Ellemann uddyber ikke nærmere, hvad en hård debat er i hans optik. Jeg mener modsat Ellemann, at det er af afgørende betydning, at der i et frit samfund eksisterer en så fri og åben debatkultur som muligt, hvor også ubekvemme synspunkter kan blive offentliggjort i massemedierne.

Hvis man skal til at beskrive problemerne for eksempel med multikultur-idologien – som hylder princippet om, at alle kulturer er lige gode – på en politisk korrekt måde, så ender man med at feje problemerne ind under gulvtæppet. Det ville være et tilbageskridt af dimensioner, al den stund der ville blive lagt låg på alvorlige problemer, der eksisterer i virkeligheden.

Hvis man skal kunne løse åbenlyse problemer med multikulturens negative konsekvenser for et åbent samfund, så må man som udgangspunkt kunne beskrive problemerne, som man ser dem, uden at skulle pålægge sig selvcensur i henhold til selvudråbte tonemestre.

Hvem har mandatet til at kunne udstikke den ”rette” tone? Uffe Ellemann-Jensen? Det er vigtigt altid at sondre mellem karsk og benhård kritik og på den anden side opfordringer til vold eller vold. Det første turde helt indlysende være tilladt, det andet er forbudt ifølge vor eksisterende straffelov.

Jeg hæfter mig ved, hvad den norske ekspert Helge Luras fra det norske institut for internationale forhold udtaler i et interview på nyhedskanalen RT, hvor han mener, at motivationen for terrorhandlingen i Norge kan være udløst af den norske regerings politik med multikulturalisme, som har vendt den norske massemorder mod sit eget folk med bagslag i et blodbad.

Terrorens uvæsen skal ikke besvares med en bedre tone og indskrænket ytringsfrihed, som Ellemann taler for. Terrorens uvæsen skal tværtimod besvares med, at frie samfund giver endnu større plads til en fri og åben folkelig debatkultur. En debatkultur, hvor mennesker har mulighed for at sætte ord på deres frustrationer vedrørende kritisable samfundsforhold, oplevede kulturkonflikter eller hvad det måtte være, så ytringsfriheden ikke trædes under fode og frustrationer risikerer at dukke op i dæmonisk form som hadefulde, voldelige handlinger.

Og så skal den menneskefjendske terror og antidemokratiske kræfter mødes med total foragt i den offentlige opinion.

Rachel Adelberg Johansen,

sygeplejerske,

Uraniavænget 19, Odense