Teolog og filosof efterlyser, at vi alle overvejer vores kulturelle adfærd efter tragedien i Norge
Monster, uhyre, galning. Terrorangrebet i Norge sidste fredag ligger uden for almindelig fatte-evne. Og i den offentlige debat er gerningsmanden, Anders Behring Breivik, blevet stemplet med nogle af sprogets værste gloser.
Men ifølge Niels Jørgen Cappelørn, professor, dr.theol. og direktør for Fonden Søren Kierkegaard Forskningscenteret, er det af stor betydning, at vi påtager os en ”kulturel medskyld”.
LÆS OGSÅ: Mød din modpart. Vores debatkultur er selvoptaget
”Det er en illusion at tro, at vi løser problemet Breivik ved at skubbe ham ud i en margin, der ligger uden for vores virkelighed, og påstår, at vi intet har med ham at gøre. I stedet er det vigtigt at analysere, i hvilken udstrækning han er rundet af vores kultur.”
Niels Jørgen Cappelørn tilføjer, at den kulturelle adfærd er gået fra at være tilbageholdende over kritisk og hadsk til spotsk.
”Der er en uforsonlighed i omtalen af muslimer. Og der er en drøm om at vende tilbage til de trygge gamle dage, til dengang, da vi kun var os selv i Norden. Det er selvfølgelig et fatamorgana, men den præger vore holdninger og vore handlinger.”
Tidligere formand for Det Etiske Råd, Erling Tiedemann, er tilbøjelig til at give ham ret.
”Der er ingen tvivl om, at der er en kulturel, moralsk og etisk nedsmeltning i vores kultur, blandt andet fordi kristentroen har mistet sit tag i folk. Men hvordan det har ført til, at Breivik har gjort sådan, kan jeg ikke gennemskue. Han giver dog udtryk for holdninger, der er med i den nedsmeltning,” siger Erling Tiedemann.
At vi alle er kulturelt medskyldige i Breiviks handlinger, mener Ole Thyssen, professor i filosofi ved CBS Handelshøjskolen i København, er for hasarderet.
”Men man kan se ham som udtryk for, at vi har en kultur, der dyrker en steril fornuft på bekostning af mere følelsesbetonede menneskelige relationer. Det er fornuften fra Auschwitz, vi ser hos Breivik. Han angrer overhovedet ikke, for han har overvejet sin handling længe og arbejder rationelt på at gennemføre den. Dermed handler han med fornuftskulturens midler for at nå de mål, der er sindssyge.”
Ole Thyssen hæfter sig desuden ved, at Breivik umiddelbart efter at have skudt en masse mennesker forventede at kunne forhandle fornuftigt med politiet og gøre krav på sine rettigheder i fængslet. Denne kombination af at være hensynsløs over for andre og krævende i forhold til sig selv anser han for typisk for en kultur, der lægger stor væg på, at vi skal opfylde egne mål.
Kathrine Lilleør, der er sognepræst i Slagslunde-Ganløse Sogne og samfundsdebattør, er afvisende over for, at samfundet bærer nogen skyld for ugerningen i Norge.
”At sige det er at umyndiggøre det enkelte menneske, og det er en grovhed over for både dig og mig og over for Breivik. Et civiliseret samfund er kendetegnet ved, at det enkelte menneske har en værdi i sig selv. Og det betyder, at der ikke bare følger rettigheder, men også pligter med i forhold til samfundet,” siger Kathrine Lilleør.
Rasmus Ugilt Holten Jensen, der er filosof og har forsket i terrorens metafysik, siger, at vi lever i en tid, som i udpræget grad hylder handlekraft, og det har Breivik udvist i rigt mål.
”Om vi bør føle medskyld i forhold til hans forbrydelse eller blot bør tage vores fornuftskultur op til overvejelse, ved jeg ikke. I hvert fald er der brug for en selvrefleksion, som jeg endnu ikke har set meget af.”
Samtidig konstaterer Rasmus Ugilt Holten Jensen, at befolkningerne både i Norge og herhjemme har været dybt berørt af fredagens massakre. Og han overvejer, om dette netop hænger sammen med, at vi ikke alene kan identificere os med Breiviks 76 ofre, men også med ham selv.
”Selvom debatten mest har handlet om at placere skyld hos andre, kan det tænkes, at mange er ulykkelige, fordi de – uanset om det er rimeligt eller ej – rent faktisk føler sig skyldige.”
livogsjael@k.dk