I modsætning til naboen, kunstmuseet Tate Liverpool, som holder til i et af de gamle karakteristiske pakhuse, bor Museum of Liverpool i futuristiske rammer med et prismærke på 600 millioner kroner.
Museet er det første nye nationale museum i over et århundrede. Det er tilmed det danske firma 3XN – tidligere kendt som arkitektfirmaet Nielsen, Nielsen og Nielsen – der er de kreative arkitekter bag selve bygningen og dens geometriske design.
Udvendigt beklæder jura-kalksten bygningen, men under den pæne facade er en banebrydende og kompleks stålkonstruktion på 2100 ton.
Konstruktionen betyder, at de største højloftede udstillingsrum på 40 gange 26 meter ikke slås med de traditionelle betonsøjler.
Her i den danske arkitektur er blandt andet tidligere tiders britisk arkitektur i fokus. Liverpool er kendt som katedralbyen, fordi såvel den anglikanske som den katolske domkirke dominerer bybilledet i den gamle del af byen.
Men særligt den katolske domkirke kunne have været endnu mere imponerede. ”Drømmenes katedral” var titlen på de oprindelige planer om en domkirke i Liverpool, som tilmed er hjemby for et af de katolske ærkebispesæder i Storbritannien. Arkitekten Edwin Lutyens fik opgaven i 1930, og ambitionerne var intet mindre end verdens næststørste kirke – kun overgået af Peterskirken i Rom.De store planer holdt ved længe, og grundstenen blev lagt, men midlerne var der aldrig til at fuldføre projektet. Alt, hvad der består, er de ambitiøse planer og ikke mindst en stor model af den imposante domkirke, som nu har en central rolle i det nye museum.Katolikkerne fik dog deres domkirke. Nye planer kom til, og valget faldt på arkitekten Frederick Gibberd, som i 1960 præsenterede tegningerne til en modernistisk betonkatedral, som blev indviet i 1967. En domkirke, som i folkemunde går under navnene ”den omvendte tragt” og ”Paddy’s Wigwam.”
Det nye museum har fokus på Liverpools nyere historie under overskriften ”Fra havneby til popby”. Sidstnævnte henviser naturligt til The Beatles, som er popgruppen over dem alle i Liverpool – og som startede med, at Paul McCartney og John Lennon mødtes til en fest i kirken. Men allerede Liverpools Lita Roza blev i 1953 nummer ét på hitlisten med sangen, der på dansk er kendt som ”Der sidder en vovse i et vindue?”
Men det var havnen og beliggenheden, som lagde grunden til byens vækst. Byen var i lang tid den næstvigtigste i det britiske verdensomspændende imperium. Herfra sejlede handelsskibe til alle dele af jorden – og byen spillede også en stor rolle i slavehandlen.
Helt tilbage i 1740 kom de første sorte afrikanere til byen. Og der var to grupper. Sønner af afrikanske ledere, som kom til Liverpool for at få en uddannelse, og slaver, som kom med deres ejere, når de rejste hjem til England fra kolonierne.
Med tiden kom også mange kinesere, som påmønstrede britiske skibe i blandt andet Shanghai, som var en af de vigtigste samhandelsbyer.
Liverpool er hjemby for det ældste kinesiske samfund i Europa, og byen har stadig en stor og aktiv kinesisk befolkning, som naturligvis har deres egen bydel: Chinatown.
Det nye museum fortæller ikke kun om de varer, der kom til landet, men også slægtshistorien om kinesiske familier som familien Lang, der den dag i dag er borgere i Liverpool. Men det er en anden befolkningsgruppe, som har haft den største indflydelse i byen: Irerne.
Et stort maleri af David Jacques møder de besøgende på øverste etage. Det kunne være flygtninge fra en mere nutidig konflikt, men inspirationen er hentet i 1840, da hungersnøden sendte fattige og forhutlede irere på flugt. Liverpool var en af de nærmeste store havnebyer og en naturlig destination. De, der havde penge, fortsatte rejsen mod den amerikanske drøm. Andre slog sig ned i Liverpool, hvor de så tidligt som i 1850’erne udgjorde en fjerdedel af befolkningen.
Med sig bragte de den katolske tro, som var nærmest forsvundet eller presset under jorden efter reformationen i England. Dermed fortæller museet en vigtig del af den religiøse historie – og også, hvordan biskopper fra den katolske og den anglikanske kirke arbejdede sammen for at undgå de sekteriske sammenstød, der kendes fra Nordirland og den skotske by Glasgow.
De sammenstød er derimod sket på fodboldbanen, når de to store klubber i byen, Liverpool og Everton, er tørnet sammen. Med fokus på fankulturen går museet tæt på befolkningen, som den ser ud i dag, og er dermed et eksempel på aktiv og levende historiefortælling.
Rammen er som sagt dansk. Men det er ikke kun arkitekterne, der udgør en forbindelse til Danmark. En del af museet fokuserer på forfattere og poeter. En af de mest kendte er Willy Russel, som blandt andet har skrevet manuskriptet til musicalen ”Bloodbrothers”, som finder sted i Liverpool – og programmet fra den danske udgave af ”Blodbrødre” fra Odense Teater er med til at fortælle, at Liverpool-forfatteren er nået bredt ud.
Et andet af hans skuespil, og senere en film, er ”Lærenemme Rita”. I en lille dokumentarfilm fortæller han om, hvordan frisøren Rita er baseret på en typisk Liverpool-figur, der møder en midaldrende universitetslektor.
I den prisbelønnede filmudgave spilles de to af Julie Walters og Michael Caine. I princippet taler de begge engelsk, men hele præmissen er, at de hverken sprogligt eller kulturelt forstår hinanden. Og et besøg i Liverpool er med til at understrege, at her er en særlig dialekt, som er langt fra det engelske, der bliver undervist i i den danske folkeskole.
En anden forfatter og manuskriptforfatter fra Liverpool er Frank Cottrell Boyce. Han er vokset op i en katolsk arbejderfamilie, hvilket han blandt andet har trukket på i børne- og ungdomsfilmen ”Millions” og bogen af samme navn – om en kristen dreng, der finder en stor pose penge.
”Når katastrofer rammer i Liverpool, så er det katedralen, folk søger til. Det er hos biskopperne, folk finder trøst,” fortæller han om religionens betydning i Liverpool, som nu får historien fortalt i det største nye, britiske nationale museum i over et århundrede.
norum@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad