Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Nyt håb om hjælp til børn og unge med langvarigt syge forældre til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt håb om hjælp til børn og unge med langvarigt syge forældre

Der er godt nyt på vej for de 41.000 børn hvis forældre rammes af langvarig sygdom.

- Vincent Hazat/Vincent Hazat / PhotoAlto

Emneord for denne artikel

børn | unge | hjælp | forældre | lov | minister | mor | håb | far | retningslinjer | ret | nyt | ung | syg | FA | år | vej | national
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Hvert år oplever 41.000 børn og unge, at deres far eller mor rammes af alvorlig sygdom. Den rette hjælp udebliver, men nu er nationale retningslinjer for området er på vej, lover ministeren

Når mor eller far pludselig bliver alvorligt syg og ikke har overskud til andet end at kæmpe mod sygdommen, bryder hverdagen sammen for mange børn og unge. Det sundhedspersonale, der plejer og behandler den syge forælder, mangler ressourcer og konkret viden om, hvordan de tackler børnenes situation som pårørende.

LÆS OGSÅ: Jeg klarede alt det, min mor ikke kunne

Det siger Preben Engel-brekt, direktør for organisationen Børn, Unge & Sorg, der tilbyder professionel rådgivning til børn og unge i sorg.

”De, der kommer til os og har mistet efter langvarig sygdom i familien, har ofte så store traumer, at de slet ikke er i stand til at sørge. De har måttet leve med angst og uro igennem måske flere år, og det slider rigtig meget på dem. De ville have haft stor gavn af at få hjælp i selve sygdomsforløbet og ikke først bagefter,” siger han og påpeger, at det er en gruppe, der har været overset i sundhedssystemet alt for længe.

Annonce
Sundhedsminister Bertel Haarder (V) erkender, at der er et problem. Derfor er der nedsat en arbejdsgruppe under Sundhedssstyrelsen, som netop nu er ved at udarbejde nogle nationale retningslinjer for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge patienter med særligt fokus på børn som pårørende.

”Det er afgørende, at der tages udgangspunkt i det enkelte barns behov, og disse behov vil ofte gå på tværs af sektorer. Både kommunerne og regionerne er en del af arbejdsgruppen, og jeg forventer derfor også, at man her tager hånd om problemstillingen,” siger han og oplyser, at der til arbejdet er afsat fem millioner kroner og derudover en million kroner til en decideret oplysningskampagne.

I vore nabolande Sverige, Finland og Norge er det bestemt ved lov, at det sundhedspersonale, der tager sig af den syge forælder, også har pligt til at tage sig af de pårørende børn. Sådan er det ikke i Danmark, og den vej afviser sundhedsministeren også at gå.

”Jeg ser ingen grund til at lovgive på området. Jeg har stor tiltro til, at det personale, som møder børn til alvorligt syge i deres hverdag, vil gøre deres bedste for at støtte, involvere og drage omsorg for børnene, og at de nationale retningslinjer vil understøtte dem i dette arbejde.”

Hos Børn, Unge & Sorg ønsker man mere end nationale retningslinjer, og derfor har man fået etableret et forskningscenter, der knytter sig til organisationen.

Her skal ph.d. og psykolog Ditte Winther-Lindquist stå i spidsen for et treårigt forskningsarbejde, der skal undersøge, hvad det vil sige at leve med en langvarigt syg forælder.

For selvom der findes en del sorgteorier, er der ingen, der knytter sig specifikt til dem, som må leve længe med syge forældre.

”Mange af de unge, der lever med en syg mor eller far, risikerer at blive socialt isolerede, fordi de er meget hos den syge forælder og føler sig anderledes end de jævnalderende. På sigt risikerer de at komme til at mangle omsorgen for sig selv og blive dårlige til at bede om hjælp og få hjælp,” siger hun.

Med projektet håber man at udvikle nogle retningslinjer, som kan bruges af blandt andet sundhedspersonale, lærere og kammerater.

soegaard@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​