Politiske traditioner vigtige for norsk åbenhed

”Attentatet påvirkede politikken i Tyskland. Flere politiske partier ønskede at skærpe sikkerhedspolitikken. Men det var også et ønske, der eksisterede i den tyske befolkning.”

På det punkt mener den tyske forsker, at Norge adskiller sig fra Tyskland. Der er en anden politisk tradition. Derfor mener han, at det er ganske realistisk, når statsminister Stoltenberg lover, at åbenheden vil blive bevaret.

”I Norge er der store traditioner for åbenhed og frihed. Og det er noget, nordmændene er stolte af. I Norge kan politikerne bevæge sig frit på gaden sammen med den øvrige befolkning uden sikkerhedsvagter. Det ser man ikke på samme måde i Tyskland.”

I Tyskland er sikkerhedspolitikken gennem årene blevet intensiveret efter, at landet blev udsat for flere terrorangreb, der var politisk begrundede. RoteArmee Fraktion stod bag bombeattentater, bankrøverier og gidselstagninger og har i alt 34 drab på samvittigheden.

”Men det kan ikke sammenlignes med hændelserne i Oslo. RoteArmee Fraktion var en bred, intellektuel, politisk bevægelse, der havde en ideologi, som de kæmpede for. Ikke en enkelt mands værk,” lyder det fra dr. Daniela Klimke, institut for sikkerhed og forebyggelse ved Universität Hamburg.

”Angrebene ændrede det politiske billede i Tyskland, fordi de var politisk begrundede. Det er dem i Norge jo ikke. Breivik siger godt nok, at det handlede om politik. Men selvom der findes andre højreradikale i Norge, er han ikke en del af en bevægelse. Det handlede mere om at profilere sig som figur,” vurderer Klimke.

Hun mener, at åbenheden i det politiske system i Norge sagtens kan bevares, da sikkerhedpolitiske stramninger alligevel ikke ville have kunnet forhindret terrorangrebene i Oslo i fredags.

udland@k.dk