Det er ved at være sidste udkald for de danske forlag, der gerne vil udsende førstehåndsberetninger fra Anden Verdenskrig. For øjenvidnerne til krigen er som bekendt ved at forsvinde. Til gengæld bliver der udgivet bøger om Anden Verdenskrig som aldrig før. For krigen optager os stadig, ligesom den stadig kan skabe debat.
LÆS OGSÅ: Med anstændigheden i behold?
Men det er ikke hver dag, at en ny bog om krigen bliver udsat for så massiv kritik som Jens A. Bergs erindringer Fanget på Østfronten. Tvunget i tysk uniform.
Som en del af det danske mindretal i Sydslesvig blev Jens Albert Berg sendt til Østfronten tre gange under Anden Verdenskrig og endte i fangenskab. Og de fleste anmeldere anerkender, at erindringerne sine steder er både spændende og vedkommende.
Til gengæld er anmelderne enige om, at bogen først og fremmest er problematisk, fordi den savner indblik i den brutalitet, man ved, prægede krigen.
I sydslesvigeren Jens A. Bergs erindringer om sine år påtvunget tysk uniform på Østfronten, hvor han blev såret to gange og til sidst taget til fange af russerne, trænger Wehrmachts uhyrlige overgreb sig mildt sagt ikke på. Tyskerne myrdede millioner og atter millioner civile russere, almindelige soldater stod for utallige af drabene; det nævnes ikke med et ord, skriver Georg Metz i Information og tilføjer:
Hvorfor Gyldendal har udgivet bogen, er en gåde. Hvorfor forlaget, når galt skulle være, ikke har redigeret teksten og bistået sprogligt er en anden. Nu foreligger Bergs bog. Uheldigvis.
Berlingskes anmelder, Bent Blüdnikow, giver bogen én stjerne og beskriver bogen som værre end De grønne djævle, som forlaget endte med at trække tilbage:
Jens A. Berg er i dag 90 år og lever som dansk statsborger i Løgumkloster og har skrevet bogen i samarbejde med journalist Ole Sønnichsen. Jens A. Berg har selvfølgelig ret til at huske krigen, som han vil. Men sagen bliver mere alvorlig, fordi forlaget, Gyldendal, ikke har forsynet bogen med et forord eller efterord, der sætter Bergs historie ind i en sammenhæng. Unge læsere må tro, at krigen østpå var en ganske almindelig krig, og at tyske soldater fra Wehrmacht var almindelige soldater, der ikke begik uhyrligheder mod civile, partisaner og jøder, skriver Bent Blüdnikow, mens Morgenavisen Jyllands-Postens Flemming Østergaard også angriber bogens blinde vinkler:
Det problematiske, der kan undre en læser i 2011, er fraværet af grusomhederne og forbrydelserne på Østfronten. Der er ingen grund til at tro, at Berg har været tæt på dem, men det er dokumenteret, at Værnemagten ikke var Soldaterkammerater i krig, skriver Flemming Østergaard.
Weekendavisens Claus Bundgård Christensen undrer sig også:
På trods af, at Bergs tjeneste som blandt andet motorcykelordonnans bragte ham vidt omkring, nævnes offentlige henrettelser og massemord ikke i hans erindring. Det er ret usandsynligt, at Berg slet ikke havde kendskab til sådanne ugerninger i det mindste i rygteform, skriver Claus Bundgård Christensen, der dog først og fremmest retter kritikken mod forlaget og bogens ghostwriter:
Det er derfor beklageligt, at journalist Ole Sønnichsen, som har skrevet erindringerne i samarbejde med Berg, ikke har benyttet lejligheden og stillet de rigtige spørgsmål. Det havde højnet erindringens værdi betragteligt. Set i lyset af det kontroversielle emne er det en oplagt fejl, at forlaget ikke har tilføjet en indledning, der kunne sætte erindringen ind i den rette kontekst. Det bør der rettes op på i en eventuel kommende udgave.