Den norske premiereminister, Jens Stoltenberg og hans kone, Ingrid, deltager i rosenceremonien i Oslo den 25 juli 2011. Hundrede tusinder af andre nordmænd deltog side om side med ministerparret, alle for at viser deres store sorg over fredagens terror.
- Scanpix.
Maria Thuesen skriver fra Tyskland |
26. juli 2011
Norge vil bevare den politiske åbenhed trods fredagens terrorangreb. I Tyskland siger erfaringer med politisk terrorisme, at det påvirker landets politik. Men det er et spørgsmål om politisk kultur
Den norske statsminister står i disse dage side om side med det norske folk og sørger over de dræbte efter fredagens terrorangreb. Normalt er de norske politikere tæt på deres vælgere, og det norske demokrati er kendt for sin åbenhed.
LÆS OGSÅ: Ellemann: Hård debat fremmer hadefuld voldEfter terrorangrebene har både statsminister Jens Stoltenberg og formanden for Arbejderpartiets ungdomsforbund, Eskil Pedersen, givet udtryk for, at den forfærdelige hændelse ikke må påvirke den politiske åbenhed og demokratiet i Norge.
Men er det overhovedet muligt?
Norge har ingen erfaringer med så brutal, politisk-orienteret terrorisme. Det har til gengæld Tyskland, som gennem 1970’erne og 1980’erne blandt andet oplevede flere blodige terrorangreb fra den venstreorienterede gruppe RoteArmee Fraktion.
”Det handler om, hvordan den politiske kultur i landet er,” fortæller professor, dr. Richard Stöss, forsker i politik ved FreierUniversität i Berlin.
Han mener, det er svært at sammenligne Anders Breiviks gerninger i Norge med RoteArmee Fraktion. Han vil hellere sammenligne med terrorangrebet på Oktoberfestivalen i München i 1980, som også var en enkelt mands værk. Under ølfestivalen sprængte en bombe og dræbte 13 – herunder gerningsmanden selv, højreekstremisten Gundolf Kölner.
”Tyskland har tradition for at være et stærkt centralt politisk styret land. Også før Oktoberfestattentatet,” forklarer Stöss.
”Attentatet påvirkede politikken i Tyskland. Flere politiske partier ønskede at skærpe sikkerhedspolitikken. Men det var også et ønske, der eksisterede i den tyske befolkning.”
På det punkt mener den tyske forsker, at Norge adskiller sig fra Tyskland. Der er en anden politisk tradition. Derfor mener han, at det er ganske realistisk, når statsminister Stoltenberg lover, at åbenheden vil blive bevaret.
”I Norge er der store traditioner for åbenhed og frihed. Og det er noget, nordmændene er stolte af. I Norge kan politikerne bevæge sig frit på gaden sammen med den øvrige befolkning uden sikkerhedsvagter. Det ser man ikke på samme måde i Tyskland.”
I Tyskland er sikkerhedspolitikken gennem årene blevet intensiveret efter, at landet blev udsat for flere terrorangreb, der var politisk begrundede. RoteArmee Fraktion stod bag bombeattentater, bankrøverier og gidselstagninger og har i alt 34 drab på samvittigheden.
”Men det kan ikke sammenlignes med hændelserne i Oslo. RoteArmee Fraktion var en bred, intellektuel, politisk bevægelse, der havde en ideologi, som de kæmpede for. Ikke en enkelt mands værk,” lyder det fra dr. Daniela Klimke, institut for sikkerhed og forebyggelse ved Universität Hamburg.
”Angrebene ændrede det politiske billede i Tyskland, fordi de var politisk begrundede. Det er dem i Norge jo ikke. Breivik siger godt nok, at det handlede om politik. Men selvom der findes andre højreradikale i Norge, er han ikke en del af en bevægelse. Det handlede mere om at profilere sig som figur,” vurderer Klimke.
Hun mener, at åbenheden i det politiske system i Norge sagtens kan bevares, da sikkerhedpolitiske stramninger alligevel ikke ville have kunnet forhindret terrorangrebene i Oslo i fredags.
udland@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad