Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Biskopper kan tvinges til ritual for homoseksuelle til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biskopper kan tvinges til ritual for homoseksuelle

Hvis vielse af homoseksuelle i kirken bliver indført ved lov, er biskopper juridisk set tvunget til at udarbejde ritualer for ceremonien. -

- DAREK SZUSTER/PHOTOPQR/L'ALSACE

17 debatindlæg Hold mig opdateret

Forholdet mellem stat og kirke betyder, at biskopperne skal udforme et ritual, hvis Folketinget vedtager, at homoseksuelle kan vies i kirken

Vedtager Folketinget som forventet en lov, der tillader vielser af homoseksuelle i kirker, moskéer og synagoger, er biskoppen i Viborg helt klar i mælet:

”Så er folkekirkens biskopper som en følge af forholdet mellem stat og kirke nødt til at udarbejde et ritual,” siger Karsten Nissen.

LÆS OGSÅ: Det knager i kirkernes fuger og bånd

”Det er Folketinget, der er folkekirkens synode, så længe vi ikke har en kirkeforfatning. Og når lovgiver bestemmer sådan, så skal vi udarbejde et ritual,” siger biskoppen, som ikke selv vil anbefale vielser af homoseksuelle i kirkerne. Han mener, at der skal udarbejdes et ritual for velsignelse af homoseksuelle par i kirkerne.

Annonce
Det var daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), der nedsatte det udvalg, der udarbejdede rapporten ”Folkekirken og registreret partnerskab”. Rapporten slår fast, at kirkeministeren formelt har kompetencen til at regulere folkekirkens indre anliggende, og at ingen folkekirkelige repræsentanter har et retskrav på at blive spurgt.

Statsmagten kan altså vælge at skrive ritualerne selv. Det er imidlertid aldrig sket. Kirkeretsekspert og teolog Jørgen Stenbæk har en anden tilgang til nødvendigheden af det ritual, som alle forventer må komme. Ikke mindst fordi der både er politisk flertal og et flertal i befolkningen, som mener, at homoseksuelle bør kunne vies i kirkerne.

”Hvis ægteskabsloven ændres, så homoseksuelle kan vies eller registreres i kirkerne, så skal der udarbejdes et ritual. Og hvis ikke biskopperne gør det, så kan præsterne med en vis ret gennemføre vielser med egne ritualer. For et eller andet skal der jo siges,” mener han.

”Så uden et biskoppeligt ritual kan der ske en privatisering af ritualerne.”

Birthe Rønn Hornbechs udvalg på 12 medlemmer efterfulgtes af en høringsrunde om selve rapporten. I den forbindelse angav 5 af 1o biskopper, at de gerne så en egentlig registrering af homoseksuelle par i kirkerne, mens 8 af 10 biskopper mente, at der skal udarbejdes et fælles kirkeligt ritual for velsignelse af homoseksuelle. I rapporten er der udkast til ritual for både velsignelse og vielse af homoseksuelle i kirkerne.

Generalsekretær i Luthersk Missionsforening Jens Ole Christensen mener, at linen er løbet ud for den nuværende kirkeordning.

”Hvis politikere, der ikke er medlemmer af folkekirken, bare kan fjerne en hindring i ægteskabsloven og så trække vielser af homoseksuelle ned over folkekirken, så skal der en anden styreform til. Det kan være en kirkeforfatning og for min skyld også gerne en adskillelse af stat og kirke,” siger han.

”Hvis der bliver indført et ritual for vielse af homoseksuelle, må jeg naturligvis finde mig i, at andre bruger det. Men man må ikke forvente, at jeg slutter fred med det ritual. Jeg vil blive ved med at argumentere mod det.”

Folketinget og skiftende regeringer har sjældent benyttet magten til at lovgive om folkekirkens indre anliggender uden om kirken. Daværende kirkeminister Carl Hermansen rettede og tilføjede dog tekster i salmebogen fra 1953, mens kirkeminister Tove Fergo (V) i forbindelse med den nuværende salmebog i første omgang nægtede at sende den til kongelig autorisation.

LÆS MERE OM VIELSE AF HOMOSEKSUELLE HER
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Luk og sluk Folkekirken!

Ina Rex, publiceret d.28/07 08:44 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper kan tvinges til ritual for homoseksuelle
Hvor er det sørgeligt, Den danske Folkekirke er noget, man efterhånden helt har mistet sin respekt for!

For min skyld kan mennesker leve, som de har lyst til, men uanset hvor frisindet man så end er, må man vel erkende, ægteskabet er mellem mand og kvinde - ikke mellem mennesker af samme køn.

Hvis kirken nu skal til at vie homoseksuelle, så er grænsen nået for mit vedkommende.

Jeg har haft lyst til at melde mig ud af Den danske Folkekirke flere gange - først da Steen Skovsgaard i 2006 under muhammedkrisen fandt det nødvendigt at ligge på knæ for stormustie Muhammed Sayed i Cairo iklædt rødt katolsk skjortebryst - dernæst da Vor Frue Kirke og Brorson Kirke blev brugt som herberg for afviste asylansøgere, men hver gang var der noget, som holdt mig tilbage - jeg har jo så mange dejlige minder fra den kirke, jeg TROEDE, jeg kendte så godt!

Nu er det imidlertid slut, for jeg vil aldrig byde mig selv at møde et brudepar bestående af to mænd eller to kvinder på vej ind eller ud af den kirke, der tilsyneladende ikke har mandsmod nok til at stå fast ved, hvad et NORMALT ægteskab er!
Del Link

Biskopper kan tvinges til ritual for homoseksuelle

pha, publiceret d.28/07 09:39 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper kan tvinges til ritual for homoseksuelle
Jamen Ina Rex, der er jo ingen der holder på dig!
Du har tidligere skrevet om din tilknytning til katolske præster og katolske skoler, og hvis jeg ikke husker forkert, så har du i det hele taget ikke ret meget tilovers for hverken Gud eller kristendom, ud fra den diskussion du havde med Nederby forleden.
Derfor kan det virke lidt komisk, når netop du harcelerer over skik og brug i Folkekirken.
Del Link

Få det nu stoppet

Niels, publiceret d.28/07 11:08 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper kan tvinges til ritual for homoseksuelle
Det er lidt som om der er nogen der "bliver nodt til" at føje disse "syge mennesker". Ægteskabet er til for 2 mennesker for at de efterfølgende kan få børn, og holde gang i cyklussen, hvis det skal skæres ud i pap. Fint nok med mig at der nogen der er født i den forkerte krop eller med en hjerne der tænker anderledes end "normale" mennesker, men det kan man ikke forvente bliver påskønnet/velsignet af kirken eller Gud.
Del Link

Sv. Få det nu stoppet

Astor, publiceret d.28/07 17:12 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper kan tvinges til ritual for homoseksuelle
Niels skrev:
Ægteskabet er til for 2 mennesker for at de efterfølgende kan få børn, og holde gang i cyklussen, hvis det skal skæres ud i pap.


Så par der ikke kan få børn skal tvangsskilles? Og ingen kvinder over 45 må giftes?
Del Link

Sv. Få det nu stoppet

Christian Budde, publiceret d.28/07 18:17 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper kan tvinges til ritual for homoseksuelle
Astor skrev:
Så par der ikke kan få børn skal tvangsskilles? Og ingen kvinder over 45 må giftes?

Hold dog op med at være tungnem, Astor!

Jeg har været hos min sognepræst for lige at være sikker på proceduren for udmeldelse af Folkekirken. Han var ikke overrasket. Hvis et sådant lovforslag bliver vedtaget, er jeg udmeldt med det samme.
Jeg tror, at mange holder sig tilbage fra det af gammel vane og usikkerhed; men jeg er overbevist om, at der kommer mange udmeldelser.

Lovens intention har aldrig været, at Folketinget skulle begynde at blande sig i ritualerne og hvordan de bruges. At juristerne nu tror, at de kan blande sig skyldes ene og alene, at vi er ved at blive et forbudsDanmark: Alt, hvad der ikke udtrykkeligt står noget om i en lov, er tilladt, så sørg for at forbyde alt, hvad du ikke vil have, at folk skal gøre = opret en lovjungle, som INGEN kan finde ud af (så er arbejdsløsheden for jurister også afskaffet).

Tag ikke efter, hvad der menes, men fang folks fortalelser og udeladelser og overfortolk dem.

Brave New World: Folk skal ikke have lov til at tænke selv.
Homo Sapiens er ved at blive afskaffet!
Del Link

Sv. Luk og sluk Folkekirken!

Nederby Jessen, publiceret d.29/07 12:04 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper kan tvinges til ritual for homoseksuelle
Ina Rex skrev:
Hvor er det sørgeligt, Den danske Folkekirke er noget, man efterhånden helt har mistet sin...


Ina, jeg er meget enig med dig i, at ægteskabet er for én kvinde og én mand.

At folk så vælger at leve anderledes, det må være deres sag, man skal bare ikke forvente, at man accepterer andre samlivsformer som ægteskab - og kirken skal da slet ikke.

Men jeg er overbevist om, at vi en dag kommer til at se et kønsneutralt vielsesritual for folkekirken. Jeg er til gengæld også overbevist om, at det vil få endnu flere til at forlade folkekirken at mange finder sammen i Lutherske Frikirker eller Valgmenigheder. Vækst af disse to menighedsformer er set i de seneste år og den vil formodentlig accellerere, når det nye vielsesritual bliver en realitet.
Del Link

Sv. Luk og sluk Folkekirken!

Ina Rex, publiceret d.29/07 14:28 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper kan tvinges til ritual for homoseksuelle
Nederby Jessen skrev:
Ina Rex skrev: Hvor er det sørgeligt, Den danske Folkekirke er noget, man efterhånden helt har...


Stort X i kalenderen, Bjarne - du og jeg kan slet ikke blive uenige!! :-)

De bedste hilsener og rigtig god weekend
INA
Del Link

Et par andre sider....

Jørgen Christensen, publiceret d.29/07 16:55 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper kan tvinges til ritual for homoseksuelle
For det første er ægteskab måske nærmere noget med børn og deres stilling. Når de er født i eller adoperet i et ægteskab, så hænger forældrene dels på at sørge for dem, dels for deres udvikling, dels for evt. forbrydelser eller omkostninger. Så BØRNENE er "ægte" først og fremmest - også etymologisk. En anden betydning for ægteskab lægger vægt på det lovmæssige for parterne. Igen med gensidig forsørgerpligt, og også rettigheder (arv, bopæl...)

Ved en offentlig ceremoni, der således er bevidnet, og dokumenteret med faddere (aner ikke om der er faddere på Rådhuset, må jeg tilføje, men nu har man jo elektroniske registreringer som "bevis" i det omfang, det virker og er holdbart) indstiftes et ægteskab. Man forpligter sig, og andre at anerkende og respektere det.

Set fra den vinkel kunne det være en fordel med homoseksuelle vielser af hensyn til evt. adopterede børn, måske. Men vel også at de forpligter sig indbyrdes? Da det jo bevisligt ikke er smitsomt eller nogensinde har ødelagt hele samfund, så er FAREN til at overse. Tilbage bliver så naturligvis de mennesker, der har valgt kirken af religiøse grunde, og føler sig nedgjort - eller deres eget ritual devalueret, eller savner det fortrin de syntes, de skulle have.

Og så er der lige min egen forundring: det synes på ingen måde at være homoseksuelle selv, der vil kirkevies, men mest nogen, der taler på deres vegne. Der fandtes en bøssekirke i Gothersgade i København på et tidspunkt, men den lukkede uden nødvendig tilslutning.

Så jeg har det lidt, som om det er to noget uægte fløje, der bekriger hinanden med det spørgsmål. Skuespil for social vindings skyld.
Del Link

Sv. Luk og sluk Folkekirken!

Nederby Jessen, publiceret d.29/07 17:27 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper kan tvinges til ritual for homoseksuelle
Ina Rex skrev:
Nederby Jessen skrev: Ina Rex skrev: Hvor er det sørgeligt, Den danske Folkekirke er noget, man...


Åh, Ina, vi har da tit været uenige, men også tit enige. Og ingen siger, vi skal være enige i alt, men at vi kan udveksle meninger og debattere på en sober måde og have gensidig respekt er noget, der for mig er vigtigt, når jeg deltager i debatter.

Også god week-end til dig, Ina.
Del Link

Sv. Luk og sluk Folkekirken!

Ina Rex, publiceret d.29/07 18:58 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper kan tvinges til ritual for homoseksuelle
Nederby Jessen skrev:
Ina Rex skrev: Nederby Jessen skrev: Ina Rex skrev: Hvor er det sørgeligt, Den danske...


Tak skal du have, Bjarne :-)
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​