Dansk udviklingsbistand mangler hænder

LÆS OGSÅ:  Jo, u-landshjælp gavner - men den har også sin tid

Den danske indsats omkring udviklingsstøtte har også de seneste 10 år været præget af 2015-målene, når strategier skulle udformes og dagsordenen sættes. Regeringens strategi for udviklingsbistanden, som blev vedtaget sidste år, afspejler dette, og det samme gør den nyligt offentliggjorte handlingsplan for 2011 for indsatsen vedrørende ligestillingsområdet – herunder sundhed.

LÆS OGSÅ:  Uenighed om u-landsbistandens rækkevidde

I handlingsplanen for 2011 er der fokus på mødredødelighed, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, samt hiv – men ikke det brede sundhedsvæsen, der skal sikre de basale sundhedsydelser. Selv ikke i de ellers internationalt roste danske sektorprogrammer omkring sundhed fremhæves sundhedsarbejdere som en essentiel ressource. En ressource, hvis fremtidssikring kræver strategisk planlægning og investeringer. International forskning har ellers vist en klar positiv sammenhæng mellem mødredødelighed og antallet af trænede sundhedsarbejdere pr. indbygger. Det samme mønster ses for dødelighed blandt de mindste børn.

Hvis 2015-målene skal nås, er det på tide at handlingsplaner for udmøntningen af udviklingsbistand på sundhedsområdet lærer af den nyeste forskning, kombineret med den mangeårige erfaring fra arbejdet i udlandet.

Heldigvis er flere danske organisationer begyndt at sætte fokus på manglen af sundhedsarbejdere, og hvad der skal til for at imødekomme denne mangel. Der findes talrige eksempler på innovative løsninger. Løsninger som sikrer, at adgangen til og kvaliteten af basale sundhedsydelser øges selv i de fjerneste egne i fattige dele af verden. Men udfordringen omkring antallet af sundhedsarbejdere kræver også bevågenhed fra politisk hold.

Uden en langsigtet strategi for at løse udfordringerne omkring manglen på kvalificerede sundhedsarbejdere er chancen for at opfylde 2015-målene ringe. Danmark har tidligere vist sig som et foregangsland, når sundhedssystemer skulle styrkes gennem et langt sejt træk. Det er på tide, at vi sætter sundhedsarbejdermanglen på dagsordenen som en essentiel ressource.

Kristine Binzer og Charlotte Duch Lynggaard er begge medlemmer af organisationen ”Globale Læger”