”Hvis gerningsmanden havde været muslim, kunne det føre til en hel del ændringer i vores frygtbilleder. Men folk kan umuligt tro, at der kan ske flere episoder af denne art. Dette er noget helt nyt, ingen havde forestillet sig. Hvis nogen forinden havde vist mig et romanmanuskript om en mand, der arbejder i ni år og skriver et 1500-siders manifest for derefter at gennemføre en sådan massakre, ville jeg have forkastet det som totalt utroværdigt,” siger Lars Fr. H. Svendsen.

LÆS OGSÅ: Højreradikal terror bør ikke overraske os

Den norske filosof betegner massakren som en ”helt ekstraordinær hændelse” og undgår dermed besindigt de ord, som lige nu anvendes hyppigt i medierne som ”vanvittig” og ”galning”.

Men ifølge filosoffen Rasmus Ugilt Holten Jensen, som netop ved Aarhus Universitet har forsvaret en ph.d.-afhandling om terrorismens metafysik, er det værd at hæfte sig ved disse ord. Han mener tilmed, at det bliver helt afgørende for, hvordan Norge og resten af den vestlige verden kommer videre som samfund oven på tragedien, hvilken italesættelse af den, som går af med sejren.

LÆS OGSÅ: Den ældgamle terror ændrer karakter med tiden

”Når der sker noget så voldsomt som et terrorangreb, reagerer mennesker grundlæggende på to måder. Dels rykker vi tættere sammen. Vi bliver mere os selv nære og bliver bevæget af det. På den anden side har vi et behov for at adskille os fra gerningsmanden. I forhold til Al-Qaeda har det i den sammenhæng været oplagt at henvise til den kultur og religion, der adskiller os. Men det samme kan man ikke gøre med Anders Breivik. Han ligner os meget mere end medlemmerne af Al-Qaeda. Derfor kan man allerede se i medierne, at han bliver patologiseret som gal eller vanvittig,” forklarer Rasmus Ugilt Holten Jensen.

Han understreger, at der er al mulig grund til at betragte det som vanvittigt systematisk at slå næsten 100 mennesker ihjel. Men der er ikke meget, der tyder på, at Anders Breivik er gal i klinisk forstand.

”Det virker, som om han i en længere årrække har arbejdet rationelt frem mod at nå nogle mål, som ganske vist er nogle helt forskruede mål. Men han virker ikke bare som en bestialsk morder, et stykke vild natur, der truer vores civilisation. Han er en del af vores civilisation,” siger filosoffen.

Der kan måske trækkes en parallel til debatten om, hvordan menneskeheden kommer videre efter Holocaust. De fleste filosoffer er enige om, at vejen til at forhindre fremtidige folkemord ligger i at erkende, at potentialet til folkemord ligger i alle mennesker uanset race og kultur, og at det ikke er en sygdom.

Rasmus Ugilt Holten Jensen mener derfor, at den videre samfundsdebat i lyset af Utøya 22. juli 2011 kommer til at handle om, hvilket ansigt terrorern har fået i form af Anders Breivik: Er han et udyr, hvis gerning blot styrker demokratiet og sammenhængskraften i samfundet, fordi dets modsætning er så åbenlyst ond?

Eller er han en ekstrem, forkvaklet udgave af en kultur og ideologi, som han deler med ikke så få, ligesom mange siger om Al-Qaedas medlemmer i forhold til islam?

”Hvis der skal komme noget samfudnsmæssigt godt ud af tragedien, er det, hvis vi bliver endnu bedre til at kaste et kritisk blik på, hvad vi synes er vigtigt og tør genoverveje vores egne værdier. Det væsentligste aspekt ved den vestlige, europæiske kulturarv er ikke at stå fast på værdier, men at vi hele tiden gentænker, hvad vi forstår ved demokrati og menneskerettigheder.”

LÆS OGSÅ: Politi slår ring om Breivik ved retsmøde

LÆS OGSÅ: Tragedien i Norge

LÆS OGSÅ:Forsker: Drab er markedsføring af manifest

LÆS MERE OM TERRORSAGEN HER