Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Mindeord fra statsledere og læsere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord fra statsledere og læsere

Statsminister Jens Stoltenberg og flere andre udtrykker deres sorg over tragedien i Norge. -

- Andersen, Aleksander/Scanpix

Emneord for denne artikel

vrede | læsere | Norge | mindeord | sorg | landsleder | magtesløshed
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Både landsledere og læsere udtrykker sorg, vrede og magtesløshed over tragedien i Norge

Massakren på øen Utøya og bombesprængningen i Oslo vækker stor sorg. Både fra Norges regeringsleder, i Danmark, internationalt og blandt læserne på kristeligt-dagblad.dk.

Norges statsminister, Jens Stoltenberg, var tydeligt mærket af tragedien, da der blev afholdt pressemøde lørdag morgen. Det sket kort efter, at dødstallet var blevet opjusteret tifold fra 9 til omkring 90.
"Vi har været vidne til en ufattelig tragedie. Ikke siden krigen har landet oplevet en større ugerning", sagde Jens Stoltenberg og fortsatte:

"Det er ikke til at begribe. Det er som et mareridt. Et mareridt for de unge, der blev dræbt, for deres nærmeste mødre, fædre og søskende. Men også for de, som overlevede, og deres pårørende".

"Hver og en, der var på Utøya, er mærket for livet. Unge mennesker har oplevet ting, som ethvert menneske burde være forskånet for".

Annonce
Lørdag var det planlagt, at socialdemokraten Jens Stoltenberg selv skulle have holdt tale ved sommerlejren for unge socialdemokrater på Utøya.

"For mig er Utøya mit ungdomsparadis, som i går blev forvandlet til et helvede", sagde han.

Kong Harald af Norge siger ifølge ritzau:

"Vores tanker går til de berørte og deres pårørende. Vores tanker går også til statsministeren og det politiske Norge. Det er vigtigt, at vi står sammen og støtter hinanden".

Flaget på halvt i Danmark
Herhjemme besluttede Justitsministeriet lørdag morgen, at alle offentlige institutioner herhjemme skulle flage på halv fra klokken 12.

Lars Løkke Rasmussen har fra sin ferie i Paris sendt en hilsen til den norske statsminister:

"Vi står sammen med Norge på denne dag. Jeg har sendt den norske statsminister Jens Stoltenberg min kondolence i forbindelse med dagens forfærdelige begivenheder og udtrykt Danmarks parathed til at bistå Norge i håndteringen af denne svære situation", siger han.

LÆS OGSÅ: Danskere sørger over Norges døde

Dronning Margrethe og prins Henrik er i øjeblikket på Grønland. Herfra sendte de fredag aften et kondolencebrev til den norske kongefamilie.

Helle Thorning-Schmidt (S) udtrykker ligeledes medfølelse.

"Begivenhederne i Norge er en ufattelig tragisk hændelse, og i dag går vores tanker til alle de mennesker, som er berørt af katastrofen", siger Helle Thorning-Schmidt til ritzau.

"Det bliver kun endnu mere ufattelig sørgeligt af, at den har ramt børn og unge mennesker, som var samlet for at more sig, men også for at diskutere, hvordan vi får en bedre verden," siger S-formanden.

Obama: "Det er en påmindelse"
Flere toneangivende ledere har udtrykt deres medfølelse med det norske folk. Blandt andre har USA's præsident, Barack Obama, sendt sin støtte til det hårdt ramte land.

Under et møde med New Zealands premierminister sagde Obama, at angrebet er "en påmindelse om, at hele det internationale samfund har noget på spil i forhold til at forhindre terror".

LÆS OGSÅ: Verdens ledere fordømmer angrebet i Norge

Paven beder for ofrene
Også paven har er forfærdet. Han har sendt brev til Norges Kong Harald.

Kardinal Tarcisio Bertone siger til nyhedsbureauet AFP:

"Hans hellighed pave Benedikt beder inderligt for ofrene og deres familier og påkalder Guds fred over de døde og Guds trøst for dem som lider".

Paven opfordrer i brevet det norske folk til at stå sammen.

"I denne tid med national sorg, beder han om, at alle nordmænd vil stå åndeligt sammen og vende sig mod hadet og konflikterne," siger kardinal Tarcisio Bertone.

LÆS OGSÅ: Fortvivlelsen fylder foran domkirke i Oslo

Rørende ord på Mindet.dk
Mindet.dk, hvor man kan oprette et virtuelt "lys" for afdøde og skrive et mindeord, vælter det ind med kommentarer. Både sorg, afmagt og vrede kendetegner ordene. Mange har skrevet korte beskeder som "Guds fred" og "vi tænker på jer". Andre, som 'Camilla', skriver, hvad der løber igennem hovedet af tanker, da nyheden om terrorhandligerne første gang dukker op. Hun skriver:

"Vi hørte nyheden over telefon på en tysk rasteplads. Officielt var tallet 10. 10 døde under skyderiet, 7 under bombeattentatet. Og det var forfærdeligt. Vi græd, vi græmmede os, vi sørgede med de efterladte til de døde. I dag er lige så meget en sorgens dag. Vi vågnede til nyheden om at det officielle tal er på 84 nu. 91 i alt. Jeg kan slet ikke forstå hvad der er sket. Jeg kan slet ikke rumme det. Jeg forstår ikke dette menneske. Hvordan kan man være så kold, så hjerteløs. Mine tanker er med ofrene og ikke mindst deres pårørende på denne sorgens dag.
Må I hvile i Fred og må han betale for hvad han har gjort."

En ved navn Lene Jensen skriver:

"For alle ofrene i Norge.
Jeg tænder et lys, med sorgen i mit hjerte
Jeg tænder et lys, for jeg deler Norges smerter
Jeg tænder et lys, som er det mindste jeg kan gøre
Jeg tænder et lys, da jeg ikke kan udrette noget større".

Læs flere mindeord på Mindet.dk eller opret selv et lys her.

TEMA: Terror i Norge

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​