Ollanta Humala indsættes i morgen som præsident i Peru. Hans politiske kurs tegner til at minde om Brasiliens. Her ses han sammen med sin hustru, Nadine Heredia, efter et besøg hos den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, tidligere på måneden.
- Joshua Roberts/Reuters/Scanpix.
Niels Boel |
27. juli 2011
Når Ollanta Humala i morgen indsættes som Perus præsident, bekræfter det centrum-venstres sejrsgang i Latinamerika. Den nye præsident har lovet mere social retfærdighed i et land plaget af store uligheder
Alt var ellers fryd og gammen i investorernes øjne. Peru er de seneste år udråbt til en veritabel, regional økonomisk stjerne, der med tårnhøje vækstrater tiltrækker udenlandske investorer. Alligevel valgte vælgerne af alle de mange kandidater ved præsidentvalget i juni den venstreorienterede Ollanta Humala, der som den eneste ville ændre den økonomiske model, og som var lagt for had af landets elite og de altovervejende højreorienterede medier. Og alligevel må den hidtidige højreorienterede præsident Alan García holde sig væk fra indsættelsesceremonien af frygt for at blive mødt med buh-råb.
LÆS OGSÅ: Peru er i syv sind ved præsidentValget bekræftede en venstredrejning, som det seneste årti har spredt sig i Sydamerika som en løbeild – kun Colombia og Chile hælder i dag til højre.
Humala Ollantas overraskende valgsejr og den af-gående præsidents upopularitet viser, at ”det økonomiske mirakel” i Peru skal tages med et gran salt. Trods 8,5 procents vækst betegnes 35 procent af befolkningen stadig som fattig, og 12 procent som ekstrem fattig. En tredjedel har ikke adgang til rindende vand. Utilfredsheden er stor.
Landets ombudsmand har optalt 256 sociale konflikter, som de seneste tre år har kostet 98 mennesker livet og såret 1379. Halvdelen af konflikterne hænger sammen med udvinding af mineraler, som ødelægger miljø og vandforsyning, og som lokalbefolkningen ofte ikke ser tilstrækkelige fordele i. For nylig spærrede tusinder af indianere gennem 42 dage grænsen til Bolivia i protest mod minedrift.
Væksten i Peru skyldes høje internationale priser på de naturressourcer, Peru har til overflod – kobber, guld, sølv, olie med flere.
I sin iver efter at tiltrække investorer har den tidligere præsident Alan García trods løfter ikke brandbeskattet selskaberne. Ollanta har nu lovet at indføre en beskatning af mergevinster, der følger af de høje priser. Han vil i højere grad lade peruanerne selv nyde godt af naturgassen, ligesom han vil hæve minimumslønnen og vil overholde bestemmelser om, at oprindelige folk skal tages med på råd i spørgsmål om ressourceudvinding på deres territorier.
Ollantas foreløbige udnævnelser tyder på en fortsættelse af en liberal politik, dog med sociale undertoner. Den nye finansminister er liberal og viceminister i den tidligere regering, og direktøren for Nationalbanken fortsætter på posten. Det har beroliget aktieejere, der reagerede på Ollantas valgsejr med drastisk kursfald. Ollanta lægger op til, at han vil følge en moderat venstrekurs som i Brasilien, hvor den eksisterende rigdom ikke omfordeles, men en høj vækst i højere grad end før kommer fattige til gode gennem velfærdsordninger.
Kursen skuffer venstrefløjen i Ollantas parti, Gana Perú. Men Ollanta taler om en ”regering for alle peruanere”. Gana Perú har kun lidt over en tredjedel af sæderne i kongressen. Ollanta har derfor brug for støtte fra den tidligere liberale præsident Alejandro Toledos parti, Perú Posible.
Udenrigspolitisk ønsker Ollanta – i modsætning til Alan García, som havde stillet USA adgang til militærbaser i udsigt – at føre en uafhængig kurs og at støtte regional integration. Men frem for USA og de konservative lande Mexico og Colombia ventes Peru at orientere sig mod blandt andet Brasilien.
udland@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad