Hvis piger er utrygge ved at sige noget, når der er drenge til stede, er det, de har brug for, sandelig mere kontakt med dem - ikke mindre. Og hvis drenge får skældud og nederlag i timerne, så lav dog undervisningen og tonen om, så de kan opleve dels nogle sejre og dels at blive behandlet med respekt, også når de har svært ved fagene, i stedet for at blive skammet ud! Kønsapartheid kan da aldrig blive en erstatning for evnen til at tackle, at folk er forskellige og har forskellige evner, på en respektfuld og kærlig måde - uanset køn.
Og hvad er det for en forberedelse på voksentilværelsen, man giver børn med kønsapartheid? Hvis de to køn ikke lærer at kommunikere naturligt som børn, hvordan vil situationen så blive på arbejdspladserne - og hvordan skal det se ud i folketinget, hvis politikerne ikke tør ytre sig, når der er modsatkønnede til stede? Jo før, de lærer det, des bedre!
Jeg gennemførte hele min skolegang sammen med børn af begge køn, og vi havde det storartet sammen. Vi sad ved siden af hinanden, vi diskuterede med hinanden og legede og sloges med hinanden. Somme tider "drengene mod pigerne", og det var da bare skægt. Jeg er sikker på, at det har været af den største betydning for min menneskelige udvikling, at jeg lærte at omgås både drenge og piger fra starten. Det synes jeg simpelthen ikke børnene må snydes for!!!
Jeg er sikker på, at de problemer, der opleves på nogle skoler nu, og som måske hurtigst bliver afspejlet i synlige, udadrettede reaktioner fra drengenes side, snarere er et resultat af skolernes udsultning og deraf følgende manglende ressourcer til at gøre et elementært ordentligt stykke arbejde som lærer - trods al god vilje. Hvis klasserne er for store, eller lærerne på utallige andre måder stresses og piskes af konstante omstruktureringer og nye krav og forringelser - så vil der blive uro i klasserne. Kønsapartheid er IKKE en acceptabel lappeløsning på det problem. Tværtimod bliver det jo til en ny (over)belastning, da flere klasseopdelinger og omstruktureringer betyder mere ekstraarbejde - som så igen går fra den elementære omsorg for de unge personer m/k, der går på skolerne.
Men vigtigst af alt: I min bog er maksimal hverdagskontakt mellem kønnene en af de vigtigste forudsætninger for et sundt - og demokratisk velfungerende - samfund. Apartheid er noget stads. I bedste fald en falliterklæring og i værste fald en yngleplads for mistænkeliggørelse, frygt og fordomme. Drop det!








































