Massedrabet i Norge får nu tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) til at advare om, at den europæiske debatkultur er med til at retfærdiggøre den hadefulde vold.
LÆS OGSÅ: Truslen fra højreekstremister er undervurderet
Vi ser desværre en skærpet tone overalt i Europa i øjeblikket. Noget af det mest skræmmende foregår i Ungarn, hvor romaer eller sigøjnere systematisk bliver banket og endda slået ihjel af uniformerede ekstremister. Her i landet har PET heldigvis taget højreekstremister alvorligt i ganske mange år. Men jeg kan huske, at flere blev fornærmede, da PET fortalte, at de også holdt godt øje med højrefløjen. Historisk set ved vi, at ekstremisme trives i økonomiske modgangstider. Men jeg mener, at tonen er det første problem, vi kan tage fat i, siger Uffe Ellemann-Jensen.
Afstemning: Bør terrorsagen lægge en dæmper på tonen i den offentlige debat?
Han mener, at begivenhederne i Norge bør vække til eftertanke. Men også, at svaret på vold og terror ikke bør være en skærpet kontrol og forbud, men tværtimod en forbedret tone.
Jeg synes, at Norges statsminister har været fantastisk god til at bevare det store perspektiv ved at sige, at vi skal besvare terror med endnu mere frihed, demokrati, humanisme og tolerance, understreger han.
LÆS INTERVIEW: Uffe Ellemann: Besvar terror med bedre tone
Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, vil derimod ikke acceptere, at den hårde tone i for eksempel udlændingedebatten skulle have banet vej for terroren i Oslo.
LÆS OGSÅ: Truslen fra højreekstremister er undervurderet
Det er grotesk, at vi nu skal have skylden for Anders Behring Breiviks angreb. Når unge islamister bliver drevet ud i ekstremisme, er det også vores skyld. Jeg kan ikke forstå, at vi skal have skyld for det hele, siger Søren Espersen.
Han har ikke tænkt sig at ændre sin tone.
Når jeg er angst for, at islamismen vil brede sig og ødelægge mit folk og fædreland, vil jeg også have lov til at sige det. Vi er nødt til at have en fri debat, siger han.
Hvorvidt en hård tone i eksempelvis indvandrings- og udlændingedebatten øger risikoen for terror, har forskere svært ved at svare entydigt på. Direktør Nigel Inkster fra Institut for Internationale Strategiske Studier, IISS, i London peger på, at der foreløbig kun findes få eksempler på højreradikal terrorisme i Europa.
Hidtil har fokus mest været på radikaliseringen blandt islamister, men om denne radikalisering spreder sig til andre minoritetsgrupper, er for tidligt at sige. Det vil nok variere fra land til land, siger Nigel Inkster.
LÆS OGSÅ: Den hårde debat - ventil eller voldsdynamo?
Han hæfter sig ved, at de højreradikale grupper primært findes på internettet, hvor de taler med hinanden, men sjældent når ud til den brede offentlighed.