Iben Thranholm |
29. juli 2011
Iben Trandholm, teolog og journalist, om Anders Behring Breivik og teologien
DEN 11. JUNI SKREV DEN norske massemorder Anders Behring Breivik i sin dagbog: ”Jeg bad for første gang i meget lang tid i dag. Jeg forklarede Gud, at medmindre han ønsker, at den marxistisk-islamiske alliance og visse overtagelse af Europa skal udslette europæisk kristendom fuldstændig inden for de næste 100 år, så må han sikre, at krigerne, der kæmper for at bevare den europæiske kristendom, sejrer. Han skal sikre, at min mission lykkes og som sådan bidrage til at inspirere tusinder af andre revolutionære konservative/nationalister, anti-kommunister og anti-islamister i hele Europa.”
Selvom Breivik beder Gud om bistand, skriver han samtidig i sit manifest ”2083 A European Declaration of Independence”, at ”jeg og mange som mig ikke nødvendigvis har en personlig relation til Jesus Kristus og Gud. Vi tror på kristendommen som en kulturel, social identitet og moralsk platform. Det gør os til kristne.”
I Breiviks forståelse af kulturkristendommen er den centrale idé selvforsvar. Den moderne kirkes pacifisme har kastreret kristendommen, skriver han i manifestet. Vesten befinder sig ifølge Breivik i en krig: ”Og eftersom dette er en kulturkrig, så kræver vores definition af at være kristen ikke nødvendigvis, at du har en relation til Gud eller Jesus”, skriver han.
Under forhør har Anders Breivik også fortalt, at han tilhører en kristen militær orden, som kæmper for at befri Vesten fra det, som han kalder islamisk undertrykkelse. Ordenen skulle være en slags genopstået tempelherreorden.
LÆS OGSÅ:
Gerningsmanden begrunder massakren med bibelversOprindeligt var Tempelherrerne en orden, der bekæmpede muslimerne under korstogene, men som blev ophævet og forbudt af pave Clemens V i 1312 efter anklager om blasfemi og kætteri. Breivik påstår, at han har haft kontakt til ligesindede, og at han betragter sig som en repræsentant og ridder af denne orden, og at han har haft en engelsk mentor, der gik under kodenavnet Richard Løvehjerte. Ifølge Breivik har denne orden, The Knights Templar, mellem 15 og 80 ordinerede riddere og et ukendt antal civile medlemmer.
Hvis Breivik taler sandt, er det så tegn på, at en ny kristen terroristbevægelse vokser op i Europa, en slags kristen søsterbevægelse til al-Qaeda?
Kristen terrorisme forbinder vi oftest med abortmodstandere i USA, som laver attentater på abortklinikker, men i nyere tid har religiøst motiveret terror også fundet sted i Europa. Det gælder konflikten i Nordirland i 1970’erne og 1980’erne, hvor katolikker og protestanter øvede blodig terror mod hinanden. Også ortodokse kristne udrensede muslimer under borgerkrigen i Bosnien i 1980’erne.
Den terror og politik, som Breivik og hans påståede tempelherreorden ønsker at udbrede i Europa, er som sagt motiveret af kulturkristendommen. De er ikke ene om at bruge kristendommen politisk. Flere højrepartier er glade for at henvise til kristendommen. I Dansk Folkepartis partiprogram fylder kristendommen også en pæn del som værdigrundlag for partiets politik.
LÆS OGSÅ:
"Terror handler ikke om religion"Kulturkristendommen er den form for kristendom, som de fleste europæere bekender sig til og anser for at være helt uskadelig og tolerant. Som regel er det meget bibeltro og personligt kristne, der bliver hængt ud i den offentlige debat som problematiske med deres konservative moralske synspunkter. Men hvis Breiviks tempelherreorden får vind i sejlene, kan den udvikle sig til at blive sprængfarlig og den mest destruktive kristendom.
Flere kommentatorer har påpeget, at man ikke kan kalde Breivik for en kristen fundamentalist, fordi hans kristendomsforståelse ikke passer med, hvad det vil sige at være kristen. Men det er en selvmodsigelse, for de fleste europæere og også danske folkekirkekristne har samme definition af, hvad det vil sige at være kristen som Breivik, nemlig at det ikke forudsætter et personligt forhold til Gud.
Det er heller ikke, fordi flere og flere bliver troende, at den religiøse terror tager til, men fordi der er flere, som ønsker at bruge religion politisk. Tendensen ser man både blandt militante islamister, voldelige hinduer og kristne ekstremister, og det er nyt i det sekulære samfund.
Religionen er ligesom de demokratiske samfund udsat for angreb. Ondskab, had og vold er i gang med at kapre religionen i disse år og har taget den som gidsel for fanatiske holdninger. Det betyder ikke bare tragiske tab af menneskeliv, men også, at opmærksomheden bliver ledt bort fra alt det gode, som findes i religionen.
LÆS OGSÅ:
Højrenationalist har en perverteret kristendomDen kristne terrors anden store forbrydelse er, at den vil få mennesker til at tage afstand fra alt, hvad der har med tro og kirke at gøre. Selv kulturkristne kan nu blive tvunget til at tage afstand fra den smule, der er tilbage af kristendommen i det europæiske samfund.
Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær for Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen
LÆS MERE OM TERROR OG TEOLOGI HER
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad