Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Statsministerens tale ved mindegudstjenesten til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Statsministerens tale ved mindegudstjenesten

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (th) ankommer sammen med domsprovst Anders Gadegaard til mindegudstjeneste for de dræbte i Oslo onsdag d.27.juli 2011 i Københavns Domkirke. (Foto: Mads Nissen/Scanpix 2011)

- Mads Nissen/Scanpix

Emneord for denne artikel

kirke | københavn | statsminister | statsministerens | tale | statsministeren
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved mindegudstjenesten i Vor Frue Kirke i København den 27. juli 2011

Det talte ord gælder

På et enkelt øjeblik kan det føles som om, at alt det, vi kender, bliver revet væk under os. Vores tro på det gode i mennesker. Vores håb om et liv med glæde, optimisme og kærlighed for vores familie og nærmeste. Vores ideal om et åbent, trygt og demokratisk samfund.

Angrebene den 22. juli i Norge var et sådant øjeblik. Mit hjerte frøs til is.

På Utøya blev aktive og engagerede unge menneskers drøm om at skabe en bedre fremtid forvandlet til et mareridt værre end nogen kunne forestille sig.

Annonce
I Oslo blev hverdagen for borgere og medarbejdere i statsadministrationen sprængt i stykker og erstattet af smerte, kaos og usikkerhed.

Det norske folk har lidt et uerstatteligt tab som følge af denne meningsløse, bestialske og feje handling. Uskyldige unges liv er blevet taget. Pårørende til de dræbte, sårede og savnede føler en ubegribelig smerte.

Norge er i sorg.

Og i dag sørger vi med Norge.

Mit hjerte frøs til is, men det tør op igen ved varmen fra det norske folks reaktion: Kærlighed og omsorg over for den ondeste ondskab. Sammenhold og fællesskab over for det feje forsøg på splittelse. Omtanke og eftertænksomhed over for den vildeste galskab. Jeg udtrykker min dybeste respekt for den styrke, den ro, den klippefasthed, som det norske folk og den norske regering har udvist i håndteringen af denne tragedie.

Sårene er dybe og vil tage lang tid at hele. Men til alle, som er berørte af denne tragedie; til den norske regering, til det norske folk: I skal vide, at Danmark står sammen med Norge i denne svære stund. Vi føler med jer. Vi støtter jer. Vi deler jeres sorg.

Den danske befolkning har de seneste dage udvist enestående medfølelse og opbakning. Det viser, at opfattelsen af Norge som vort broderland er en dyb og ægte følelse. Vi opfatter angrebet som et angreb på vore brødre og søstre – som et angreb på os selv.

Vi står ikke kun i sorgen sammen med Norge. Vi står også sammen om at forsvare og bevare det, som blev forsøgt taget fra os den 22. juli. Frihed. Åbenhed. Demokrati. Tillid. Fællesskab. Grundlæggende værdier som binder vores nationer sammen.

I dag mindes vi de dræbte. Vi udtrykker vores solidaritet og medfølelse med de pårørende og de sårede.

Men vi ser også frem. Sammen vil vi rejse os. De, som ikke vil demokratiet og i stedet tyr til vold og ødelæggelse, vil ikke få held med deres forehavende. Vi lader os ikke skræmme. Sammen vil vi fortsætte med at gøre vores åbne samfund endnu stærkere.

Dette er vort løfte til de unge på Utøya. Dette er vort løfte til Oslo. Dette er vort løfte til Norge. Dette er vort løfte til hinanden.

Æret være de dræbtes minde.

Kilde: Statsministeriet


LÆS OGSÅ: Biskop Peter Skov Jakobsens prædiken ved mindegudstjenesten

LÆS OGSÅ: Prædikenen fra mindehøjtideligheden i Oslo Domkirke

LÆS MERE OM TRAGEDIEN I NORGE HER
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​