Spørgsmålet blev stillet til videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) den 13. maj. Den korte version af svaret fra den 1. juni lyder: Det kan ikke lade sig gøre inden for den nuværende lovgivnings rammer.

Birthe Rønn Hornbech (V)forsøger sig i sin kronik i Kristeligt Dagblad den 20. juli med en mere positiv udlægning af svaret. Desværre må jeg fortælle hende og andre, at der p.t. ingen udvej er for hverken evaluering eller akkreditering af en dansk privat uddannelsesinstitution. Det kan i den grad undre, når man pukker så meget på de rige frihedstraditioner, vi i øvrigt har på hele skole- og uddannelsesområdet.

LÆS OGSÅ: Menighedsfakultetet og DBI: Tanke- og forskningsfrihed er afgørende

Det er da også ude af trit med den internationale udvikling. I vedtagelserne i Lissabon og Bologna tales der på europæisk plan om en ligestilling mellem offentlige og private uddannelsesinstitutioner, hvis der vel at mærke ikke er noget at udsætte på kvaliteten målt ud fra akademiske og faglige kriterier. Det er vedtagelser, vi også har forpligtet os på at implementere her i landet.

Men det hele lukker til omkring sig selv, når vi i Danmark rammer det højeste akademiske niveau. Det er universiteterne, der her fungerer som stopklods. Det gælder i ganske uværdig grad på teologiens felt. De teologiske fakulteter er høringsinstans, når der på SU-styrelsens bord ligger en ansøgning om SU til de studerende fra Menighedsfakultetet (MF) og Dansk Bibel-Institut (DBI). Det er muligt at holde andre aktører fra fadet eller livet, uanset deres akademiske kompetencer og seriøse uddannelsesmæssige bidrag. Vi kan have forskere og undervisere med de største kvalifikationer. Vi kan give de studerende en virkelig god, klassisk uddannelse plus tilbyde dem andre relevante dannelsesfag, præstepraktik med mere. Men indhegningen er tilsyneladende lukket.