Fokus på mayakulturen før 2012

Da de første vestlige opdagelsesrejsende trængte ind i de tætte regnskove, som i dag lukker sig om mayaernes monumentale bygningsværker i byer som Tikal, Palenque, Copán og Kalakmul, antog de først, at romerne og grækerne måtte have aflagt besøg. Så fremskredne og fuldendte var de kunstværker, de fandt, at de i de spanske conquistadorers øjne ikke kunne være frembragt af en indfødt civilisation.

Det er disse delikate, fint forarbejdede keramikgenstande og mosaikker, som nu vises i Paris, og som stammer fra nogle af de 3000 officielle arkæologiske udgravninger.

Men kun en brøkdel af mayaernes skatte er endnu kommet for dagens lys. 95 procent af dem er endnu ikke blevet udforsket, og i mellemtiden fortsætter udplyndringen af udgravningerne, hvor den eneste beskyttelse ofte er stedernes utilgængelighed, som til gengæld vanskeliggør arbejdet. Cuenca Mirador, en af de mest lovende udgravninger, som udforskes af den amerikanske arkæolog Richard Hansen, er kun tilgængelig til fods efter fire dagsmarcher gennem regnskoven. Eller med helikopter.

Men hvad med mayaernes tidsregning, som har bragt den hemmelighedsfulde civilisation frem i dagens lys? Udstillingen viser eksempler på mayakalenderen, der opererede med flere tidsregninger, både en kort og en lang cyklus, hvor den korte på 52 år virkede som en spådomskalender, der kunne opdeles i enten 260 eller 365 dage og tjente til at forudsige naturfænomener som solformørkelser og regntider.

Den lange cyklus begyndte den 13. august 3113 før Kristus. Og slutter den 21. december 2012. Hvilket ikke betyder, at mayaerne havde forudset jordens undergang, men blot begyndelsen på en ny kalender. Og i bedste fald på et nyt verdenssyn, håber Guatemalas kulturminister, Jesus Salazar Tetzaguic, i udstillingens katalog:

”Der er mindre end halvandet år til den 21. december 2012. Men det er tids nok til at gribe en ny chance for en bedre, mere retfærdig verden.”

bagsiden@k.dk