Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Uffe Ellemann: Besvar terror med bedre tone til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uffe Ellemann: Besvar terror med bedre tone

Uffe Ellemann-Jensen griber nu til debat omkring den hårde politiske tone.

- Leif Tuxen.

Emneord for denne artikel

terror | ondskab | Norge | ansigt | eftertanke | flere | Debatten | omkring | tone | bedre | ondskaben | tonen
flexblock
4 debatindlæg Hold mig opdateret

MED AFSTEMNING ”Ondskaben, ekstremismen og fundamentalismen har flere ansigter,” siger Uffe Ellemann-Jensen, der mener, at tragedien i Norge bør skabe eftertanke omkring tonen i debatten

Bør terrorsagen lægge en dæmper på tonen i den offentlige debat?
 
Da nyheden om terrorbomben i Oslo nåede tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), troede han ”som alle andre” først, at det var islamistiske kræfter, der stod bag. Men den efterfølgende nyhed om drabene på det norske arbejderpartis ungdomslejr i Utøya fik ham til at tænke, at det også kunne være en ”højreekstremistisk tosse”, der var på spil. Og få timer senere var billedet af den lyshårede nordmand Anders Behring Breivik ganske rigtigt at finde overalt i nyhedsbilledet:

LÆS OGSÅ: Ellemann: Hård debat fremme hadefuld vold

Annonce
”Det var et forfærdeligt billede på, at ondskaben altså har flere ansigter. Det er ikke et sortskægget ansigt med et keffiyeh viklet om ansigtet. Det kan også være en blond nordmand. Ondskaben, ekstremismen og fundamentalismen har flere ansigter. Og det er en vigtig pointe i alt det, der sker. Og jeg mener også, at det er en vigtig pointe, at det bør føre til eftertanke om den tone, der efterhånden har fået lov til at dominere diskussionen om specielt fremmede og minoriteter i det hele taget,” siger Uffe Ellemann-Jensen, der straks gik til tasterne for at udbrede den pointe efter tragedien i Norge.

Afstemning: Bør terrorsagen lægge en dæmper på tonen i den offentlige debat?

Under overskriften ”Ondskaben har flere ansigter” skrev han blandt andet i lørdags på sin blog på Berlingske:

”Med den viden, vi har nu, kom angrebet denne gang fra ekstremt nationalistiske kræfter. Anders Behring Breivik – som blev anholdt på Utøya, hvor han myrdede mange af de unge deltagere i Arbeiderpartiets Ungdoms sommerlejr – har tidligere på en blog fremført det synspunkt, at kampen i dag står mellem nationalisme og internationalisme. Han udtrykker hermed et synspunkt, man finder over det meste af Europa – hvor nationalistiske kræfter fylder mere og mere i debatten, og hvor had og hensynsløshed trives.”

En del af de efterfølgende over 200 kommentarer på Uffe Ellemann-Jensens blog har blot bekræftet den tidligere udenrigsminister i den holdning.

”Nogle af kommentarerne er skræmmende og nærmest triumferende over det, der er sket. En har skrevet, at det selvfølgelig var skrækkeligt med massemord, men ’på den anden side slipper vi jo for en masse, der ellers var blevet politikere’. Det er der en, der har fået sig selv til at skrive”, siger Uffe Ellemann-Jensen, nærmest vredt, inden han tilføjer:

”Og en anden taler endda om, at der jo er nogen, der skal gøre det beskidte arbejde, når man har lukket op for alle dem, der kommer udefra. Sådanne kommen-tarer er der kommet mange af. Og et af problemerne med blog-universet er jo også, at mange stadig skriver den slags anonymt. Det, synes jeg, man skulle sætte en stopper for. Nu har jeg ladet kommentarerne stå, så man kan se, hvor grimme de er. Men jeg synes, at vi skal tænke over, hvad vi kan stille op over for den tone i debatten, når det viser sig, at afstanden fra ord til handling kan være ret kort. Nu gik det galt i Norge, og det er jo ikke lang tid siden, at en højreekstremistisk svensker skød indvandrere i Malmø,” siger Uffe Ellemann-Jensen, der ikke mener, at vi kan takke ”den barske tone i Danmark” for, at noget lignende endnu ikke er sket i Danmark:

”Nogle har været ude med det budskab, at Norge og Sverige har været for politisk korrekte og mangler den lynafleder, de hævder, vi har i Danmark, fordi vi ikke holder os tilbage for at trykke karikaturer og udtrykke ethvert had. Men jeg er vildt uenig. For debatten er aldeles ikke kun politisk korrekt i Sverige og Norge. Det kan man også se på det, som gerningsmanden har præsteret at skrive på diverse internetsider. Og jeg ser en sammenhæng mellem den onde og uforsonlige tone, og at sådan noget her kan ske.”

Den tidligere udenrigsminister minder om, at ytringsfriheden gerne må bruges med omtanke.

”Min gamle far sagde altid, at ytringsfrihed er en frihed til at sige, hvad man har lyst til, men det er ikke en pligt til det. Man har ikke en pligt til at gøre alt, hvad der falder en ind. Og når jeg ser de kommentarer, jeg får på min blog, tænker jeg, at vi må gøre noget for at forbedre debatkulturen.”

ohrstrom@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Nej, hør nu her

vivi, publiceret d.27/07 00:32 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Uffe Ellemann: Besvar terror med bedre tone
Jeg erindrer ganske udemærket hvordan Uffe Elleman-Jensen evnede at debatere modstanderne sønder og sammen bl.a. ved hjælp af ironi, sarkasme og en ikke videre hensynsfuld debattone ! Og NU taler han om tonen i den debatten - det er da...øh, ironisk ! Hold op med denne skinhellighed, Jensen, vi er stadig nogen der kan huske hvordan DU agerede verbalt !
Del Link

Træk et nyt kort; tone-kortet er lige opfundet

Torben G, publiceret d.27/07 09:16 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Uffe Ellemann: Besvar terror med bedre tone
Det med tonen og at denne bør reguleres og modereres er det rene vrøvl. Det er da lige så umuligt som at ville regulere vejret. Hvem skal sidde i en evt. kommende toneudvalgskomité? Og hvem skal vælge dem? Nej, man må nødvendigvis bruge stærke argumenter imod ekstreme synspunkter i demokratiets hellige navn. Og så undlade at trække disse mærkværdige og uantagelige kort, hver gang man er uenig med nogen. Nazi-kortet, racisme-kortet etc. og nu har nogen opfundet tone-kortet, som man kan trække og smide i hovedet på sin politiske modstander for at få lukket debatten. Er det ikke netop det farligste af alt? Er det ikke netop det, som had, foragt og ekstremisme finder grobund i? Og som i sin yderste konsekvens kan føre til den ganske ubeskrivelige forfærdelige handling, som en indelukket og psykopatisk nordmand har gjort sig skyldig i? Den åbne og bramfrie debat afslører jo netop denne type mennesker, som myndighederne så kan holde et godt øje med. Desværre og ulykkeligvis førte dette ikke til, at PST (det norske PET) nåede at reagere.
Del Link

Uffe Ellemann: Besvar terror med bedre tone

Jørgen, publiceret d.28/07 19:50 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Uffe Ellemann: Besvar terror med bedre tone
Enig med Torben G.

I øvrigt: Der er vist intet bevis for, at tonen i debatten har ført til denne terror handling. Den sindssyge psykopat ABB havde formentlig udørt sin handling, uanset om der havde været en mere 'yndefuld tone'. Vi har allerede racisme og injurie lovgivning, som forsøg på adfærdsregulering. Hvordan i alverden skulle man da kunne kontrollere tonen i debatten? UEJ tænker måske på en grundlovsændring og genindførsel af censur?
Del Link

Gamske enig med Jørgen

Jørgen Christensen, publiceret d.28/07 21:44 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Uffe Ellemann: Besvar terror med bedre tone
uden at være den samme Jørgen.

Det er da indlysnede sandt, at der til ethvert emne findes rigtigt mange synsvinkler. Det er fatisk en del af den demokratiske ideologi (Ja, det er en ideologi og IKKE en naturlov) at alle mulige modsigelser skal trives (kunne fremsættes), og bestemt ikke på forhånd undertvinges!


Det kan bevisligt lykkes i mindre samfund som Schweiz, i århundreder og med fred og fuld modernisering, mens vi stadig venter på sandsynlige umuligheder fra USA og EU.

For resten: hvilket ministerium i DK forbereder en tilværelse udenfor EU? Er det mon meningen, at ikke blot diverse administratorer og politikere skal forgå, men også hele befolkningen, hvis diverse politiske - komplet amoralske planer - mislykkes? Hvorfor har vi ikke en offentlig plan B, og hvorfor skal befolkningen ikke tage stilling til en sådan? Skal vi underkaste os som b-mennesker under bureaukrater?
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​