God artikel, fordi den maner til besindighed blandt de mange gode råd, vi dagligt får fra sundhedsapostelene. Budskabet er helt rigtigt: Det hjælper ikke at tale til folks dårlige samvittighed og skyldfølelse for at ændre en uhensigtsmæssig livsfølelse.
Men vi lever jo desværre i en tid, hvor bevidstheden om det fælles ansvar for hinanden, som Kamilla Kvam opfordrer til, ikke har været i højsædet hos de politikere, der har haft det overordnede ansvar for landets sundhedspolitik i den sidste halve snes år med deres kortsigtede løsninger og en skatte- og afgiftspolitik, der direkte modarbejder sundhedsinitiativer.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Tag dig sammen, fede til din ven.
Tag dig sammen, fede
Man kunne med fordel begynde at tænke overvægt som en civilisationssygdom, skriver Kamilla Kvam
- PAUL ELLIS/Scanpix Danmark
Det moderne krav om selvkontrol stigmatiserer de overvægtige, skriver Kamilla Kvam
Overvægtige er selv ansvarlige for de overflødige kilo. Det mener 86 procent af befolkningen ifølge en undersøgelse foretaget af Megafon for Politiken og TV 2. De 1010 adspurgte personer har svaret på, hvorvidt de mener, at ansvaret for de overflødige kilo primært ligger hos den enkelte, hos familie og venner eller hos samfundet.
LÆS OGSÅ: Skal samfundet blande sig i overvægt?
Der er altså tale om enten-eller-besvarelser, og undersøgelsen levner ikke plads til, at mere nuancerede holdninger kan komme til udtryk. Resultatet bør derfor nok tages med et gran salt.
Alligevel peger det på en nedslående, men egentlig ikke overraskende tendens. Sundhedsflodbølgen ruller på alle planer. Og den går fantastisk godt i tråd med en neoliberal filosofi om en effektiv livsførelse, hvor der fokuseres på livsstilssygdomme, og hvor den enkelte i høj grad gøres ansvarlig for eget helbred. Dermed placeres der også en uhensigtsmæssig skyld på det enkelte individ.
Annonce
LÆS OGSÅ: Danskere: Fedme er de overvægtiges eget problem
Kravet om selvkontrol udgrænser de overvægtige som en gruppe af svage karakterer, og dermed gødes jorden for stigmatisering og diskrimination. En bredside af bedrevidende moralisme og fordømmelse rammer den overvægtige som en lige højre. Slam!
I livsstilstankegangen betragtes sundhedstilstanden som et resultat af individuelle valg. Men hvem ville vælge at blive overvægtig, hvis der virkelig var tale om et frit valg? Vi har ikke lige forudsætninger, vores udgangspunkter er vidt forskellige. Med henblik på overvægt er der tale om en yderst kompleks problemstilling, hvor mange faktorer spiller ind. Der er for eksempel store individuelle forskelle, hvad angår genetiske, sociale og psykologiske forudsætninger.
LÆS OGSÅ: Skal samfundet blande sig i overvægt?
Der er altså tale om enten-eller-besvarelser, og undersøgelsen levner ikke plads til, at mere nuancerede holdninger kan komme til udtryk. Resultatet bør derfor nok tages med et gran salt.
Alligevel peger det på en nedslående, men egentlig ikke overraskende tendens. Sundhedsflodbølgen ruller på alle planer. Og den går fantastisk godt i tråd med en neoliberal filosofi om en effektiv livsførelse, hvor der fokuseres på livsstilssygdomme, og hvor den enkelte i høj grad gøres ansvarlig for eget helbred. Dermed placeres der også en uhensigtsmæssig skyld på det enkelte individ.
Kravet om selvkontrol udgrænser de overvægtige som en gruppe af svage karakterer, og dermed gødes jorden for stigmatisering og diskrimination. En bredside af bedrevidende moralisme og fordømmelse rammer den overvægtige som en lige højre. Slam!
I livsstilstankegangen betragtes sundhedstilstanden som et resultat af individuelle valg. Men hvem ville vælge at blive overvægtig, hvis der virkelig var tale om et frit valg? Vi har ikke lige forudsætninger, vores udgangspunkter er vidt forskellige. Med henblik på overvægt er der tale om en yderst kompleks problemstilling, hvor mange faktorer spiller ind. Der er for eksempel store individuelle forskelle, hvad angår genetiske, sociale og psykologiske forudsætninger.
LÆS OGSÅ: Danmarks fedmeepidemi er ude af kontrol
Vores krop er stadig kodet til et liv i jæger-samler-samfundet. Vi er skabt til at lagre og spare på energien. Den evne sikrede vore forfædres overlevelse, men den er aldeles uegnet til vores moderne vestlige tilværelse med masser af stillesiddende arbejde og let adgang til kalorieholdige fødevarer.
I stedet for at anskue overvægt som en ren livsstilssygdom kunne man med rette udvide optikken og medtænke overvægt som en civilisationssygdom, der kræver langsigtede strukturelle ændringer og fælles løsninger.
Når enhver gøres til sin egen (u)lykkes smed, mister vi en fundamental rummelighed. Det er vigtigt at bevare solidariteten og den fælles ansvarsfølelse i en tid, der med den svenske professor i socialpsykologi Thomas Johanssons ord præges af ”et neoliberalt menneske, der ikke har nogen kollektive bånd, og som selv har ressourcerne til at skabe sit eget liv”.
Men det er uhyre vigtigt at stikke en finger i jorden og vurdere den enkeltes ressourcer, inden man opfordrer vedkommende til at blæse til revolution af eget liv. Dårlig samvittighed og skyldfølelse er ikke sundhedsfremmende, men sundhedsnedbrydende i lige så høj grad som selve overvægten.
Det er destruktive følelser, der kun gør det sværere for den enkelte at komme ud af overvægtens onde spiral. Skal vi skabe gode forudsætninger for at bryde fedme-epidemien, kræver det bevidsthed om fælles ansvar kombineret med støtte, omsorg og opmuntring til den enkelte.
Kamilla Kvam,
slankekonsulent,
Boestoftevej 73, Boestofte,
Store Heddinge
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Sv. Falles ansvar modsat neoliberal intolerance
Jørgen Christensen, publiceret d.26/07 11:11 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tag dig sammen, fede
Når enhver gøres til sin egen (u)lykkes smed, mister vi en fundamental rummelighed. Det er vigtigt at bevare solidariteten og den fælles ansvarsfølelse i en tid, der med den svenske professor i socialpsykologi Thomas Johanssons ord præges af ”et neoliberalt menneske, der ikke har nogen kollektive bånd, og som selv har ressourcerne til at skabe sit eget liv”.
Ikke enig. Hvis man opfatter andre som egentlige personer, kan det da medføre en større RESPEKT for den enkelte. Hvis man opfatter vedkommende som et samfundsprodukt, så er vedkommende mere ligegyldig. OG så er det måske netop, at man ikke interesserer sig for vedkommende, men kun sig selv. Jeg tror faktisk, det er en ulykkelig fejlslutning, ligesom den med velfærdsstaten: når man tilfredsstillede flere behov, så havde folk det bedre, fik mere overskud og blev mere sociale. Hvad sker? De ny boligkvarterer blev præget af mere kriminalitet, ikke mindre. Behovene VOKSEDE (det er ikke noget objektivt fænomen, nemlig). Utilfresheden trivedes, og småligheden ligeså.
Læs artiklen bag debatten her: Tag dig sammen, fede
Jørgen Christensen:
Du mener åbenbart, at mennesket lever i et socialt tomrum, så at sige, og hvor vi ikke påvirkes af vores omgivelser.
Det er jo ikke nogen holdbar opfattelse af hvad mennesket er for en størrelse, for den strider imod al erfaring. Ansvarlighed er fx noget, vi kun kan lære i samværet med andre mennesker.
Mennesket er et biologisk væsen, sammensat af de særlige gener, det har fået fra sine forfædre, men sandelig også et åndeligt væsen, der er karakteriset ved, at det kan sætte sig ud over sine genetiske begrænsninger, herunder styre sine instinkter - det var bl.a. det Jesus forsøgte at få os til at forstå i bjergprædikenen (vend den anden kind til … osv.). Vi er jo heller ikke skabt til at kunne flyve eller bevæge os under vandet i længere tid. Men det kan vi alligevel godt finde ud af, modsat dyrene, netop fordi vi ikke er begrænset af vores genetik alene.
Mennesket er et langt mere kompliceret produkt af både arv og miljø end du og mange liberale vil gøre det til. Hvis ikke man tager højde for det, vil man uundgåeligt komme til at træffe forkerte beslutninger - fx når det gælder sundhedspolitik, som artiklen handler om. Der er talrige eksempler på det i denne regerings og den forriges levetid.
Du mener åbenbart, at mennesket lever i et socialt tomrum, så at sige, og hvor vi ikke påvirkes af vores omgivelser.
Det er jo ikke nogen holdbar opfattelse af hvad mennesket er for en størrelse, for den strider imod al erfaring. Ansvarlighed er fx noget, vi kun kan lære i samværet med andre mennesker.
Mennesket er et biologisk væsen, sammensat af de særlige gener, det har fået fra sine forfædre, men sandelig også et åndeligt væsen, der er karakteriset ved, at det kan sætte sig ud over sine genetiske begrænsninger, herunder styre sine instinkter - det var bl.a. det Jesus forsøgte at få os til at forstå i bjergprædikenen (vend den anden kind til … osv.). Vi er jo heller ikke skabt til at kunne flyve eller bevæge os under vandet i længere tid. Men det kan vi alligevel godt finde ud af, modsat dyrene, netop fordi vi ikke er begrænset af vores genetik alene.
Mennesket er et langt mere kompliceret produkt af både arv og miljø end du og mange liberale vil gøre det til. Hvis ikke man tager højde for det, vil man uundgåeligt komme til at træffe forkerte beslutninger - fx når det gælder sundhedspolitik, som artiklen handler om. Der er talrige eksempler på det i denne regerings og den forriges levetid.
Sv. Falles ansvar modsat neoliberal intolerance
Jørgen Christensen, publiceret d.26/07 18:00 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tag dig sammen, fede
monitor2 skrev:
Jeg skrev vist egentlig noget helt andet!
Hvis en fed person selv er skyld i sin ulykke vs. det er samfundets fejl, hvornår har man så den største medlidenhed med personen. Det eneste, man får ud af at give samfundet skylden, er at koncentrere sine bestræbelser på samfundsændringer. Jeg kan med min bedste vilje ikke se, at dette skulle kunne aflæses som en større sympati for personen, idet denne så er forvandlet fra en selvstændig person til en brik i et puslespil. En slags tilfældig ulykke. Det er faktisk efter min overbevisning netop en svaghed i vor tid, at man stadig fokuserer på uendelige samfundsændringer helt uden egentlig viden, bare sin gode vilje som det er bekvemt for såvel religiøse som verdslige hyklere at trøste sig selv med.
OK han omdefineres til en ulykke i st.f. en vellevning. Men det første gør ham vel ikke i sig selv mere end helt overfladisk sympatisk. Hvis nu der var en historie, en biografi, så kunne man føle med en sådan person. Men et stykke statistik? Modtag min dybeste bekaglelse. Den 12-foldige!
Jørgen Christensen:
Du mener åbenbart, at mennesket lever i et socialt tomrum, så at sige, og hvor vi ikke påvirkes af vores omgivelser.
Du mener åbenbart, at mennesket lever i et socialt tomrum, så at sige, og hvor vi ikke påvirkes af vores omgivelser.
Jeg skrev vist egentlig noget helt andet!
Hvis man opfatter andre som egentlige personer, kan det da medføre en større RESPEKT for den enkelte. Hvis man opfatter vedkommende som et samfundsprodukt, så er vedkommende mere ligegyldig.
Hvis en fed person selv er skyld i sin ulykke vs. det er samfundets fejl, hvornår har man så den største medlidenhed med personen. Det eneste, man får ud af at give samfundet skylden, er at koncentrere sine bestræbelser på samfundsændringer. Jeg kan med min bedste vilje ikke se, at dette skulle kunne aflæses som en større sympati for personen, idet denne så er forvandlet fra en selvstændig person til en brik i et puslespil. En slags tilfældig ulykke. Det er faktisk efter min overbevisning netop en svaghed i vor tid, at man stadig fokuserer på uendelige samfundsændringer helt uden egentlig viden, bare sin gode vilje som det er bekvemt for såvel religiøse som verdslige hyklere at trøste sig selv med.
OK han omdefineres til en ulykke i st.f. en vellevning. Men det første gør ham vel ikke i sig selv mere end helt overfladisk sympatisk. Hvis nu der var en historie, en biografi, så kunne man føle med en sådan person. Men et stykke statistik? Modtag min dybeste bekaglelse. Den 12-foldige!
Læs artiklen bag debatten her: Tag dig sammen, fede
Jørgen Christensen:
Er bange for, at vi taler forbi hinanden. Jeg læser dine bemærkninger på den måde, at du opfatter spørgsmålet om, hvad et menneske er for en størrelse som et enten-eller problem (et individ eller et samfundsprodukt).
Artiklen - og jeg - plæderer derimod for, at en dækkende beskrivelse af mennesket må omfatte flere dimensioner, dvs. biologiske, sociale, kulturelle, åndelige osv. Mennesket kan ikke reduceres til enten det ene eller det andet, men er en langt mere kompliceret størrelse end, hvad du forudsætter.
Erfaringer, undersøgelser, dvs. empiri, viser, at det ikke er et holdbart synspunkt at opfatte mennesket som et enten-eller. Og hvis man baserer sin sundhedspolitik på et forsimplet menneskesyn, bliver konsekvensen, at man kommer til at træffe forkerte beslutninger, når politikken skal omsættes til praktiske løsninger.
Er bange for, at vi taler forbi hinanden. Jeg læser dine bemærkninger på den måde, at du opfatter spørgsmålet om, hvad et menneske er for en størrelse som et enten-eller problem (et individ eller et samfundsprodukt).
Artiklen - og jeg - plæderer derimod for, at en dækkende beskrivelse af mennesket må omfatte flere dimensioner, dvs. biologiske, sociale, kulturelle, åndelige osv. Mennesket kan ikke reduceres til enten det ene eller det andet, men er en langt mere kompliceret størrelse end, hvad du forudsætter.
Erfaringer, undersøgelser, dvs. empiri, viser, at det ikke er et holdbart synspunkt at opfatte mennesket som et enten-eller. Og hvis man baserer sin sundhedspolitik på et forsimplet menneskesyn, bliver konsekvensen, at man kommer til at træffe forkerte beslutninger, når politikken skal omsættes til praktiske løsninger.
flexblock
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Nye foredragsholdere på foredragslisten
Debat
Seneste debatindlæg
| 4 |
Sv. Den videnskabelige... |
Andreas...
15 min. siden |
| 2 | Sv. ??? |
Jørgen...
19 min. siden |
| 2 |
Sv. Skal åndehuller... |
Karenerfaren
32 min. siden |
| 2 |
Den hule europæiske fest |
Clausny
10 timer siden |
| 5 | Sv. Tænk... |
Nederby...
13 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
