Ondskab kan aldrig besejre et helt folk

LÆS OGSÅ: Nordmænd bakker op om lukkede døre til Breivik

Kæden er ifølge lektor i socialantropologi ved Oslo Universitet Thomas Hylland Eriksen et symbol på en særlig norsk omsorg for hinanden.

”Der er en bevidsthed om, som Nordahl Grieg har sagt, at vi er så få her i landet, og hver gang én falder, er det en bror eller søster. Vi ser en enorm stolthed over vores åbne og demokratiske samfund, og dette angreb har fået nordmændene til i højere grad at reflektere over, hvor vigtigt det er at forsvare vores holdninger og stå sammen,” siger Thomas Hylland Eriksen.

Han mener også, at statsminister Jens Stoltenberg har spillet en vigtig rolle. At statsministeren hurtigt kommunikerede gennem medierne med ro og overblik, beroligede ganske givet mange nordmænd, og at han dagen efter terrorattentatet tog til det hotel, hvor de unge fra sommerlejren på Utøya var indkvarteret, fik ham til at gå fra politiker til landsfader.

Det bakker Peter Wolodarski, politisk redaktør på den svenske avis Dagens Nyheter, op om. Han mener, at Stoltenbergs ro forhindrede, at der udbrød panik og hysteri i den norske befolkning.

”Krise og tragedie skriger på politisk lederskab, og den prøvelse klarede Stoltenberg. Han var rystet, men fattet og viste beslutsomhed. Midt i chokket over det afskyelige lykkedes det Stoltenberg at finde de rette ord. Han sagde blandt andet, at i svære tider bliver det norske samfund stærkere, og det synes jeg, de seneste dage har vist,” skriver Peter Wolodarski på lederplads i Dagens Nyheter.

Også uden for Skandinavien bliver der lagt mærke til den norske sorgproces. Eksempelvis skriver det tyske magasin Der Spiegels udsendte journalist om den særlige ro, der præger Norge.

LÆS OGSÅ: Et forandre Norge samles for sine døde

”Selv i den dybeste sorg bliver nordmændene ikke hysteriske. De modsætter sig hadet. Det er fantastisk at se, hvordan politikere og hele landet reagerer. De græder med værdighed, men ingen sværger på at tage hævn. Det er en af de mest bemærkelsesværdige styrker ved dette lille land,” skriver Anna Reinmann.

Reaktionsmønstret er et kendetegn ved de nordiske velfærdssamfund, mener Ann Haberlein, forsker ved Centrum for Teologi og Religionsvidenskab på Lunds Universitet. Hun uddyber, at alle kan vælge at reagere fattet og med stolthed over deres land, men at der generelt er en meget speciel nationalitetsfølelse i de nordiske lande, som er blevet aktiveret i de seneste dage i Norge.

”Vi er vant til at leve i homogene lande med meget stærke velfærdssamfund, og vi stoler på, at vi vil hinanden det bedste. Derfor har nordmændene reageret med tillid til, at retssystemet fungerer, og at had og hævn ikke er den bedste løsning. Det er stærkt gjort, for ellers vokser hadet og volden. Vi må ikke lade rædslen styre os,” siger hun til avisen Svenska Dagbladet.

Hun peger også på, at politikerne i Norge i uhørt grad har stået sammen og begravet alle stridigheder, selvom efterårets valgkamp venter lige om hjørnet. Samtidig har det ifølge Ann Haberlein gjort en forskel, at den terrorsigtede ikke har fået lov til at forklare sig i retssalen, for på den måde får han ikke lov til at ophidse folk yderligere eller opildne til kløfter i samfundet.

LÆS MERE OM MASSAKREN I NORGE HER