Det kom bag på næsten alle, at geningsmanden til forbrydelsen skulle findes på den yderste højrefløj. Efter et årti, der har været domineret af frygten for islamisk terrorisme, viser begivenhederne i Norge, at terrortruslen ikke er så entydig. Et nyt og farligt element er kommet ind i billedet.

LÆS OGSÅ:  Et forandret Norge samles for sine døde

Den norske efterretningstjeneste, der så sent som for tre måneder bagatelliserede truslen fra de højreekstreme miljøer, må konstatere, at man tog fejl, og dette vil man givetvis tage bestik af fremadrettet.

Herhjemme forsikrer politiets efterretningstjeneste PET, at indsatsen over for højreekstremisme er højt prioriteret. Det er betryggende at minde om, at indsatsen i vinter førte til anholdelse af en mand med kemikalier, der kunne bruges til bombefremstilling.

En detaljeret analyse af den norske gerningsmands motiver må afvente yderligere efterforskning. Men et såkaldt manifest, som han lagde ud på internettet, er rystende læsning, fordi det giver indtryk af det modsatte af at være en gal mands ubehjælpsomme afskedsbrev. Skrivelsen på mere end 1500 sider er forfattet i formfuldendte vendinger og ikke uden historisk indsigt.

Hans forbrydelse blev planlagt i årevis som en reaktion på, hvad han opfattede som forræderi fra statsmagten mod nationalstaten. Hans forskellige udgydelser på debatfora og i sidste ende udåden selv blev i hans formørkede sind en modstandskamp mod indvandringen, internationaliseringen og multikulturalismen.

Skrivelsen har mange referencer til kristendommen. Men det er vigtigt at notere, at hans religiøse forestillinger er diffuse og rige på hjemmebrændte konklusioner byggende på middelalderens korstogsteologi. Han levede isoleret og udviklede sine misforståede tanker om kristen genrejsning på egen hånd.

Det vil derfor være forkert at tage den norske tragedie som udtryk for, at kristen ekstremisme med brugen af vold – som det blandt andet kendes fra USA – er ved at vinde fodfæste i vor del af verden.

Derimod vil den norske terrorhandling uundgåeligt rejse en debat om, hvornår en samfundsdebat bliver så grovkornet og dæmoniserende, at den får svage sjæle til at gribe til yderligheder.

Viser det sig, hvad noget tyder på, at debatten i Norge og andre steder har inspireret gerningsmanden til sin sygelige tankegang, må det give anledning til først eftertanke og siden moderation.

LÆS OGSÅ:  Terroren har fået et nyt ansigt

LÆS OGSÅ:  Europol sætter nu fokus på nordisk terror


Læs mere om terroren i Norge her