”Tro er at ville det gode, selvom Gud tillader det onde”

Han skildres som opfarende, og hans til tider voldsomme fremfærd er mere påfaldende end hans vilje til indlevelse.

De oprindelige grønlandske samlivsformer fremtræder i Gertrud Rask gengivelse i et brev nærmest som paradisiske, uden Hans Egedes medbragte tradition for tugt og prygl. Politi og retsvæsen er overflødigt: fredeligt samkvem og ærlighed beskrives som en naturgiven tilstand.

Egede kommer til en kultur, der i flere henseende er den danske overlegen. Men det hverken kan eller vil han indse. Det er en ikke-foreliggende mulighed. Tværtimod er han mistænkelig. For eksempel når grønlandske børn spiller teater. For hvad er tilladelig, uskyldig morskab - og hvad forbudt hedenskab?

Heldigvis har Linda Lassen sans for nuancer og giver læseren et kig ind bag hans bryske facade, der synes at udelukke tvivl, men måske i virkeligheden er en måde at bekæmpe den på. Ligesom sin hustru er han mere fortrolig med anfægtelser, end han bryder sig om at være ved. Når han er mest trængt, kan han føle sig glemt af Gud. Til sidst holder han ligefrem dommedag over sig selv:

”Jeg har hovmodet mig og svigtet. Jeg har bragt død og ødelæggelse over alle og bildt mig ind, jeg havde magt til at hjælpe dem ud af synden. Jeg så ikke min egen synd, mit eget hovmod. Derfor må jeg ikke mere tage Guds ord i min mund”.

Efter denne udladning bryder han sammen i en gråd ”så fortvivlet og sønderrivende”, at hans datter må bide sig i læben for ikke at skrige.

Straks fra begyndelsen retter Linda Lassens først og fremmest sin opmærksomhed mod Gertrud Rask, hvis opvækst som lensmandsdatter i det nordlige Norge vi følger. Første gang hun déroppe møder den noget yngre Hans, er han en dreng på halv snes år og et rystende vidne til henrettelsen af en angivelig heks, der brændes på bålet.

Rask må holde om ham, mens han skriger sin angst ind i hendes ”allerinderste”. Senere, da han er blevet teolog, og han kan opfylde hendes ambition om et hjem med bøger, bliver de gift.

Hans Egede får præsteembede, men hans tanker er ofte hos grønlænderne, disse stakkels mennesker (som han synes), der må leve uden kristen forkyndelse. I 1721 går den lange rejser da til Grønland - til ”Håbets Ø” - for mand og hustru og deres fire børn.

Om tiden på Grønland fortæller den yngste datter i tilbageblik - og med lange citater fra morens efterladte breve.

Linda Lassen stiller ikke skarpt på Hans Egedes virke som missionær - hvad nogen nok vil savne. Til gengæld giver hun et levende billede af den virkelighed, der omgiver ham. Og ikke mindst får vi en smuk kærlighedshistorie, men langt fra idyllen: modsætningerne mellem ægtefællerne fremhæves, og en del kriser må de gennemleve. Men kærligheden viser også her, at den tåler alt.

Romanen har krævet megen research - men den historiske indsigt er underordnet forfatterens indfølelse og indarbejdet i hendes lette, rappe stil, i realismens overbevisende navn.

grymer@k.dk4Linda Lassen: Håbets år. Historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede. 477 sider. 229 kroner. Fra den 1. august dog 269 kroner. Forlaget Hovedland.