Thorsten Asbjørn Lauritsen |
23. juli 2011
I morgen åbner Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse den traditionsrige sommerhøjskole, hvor unge bliver klogere på tro, fællesskab og identitet
Spændingen og glæden er stor i disse dage i Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG). I morgen begynder den traditionsrige sommerhøjskole – i år på Løgumkloster Højskole – hvor gymnasieelever fra hele landet er sammen i døgnets 24 timer. Om tro, eksistentielle spørgsmål, sitrende fællesskab, stille eftertænksomhed, hygge, sang og dans.
”For mig har det betydet rigtig meget at komme ind i et fællesskab, hvor der er et rum til at tale med jævnaldrende og ligesindede om nogle af livets store spørgsmål – troen, tvivlen og meningen. Selvom vi er kommet med vidt forskellige udgangspunkter, har der været en åben og defineret ramme, hvor det er o.k. at snakke om sådanne ting,” siger Mikkel Christoffersen.
I dag læser han teologi på Københavns Universitet og er med i det arbejdsudvalg i DKG, der arrangerer årets sommerhøjskole. I sine unge gymnasieår var han med på DKG’s sommerhøjskoler, og nu bruger han en del af sin fritid på sammen med det øvrige arbejdsudvalg at strikke et program sammen til landets gymnasieelever. I år er temaet identitet og fællesskab. To store begreber, som i DKG-regi får en kristen indpakning:
”Identitetsudvikling og fællesskab optager de fleste unge mennesker, og det er vigtige størrelser for den personlige dannelse. At vi samtidig har trosperspektivet som en underliggende ramme om hele ugens program, er med til at give de unge en retning,” siger Karen Margrethe Trolle Viholm, landssekretær i DKG.
De omkring 50 gymnasieelever, der i morgen sætter deres ben på Løgumkloster Højskole, som i år er ramme om sommerhøjskolen, kan således se frem til en uge med masser af eksistentielle spørgsmål og levende trosliv. Der vil blive sunget, diskuteret og hver eneste aften holdt andagt med stilhed, musik og forskellige liturgiske former. Fra arrangørernes side lægges der vægt på, at der skal være plads og rum til at udforske troens rum. Det handler ikke om levering af færdige dogmer.
”Vi spørger, hvad kristen identitet overhovedet er. Hvor meget skal man tro på for at være kristen? Skal man kunne sætte kryds ud for et bestemt antal formuleringer i trosbekendelsen for at være kristen? Er det nok at være døbt? Det er nogle af de spørgsmål, som kursisterne selv får lov at arbejde med,” siger Mikkel Christoffersen.
Til at kaste lys over de store spørgsmål har DKG inviteret alt lige fra universitetsforskere til grundtvigske, tidehvervske og frikirkepræster. Og selvom de unge efter al sandsynlighed vil erfare på egen krop, at fællesskab er en vigtig del af det at være kristen, vil de ifølge Mikkel Christoffersen ikke få et svar proppet i halsen:
”Målet er, at hver enkelt selv kommer til at reflektere over, hvad fællesskab er. Også i kristen sammenhæng. Det er en overvejelse værd, om man som kristen skal være en del af et fællesskab, eller man kan være det alene. Deraf følger også spørgsmålet, om man som kirke og fællesskab har en forpligtelse til at retlede den enkelte i troen.”
kirke@k.dk