Den hårde debat – ventil eller voldsdynamo?

Med Anders Behring Breiviks udåd i fredags synes i hvert fald nogle debattører at have fået et argument imod denne ventilteori. Norge har ligesom Danmark i årevis haft et stort Fremskridtsparti, som også har ført en hård udlændingekurs. Efter års verbale angreb på islamister og islam er ordene nu blevet omsat til vold, lyder den fortolkning.

Helt så enkelt hænger tingene dog ikke sammen ifølge flere forskere i terrorisme. Forskningsdirektør dr. Magnus Ranstorp fra Forsvarshøjskolen i Stockholm mener, at hård debat kan virke på begge måder. I nogle tilfælde kan den drive unge ud i terrorisme, i andre tilfælde virker debatten som en ventil.

”Det afgørende er, hvordan man griber debatten an,” siger han og fremhæver den danske antiradikaliseringsstrategi.

Der er en af idéerne netop at skabe platforme, hvorpå man kan diskutere frit. Det kan blive en ventil for frustrerede unge mænd, hvad enten de er på vej ud i islamisk fundamentalisme eller nazisme.

”Anders Behring Breivik har haft sin egen ventil, nemlig internettet. Problemet er, at han aldrig er blevet udfordret eller modsagt der. Han har kunnet sidde derhjemme og har selv kunnet vælge, hvem han ville svare i de fora, han har skrevet på. Derfor er han ikke blevet tvunget til kritisk tænkning,” siger Magnus Ranstorp.

Han mener i det hele taget, at Breivik har skabt sin helt egen ”online-verden” på computeren. Han har rustet sig til sin blodige ugerning ved at spille voldelige computerspil, men derudover har han haft et væld af personlige motiver, som ikke har noget at gøre med religion eller politik.

Ranstorp nævner, at det 1500 sider lange ”manifest”, han har udgivet, tydeligt viser, at han drømmer sig tilbage til 1950’erne, da mor gik hjemme ved kødgryderne. Der er hårde angreb på både stedfaderen, moderen og søsteren, der beskyldes for at leve promiskuøst.

”Han har levet i en isolationsboble,” siger den svenske forsker, der er spændt på, hvordan Breivik vil reagere, når han i retten bliver konfronteret med ofrene for hans gerninger i den virkelige verden.

At internettet bliver brugt til envejskommunikation, strider imod dets natur, men det er også set i forbindelse med anden terror. Islamiske ekstremister har typisk brugt nettet til propaganda og til at få kontakt til ligesindede. Der er en ”mørk underside” af internettet, som myndighederne forsøger at holde øje med.

Direktør Nigel Inkster fra Institut for Internationale Strategiske Studier, IISS, i London, mener dog ikke, at man skal tillægge nettet ”moralske værdier,” og han mener, at myndighederne skal være tilbageholdende med at overvåge borgernes netaktiviteter alt for tæt.

”Nettet viderebringer synspunkter meget hurtigt, men må jeg minde om, at man fik store revolutioner i både 1789 og i 1918 uden at have et internet.”

”Der er ingen tvivl om, at højreradikale grupper mødes via internet, men det er mit indtryk, at de mere taler med hinanden, end de taler til samfundet som sådan,” siger Nigel Inkster.

hoffmann@k.dk