Politisk flertal vil ændre fyringsparagraf for præster, mens SF og Dansk Folkeparti helt vil afskaffe paragraffen. Men det vil medføre langt hårdere præstefyringer, advarer kirkeretsekspert
Landets menighedsråd har med en særlig paragraf i tjenestemandsloven frie hænder til at chikanere præster ud af deres embede.
Det mener SF og Dansk Folkeparti, der ønsker paragraffen afskaffet. Der er tale om tjenestemandslovens paragraf 43, den såkaldte skilsmisseparagraf, som kan anvendes til at fyre en præst efter langvarige uoverensstemmelser mellem præsten og menigheden.
Partiernes krav kommer, efter at tidligere
sognepræst Mette Villads Christensen, som for to år siden blev fyret ud fra paragraffen, har fået fri proces til at anlægge sag mod Kirkeministeriet.
LÆS OGSÅ:
Da præsten erklærede systemet krig
Kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge (SF) venter, at retssagen vil føre til afskaffelse af paragraffen:
”Jeg håber, at sagen vil danne præcedens, så præster ikke længere kan fyres på sådan et grundlag. Paragraffen kan nemt misbruges. Hvis en menighed ikke kan komme uden om en præst, kan man hive den op af skuffen og opfinde nogle an-klager til lejligheden. Det, mener jeg, har været tilfældet i Mette Villads Christensens sag.”
Dansk Folkeparti kræver lige-ledes paragraffen aflivet.
”Det er en meget farlig paragraf, der åbner alt for mange muligheder for misbrug,” siger Søren Krarup (DF).
Ifølge kirkeretsekspert Lisbet Christoffersen var paragraffen oprindeligt tænkt som en beskyttelsesparagraf, men i praksis giver den ingen særlig beskyttelse til præster:
”Jeg kan derfor godt forstå, at man retspolitisk slår ned på denne paragraf,” siger hun.
LÆS OGSÅ:
Præst sagsøger Kirkeministeriet på statens regningSocialdemokraterne og De Radikale ønsker ligeledes at ændre lovgivningen for fremover at imødegå sager som den kontroversielle fyring af Mette Villads Christensen.
Og formand for Kirkeudvalget, Venstres Britta Schall Holberg, er ligeledes åben for en diskussion af paragraffen, men ikke ”så længe retssagen ruller”.
Hos Præsteforeningen er man positivt indstillet over for politikernes ønske om at kaste et kritisk blik på fyringsparagraffen.
”Mener man fra politisk hold, at vi i Præsteforeningen skal tage en diskussion af paragraffen, er vi meget villige til det,” siger næstformand Peter Hedegaard.
De Konservative og Kristendemokraterne afviser derimod at fjerne paragraffen.
Den er ikke med til at svække præsters retssikkerhed, mener kirkeordfører Charlotte Dyremose (K).
”Det er vigtigt, at både menighedsråd, provst og biskop skal mene, at der over lang tid er problemer med en præst, før man kan indstille præsten til fyring efter den paragraf,” siger hun og tilføjer:
”Hvis man mener, at en paragraf bliver brugt forkert, skal man lære at bruge den rigtigt i stedet for at lave den om.”
Retsteolog og ekspert i kirkeret Kristine Garde er også uenig i, at paragraffen svækker præsters retssikkerhed. Hun advarer imod at afskaffe den.
”Paragraffen har den fordel for præsten, at han eller hun reelt ikke udelukkes fra at søge et andet embede, fordi skylden for de dybtgående uoverensstemmelser ikke ensidigt placeres hos nogen af parterne. En ophævelse af paragraffen vil ikke formindske antallet af præstefyringer, men de vil ske efter hårdere paragraffer. Det er som at gå fra asken til ilden,” advarer Kristine Garde.
Hun vurderer samtidig, at paragraffen aldrig mere vil blive taget i brug.
”Der bliver skrevet kirkehistorie med denne sag i den forstand, at paragraffen næppe nogensinde vil blive anvendt igen. Når vi nu skal have et juridisk slagsmål om grundlaget for afskedigelsen af Mette Villads Christensen, vil den i praksis blive lagt død. Det betragter jeg som et tab”, siger hun.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra kirkeminister Per Stig Møller (K).
Læs mere om sagen her
15 indlæg det seneste døgn
