I dagene efter terrorangrebet spørger Norge sig selv, hvordan fremtidig vold kan forhindres. Politi og efterretningstjeneste får ekstra bevillinger til overvågning, og det er helt nødvendigt, siger eksperter
Mens det norske politi og efterretningstjeneste arbejder på højtryk med efterforskningen efter fredagens dødelige terror, stiller hele Norge sig selv spørgsmålet: Hvad kunne vi have gjort anderledes? Og hvad gør vi nu?
LÆS OGSÅ: Fængselsbetjent klar til at tale med BreivikDen terrorsigtede Anders Behring Breivik er ikke det typiske, nutidige fjendebillede. Han er hvid, blond, opvokset i Norge og har i 32 år levet som en del af samfundet.
Hans had til systemet og demokratiet fik voldsomme konsekvenser i Oslo og på øen Utøya, og da meldingen om angrebet ramte verdens medier fredag eftermiddag, var den første reaktion blandt mange mennesker, at det måtte være en islamisk gruppes værk. I Norge var det ligeledes den umiddelbare tanke, også blandt muslimer.
”Det værste var, at jeg tænkte, at det måtte være en muslim, som stod bag. Det viser, hvad der er sket med verden, og hvordan vold og terror har splittet os mennesker,” siger Mawra Mahmood, som sammen med mange andre af Norges muslimer i tirsdags var mødt op til bøn og samling i World Islamic Mission-moskéen i Oslo.
Her samledes muslimer, biskop for den norske kirke, Ole Christian Kvarme – som også talte ved mindehøjtideligheden i domkirken i søndags – og udenrigsminister Jonas Gahr Støre i en ceremoni for tolerance og sammenhold.
”Muslimer fik hurtigt skylden, og de forhastede konklusioner har givet os dyrt betalte lærepenge,” sagde Jonas Gahr Støre.
Politiet vil nu intensivere overvågning og efterforskning af personer, som mistænkes at høre til på den højreekstreme fløj i Norge. En ekstrabevilling på 20 millioner norske kroner skal skaffe ekstra mandskab til specielt Oslo politi, og en del af politistyrken vil blive uddannet til at undersøge og kortlægge det antimuslimske og nationalistiske miljø, som Behring Breivik sympatiserede med.
Denne udvikling er ifølge den svenske forfatter Lisa Bjurwald helt nødvendig. Hun står bag bogen ”Europas skam, racister på fremmarch” og har fulgt hændelserne i Norge på tæt hold.
”Hidtil har sikkerhedspoliti og terroreksperter i Europa ikke betragtet islamofobe personer som specielt farlige, og de har ikke troet, at de var udrustet til deciderede angreb. Den tragiske hændelse i Norge understreger, at racisme og islamofobi er meget alvorlige trusler mod vores samfund og skal tages mindst lige så alvorligt som radikaliserede muslimer,” siger Lisa Bjurwald.
Hun mener, at mange af Anders Breiviks holdninger ligger i tråd med eksempelvis det norske parti Fremskridtspartiet, som den terrorsigtede tidligere har været medlem af. Lisa Bjurwald mener, at det er tid til selvransagelse og til at udvide synet på, hvem der udgør en reel trussel.
”Når antimuslimske holdninger bliver legitime, får personer som Behring Breivik større spillerum til at udvikle deres idéer – og så vokser truslen, siger Lisa Bjurwald.
Det er chefredaktør på det svenske antiracistiske tidsskrift Expo, Daniel Poohl, enig i. Han mener, at den norske efterretningstjeneste ville have haft svært ved at forhindre fredagens angreb, fordi Anders Breivik angiveligt ikke havde fortalt nogen om sine planer.
Men han mener også, at fremtidige angreb kan forhindres, og at hele samfundet bærer en del af ansvaret for det.
”Vi kender sikkert alle til individer, som er intolerante, og vi ved, hvor de findes. Det er ikke nok med en debat her og nu. Det er nødvendigt at skabe en kontinuerlig samtale, som bygger på forståelse for andre og evne til at se verden fra andres synsvinkler. Det er et langsigtet, svært arbejde, men det må gøres, for terrorister bliver ikke skabt på en dag, de formes af det samfund, de lever i,” skriver Daniel Poohl i Svenska Dagbladet.
barslev@k.dk