Jeg ridser lige disse op for overblikkets skyld:
Uffe Ellemand advarer om, at den europæiske debatkultur kan være med til at retfærdiggøre den hadefulde vold. (jeg forstår det sådan, at han anser sig selv som en del af den europæiske debatkultur) Han mener, at begivenhederne i Norge bør vække til eftertanke, og at tonen er det første problem, vi kan tage fat i. (jeg forstår det sådan, at "vi" her referer til alle deltagere i den europæiske debatkultur). Samtidig anerkender han den norske Statsministers håndtering af situationen.
Søren Espersen kan ikke forstå "... at vi skal have skyld for det hele" (jeg forstår det sådan, at "vi" i denne sammenhæng er Søren Espersen og DF), og han siger videre at når han er angst for islamismen "vil jeg også have lov til at sige det. Vi er nødt til at have en fri debat". Han har ikke tænkt sig at ændre sin tone.
Hvis Søren Espersens udtalelser virkelig kommer som en reaktion på Uffe Ellemands, må jeg virkelig undres! Som jeg forstår Uffe Ellemand ser jeg ikke ANTYDNING af at forsøge at give 'nogen' skyld for noget som helst - tværtimod! Jeg hører en (stats)mand der peger på, at vi ALLESAMMEN må tage del i ansvaret for, at komme videre i arbejdet med en fredelig sameksistens mennesker imellem. Der er efter min mening en verden til forskel på at tale om 'ansvar' og tale om 'skyld'. Ansvar peger fremad, skyld peger tilbage. Ansvar er konstruktivt, skyld virker destruktivt.
Vi kommer ingen vegne med at give nogen eller noget skyld for det ene og det andet. Hvis vi vil videre frem imod et fredeligere Europa og en fredeligere verden må vi allesammen starte hos os selv og tage et MEDansvar. Her ser jeg ingen modsætning i, at man på en konstruktivt måde (som både den norske Statsminister og Uffe Ellemand også gør det) peger på steder, hvor vi allesammen kan tage fat; herunder tonen i debatten.
Hvordan det kan opfattes som et 'argument' imod en fri debat, kan jeg simpelthen ikke forstå - tværtimod.








































