Højskolehistoriens første ugekursus

På tirsdag fejrer de danske folkehøjskoler, at det er 100 år siden, at det første ugekursus på en højskole blev påbegyndt.

Det var forstander Holger Begtrup på Frederiksborg Højskole – den nuværende Grundtvigs Højskole – i Hillerød, der i sommeren 1911 indbød til ”Otte dage på højskole” tilrettelagt for københavnere.

Som højskolemand mente Holger Begtrup, at folkeoplysning var et af de bedste midler til at råde bod på den opdeling, der var ved at opstå mellem by- og landboere. Begtrup fortæller i sine erindringer, at de københavnske arbejdere med deres koner og voksne børn fra første færd følte sig hjemme på højskolen.

Der blev dagligt holdt to-tre foredrag med efterfølgende debat, og om aftenen var der sang, musik og muntre sanglege. Da hovedparten af deltagerne var socialdemokrater, mente Begtrup, at det ville være passende med debat om sociale spørgsmål. Hertil svarede deltagerne dog: ”Den slags har vi nok af inde i byen. Vi vil hellere høre om det, der går for sig herude.”

De 92 københavnere, der deltog, var glade for kurset, og for højskolen blev den nye kursusform en udvidelse af Grundtvigs oplysningsbegreb.

I sine erindringer fra 1929 skriver Holger Begtrup: ”Der er nu en halv snes højskoler, som har taget sagen op, og der er i alt flere tusinde mænd og kvinder fra hovedstaden, som har taget del i otte dage på højskole.”

Denne form for kort kursusvirksomhed var nok den almindeligste indtil midten af 1950’erne, da forstander Arne Brandt Pedersen på Vrå Højskole indbød forfatteren Broby Johansen til at lave kunstkurser, og forstander Johs. Engberg arrangerede de første kurser for mødre med børn på Båring Højskole. Senere blev det til familiekurser med særlige børneaktiviteter.