I børnehaven er der stort set ingen forskelle mellem pigers og drenges humor. Her taler man i forskningen stadig om, at børnenes humor er relateret til de udviklingsmæssige udfordringer i deres liv. Den norske professor i førskolepædagogik Frode Søbstad gennemførte i 1993 en større undersøgelse af børnehavebørns humor og fandt frem til, at de stort set ikke griner ad andet end snak om tis, prut og lort. Ligeledes leger piger og drenge i børnehaven ofte de samme lege.

I skolealderen bliver forskellene større. Børnenes hjerner er kognitivt mere udviklede, og de begynder at forstå og anvende ironi. En amerikansk undersøgelse af børns greb om ironi viste i 1996, at kun 15 procent af de femårige i forsøgene kunne forstå ironi, mens 79 procent af de seksårige var helt med.

Samtidig begynder børnene at lege far, mor og børn og afprøver dermed kønsrollemønstrene. Her bidrager humor væsentligt til at gøre børnene mere sikre i deres kønsrolleforståelse.

”Humor er en del af det spil. Det er et kommunikativt redskab, hvormed man på en spøgefuld og dermed legitim måde kan snakke om de ting, man ellers ikke tør nævne. Drenge og piger er optaget af forskellige ting. Og de livstemaer og interesser, der adskiller piger og drenge i barndommen, begynder at blive dominerende for, hvad man synes er sjovt,” siger Martin Führ.

Det handler om identitetsdannelse. Piger og drenge kan vise hinanden, at de ikke synes, de er sjove. Og således gøre det klart for sig selv og andre, at der er forskelle.Det næste store spring kommer i 11-12-årsalderen med overgangen til voksenhumor. Der er børnene så langt i deres kognitive udvikling, at de kan tænke abstrakt. I samme alder begynder puberteten, og med den følger andre og mere reflekterede måder at tænke på.”I psykologien har man længe været enige om, at alderen 11-16 år er den mest sårbare udviklingsperiode i menneskers liv. For de skal tage stilling til, hvad de vil bruge deres liv til, og hvordan de skal løsrive sig fra far og mor. Så afprøver de forskellige identiteter og prøver at komme med i forskellige kliker og grupper,” siger Martin Führ.

Det stiller krav til børnenes adfærd, og i den forbindelse bliver humoren yderligere vigtig. Dels virker gruppernes ekskluderende humor mere voldsom, fordi børnene er usikre i deres identitetsdannelse. Dels hjælper humor med at håndtere de små nederlag, for eksempel hvis børnene bliver afvist.

Sigmund Freud og den danske filosofiprofessor Harald Høffding konstaterede ellers for 100 år siden, at børn ikke evner at bruge humor som en måde at håndtere livet på, fordi de mangler livserfaring.

Men i en ikke publiceret undersøgelse lod Martin Führ for 10 år siden 1100 børn udfylde spørgeskemaet Coping Humor Scale, som blev udviklet i 1996 af R.A. Martin og endnu i dag er det mest anerkendte spørgeskema til at afdække, hvorvidt et menneske evner at bruge humor til at håndtere stress og usikkerhed. Og det viste sig, at fra 12-årsalderen er svarene identiske med svarene fra 25.000 voksne fra hele verden.

”Alt tyder på, at Freud og Høffding tog fejl. Vi undersøgte ikke de data nærmere, men børnene reflekterer tilsyneladende over de spørgsmål på samme måde, som de voksne gør,” forklarer Martin Führ.

I den begyndende pubertet tager pigers og drenges interesser yderligere skridt væk fra hinanden. Når pigerne bliver interesserede i kærester, musik og tv-serier, bliver det genstand for deres humor. Drenge er mere interesserede i fodbold. Og sex – som de ikke forstår, men synes er spændende.

”Hvis en dreng på 10-11 år siger til lærerinden, at hun har en god bagdel, handler det ikke nødvendigvis om, at han vil være fræk. Det handler om, at han vil signalere over for klassen, at han har fuldstændig tjek på det dér med sex. Det er noget, der rykker rundt på status i klassen. Lærerinden er i stand til at afkode det som humor, hvis hun forstår, hvad drenge og piger bruger humor til,” siger Martin Führ.

Og selvom hans nyeste forskning peger på, at pigers humor i løbet af de seneste ti år er blevet grovere og mere seksuelt relateret, er der stadig former for humor, som er typisk for drenge. Men Martin Führ faldt over en kuriøs undtagelse, da han skrev speciale om børns foretrukne vittigheder: Noget tyder på, at piger i bestemte perioder kan udvide deres humoristiske horisont, når der er en fordel i det.

I undersøgelsen kunne børnene blandt andre vælge mellem blondinevitser, gåder, grove vitser og bil-vitser. Undersøgelsen viste, at de fleste piger ikke kan fordrage bil-vitser, mens langt de fleste drenge godt kan. Men har pigerne kærester, finder de også bil-vitser morsomme. Når de ikke længere har en kæreste, synes de heller ikke, vittighederne er sjove længere. Og de fortæller dem ikke til andre piger.

mcghie@k.dk