Michael Ehrenreich |
25. juli 2011
En ny og farlig form for terror er pludselig blevet en realitet
Helt ubegribeligt. At en yngre mand kunne bære på så meget had, at han først bragte en bilbombe til sprængning i det centrale Oslo og derefter begik en massakre mod deltagerne på en ungdomslejr, unddrager sig al fatteevne. Det kan ikke forstås.
LÆS OGSÅ: Kirkefolk fordømmer terror-teologi
Når vi møder ondskaben i denne ekstreme form, må vi trække på vores indre styrke. Selvom vi rystes og væmmes over det, der er overgået så mange unge mennesker, må vi stole på, at sammenhold og troen på det gode i mennesket kan bringe os videre.
Vor dybeste medfølelse går til de familier, der er ramt af sorg og fortvivlelse over at miste det dyrebareste, de havde. Andre unge, der overlevede udåden, vil være mærket for livet og får brug for hjælp og støtte.
LÆS OGSÅ: Højrenationalist har en perverteret kristendom
Medfølelsen går også til Norge, der som nation blev ramt af dette feje angreb. Det vil præge landet i lang tid frem. Meget i det norske samfund vil desværre ikke kunne blive som før. Beredskabet mod terror vil blive strammet i form af mindre åbenhed og større overvågning, og det er en trist udvikling.
Det er et lyspunkt i disse svære dage, at Norge i spidsen for landet har en person som socialdemokraten Jens Stoltenberg, der har formået at give sorgen udtryk og samlet befolkningen bag sig. Hans værdighed og evne til at trøste nordmændene er et eksempel til efterfølgelse.
Det kom bag på næsten alle, at geningsmanden til forbrydelsen skulle findes på den yderste højrefløj. Efter et årti, der har været domineret af frygten for islamisk terrorisme, viser begivenhederne i Norge, at terrortruslen ikke er så entydig. Et nyt og farligt element er kommet ind i billedet.
LÆS OGSÅ: Et forandret Norge samles for sine dødeDen norske efterretningstjeneste, der så sent som for tre måneder bagatelliserede truslen fra de højreekstreme miljøer, må konstatere, at man tog fejl, og dette vil man givetvis tage bestik af fremadrettet.
Herhjemme forsikrer politiets efterretningstjeneste PET, at indsatsen over for højreekstremisme er højt prioriteret. Det er betryggende at minde om, at indsatsen i vinter førte til anholdelse af en mand med kemikalier, der kunne bruges til bombefremstilling.
En detaljeret analyse af den norske gerningsmands motiver må afvente yderligere efterforskning. Men et såkaldt manifest, som han lagde ud på internettet, er rystende læsning, fordi det giver indtryk af det modsatte af at være en gal mands ubehjælpsomme afskedsbrev. Skrivelsen på mere end 1500 sider er forfattet i formfuldendte vendinger og ikke uden historisk indsigt.
Hans forbrydelse blev planlagt i årevis som en reaktion på, hvad han opfattede som forræderi fra statsmagten mod nationalstaten. Hans forskellige udgydelser på debatfora og i sidste ende udåden selv blev i hans formørkede sind en modstandskamp mod indvandringen, internationaliseringen og multikulturalismen.
Skrivelsen har mange referencer til kristendommen. Men det er vigtigt at notere, at hans religiøse forestillinger er diffuse og rige på hjemmebrændte konklusioner byggende på middelalderens korstogsteologi. Han levede isoleret og udviklede sine misforståede tanker om kristen genrejsning på egen hånd.
Det vil derfor være forkert at tage den norske tragedie som udtryk for, at kristen ekstremisme med brugen af vold – som det blandt andet kendes fra USA – er ved at vinde fodfæste i vor del af verden.
Derimod vil den norske terrorhandling uundgåeligt rejse en debat om, hvornår en samfundsdebat bliver så grovkornet og dæmoniserende, at den får svage sjæle til at gribe til yderligheder.
Viser det sig, hvad noget tyder på, at debatten i Norge og andre steder har inspireret gerningsmanden til sin sygelige tankegang, må det give anledning til først eftertanke og siden moderation.
LÆS OGSÅ: Terroren har fået et nyt ansigtLÆS OGSÅ: Europol sætter nu fokus på nordisk terror
Læs mere om terroren i Norge her
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad