Pas på bureaukratiet på universiteterne

Efter feríen starter en stor del af en ny årgang på universiteterne. Uddannelse står med god ret højt på den politiske dagsorden. Alligevel må vi konstatere, at det kniber med at kunne tilbyde de studerende på landets videregående uddannelser tilstrækkelig megen undervisning, og at den undervisning, der tilbydes, ikke altid har den højeste kvalitet.

Udenlandske forskere strømmer til landet

På universiteterne regnes undervisning fortsat for en sekundær aktivitet i forhold til forskningen. Det skyldes blandt andet de incitamentstrukturer, som i højere og højere grad regulerer adfærden hos de universitetsansatte forskere og undervisere.

LÆS OGSÅ:  Der arbejdes på flere universiteter målrettet med at sætte undervisning højere på dagsordenen, men så længe den enkelte medarbejders forskningsproduktion er altafgørende for karriere-avancement, vil undervisning fortsat være en sideeffekt for langt de fleste forskere. Også for dem, som faktisk interesserer sig for undervisning og uddannelse.

Forskning og undervisning er to forskellige aktiviteter, der stiller vidt forskellige krav til den enkelte. Begge aktiviteter fordrer kreativitet og kan kun udføres ordentligt, hvis der i hverdagen lægges energi og engagement i arbejdet.

LÆS OGSÅ:  Troværdighed sat over styr

Masseuniversitetet i dag er præget af studerende med store krav til undervisning, vejledning og feedback. De forventer naturligt nok, at underviserne bruger både tid og energi på at udvikle de studerendes viden, færdigheder og kompetencer, så de bliver i stand til fremover at udføre de arbejdsopgaver, samfundet har brug for.