Kunst og tyveri

I flere år har tyverisikringen på National-museet i København været yderst mangelfuld. Defekte kameraer og manglende aften- og weekendvagter er dagens orden, skal man tro halvdelen af museets vagter.

De fremsatte tidligere på ugen i dagbladet Politiken en kraftig kritik af sikkerhedssituationen på et af landets vigtigste museer. Vagterne er frustrerede over ikke at kunne udføre deres arbejde ordentligt og frygter, at tyveri, hærværk eller vand- og brandskader snart indtræffer, uden at de kan gribe ind i tide.

Problemet begrænser sig ikke kun til København og Prinsens Palæ i indre by, hvor museet har til huse. Vagterne skal også sikre Nationalmuseets afdelinger i Brede ved Lyngby, hvor man blandt andet finder Frilandsmuseet og dele af samlingerne fra Rosenborg Slot. Her vil museet pr. 1. oktober kun råde over en tilkaldevagt og altså ingen fast bemanding.

Denne situation er selvsagt uholdbar. Nationalmuseet rummer uvurderlige skatte både i København og i Brede, og sikkerheden skal ikke være så lemfældig, som tilfældet åbenbart er.

Der er imidlertid en række forhold ved vagternes kritik, der skal tages med i betragtning. Dels fremsætter vagterne – cirka halvdelen af museets 15 ansatte vagter – deres kritik anonymt. Det svækker deres sag. Hvis situationen er så alarmerende, som de påstår, burde de have mod til at stå frem i offentligheden, også selvom de måske risikerer at miste deres job, som de angiver som begrundelse for anonymiteten. Solvognen er vigtigere end en tilfældig vagts jobsikkerhed.