Bistandsorganisationer har fejlet i årtier, hævder kritikere

”Tiltag, som kunne have holdt dyrene i live og dermed sikret mælk og indkomster til at købe mad for, ville have været langt billigere end at brødføde fejlernærede børn, men tiden til disse tiltag blev forpasset, uden at man foretog andet end yderst begrænsede investeringer,” fortsætter Levine.

Tørken, der har ramt regionen, som spænder over Somalia, Eritrea, Kenya og Etiopien, er den værste i 60 år, siger nogle bistandsgrupper, og berører flere end 12 millioner mennesker. I de værst ramte områder i Somalia risikerer 3,7 millioner mennesker at sulte.

”Endnu engang ser det ud til, at katastrofer, der sætter langsomt ind, ikke får opmærksomhed, før de er livstruende,” siger en ledende humanitær rådgiver ved FN-agenturet i regionen.

”Det er til at forstå, når det drejer sig om pludselige katastrofer, der kommer ud af det blå, men tørke ... Vi har set det før, og vi kommer til at se det igen,” siger den FN-ansatte, som ikke vil have sit navn frem.

FN-manden, der filmede den døde ko med sin iPad, var blot én i en række fornuftsstridige episoder, da direktøren for FN’s Verdensfødevareprogram, Josette Sheeran, fløj på en dagsrejse til en lille landsby og verdens største flygtningelejr i Dadaab for at se, hvordan hendes organisation uddeler nødhjælp.

Sheeran poserede kejtet ved siden af de døde kadavere med noget, der nærmede sig et beklemt smil, mens hendes folk klikkede løs med kameraer og telefoner, og de lokale så forundret til.

Dernæst havde FN-folkene anstrengte samtaler med flygtningene, der er vant til at besvare spørgsmål fra vestlige bistandsarbejdere, som til tider nikker venligt og altid lover, at de kan forbedre situationen.

”Internationale hjælpeorganisationer kan være meget aktive omkring humanitær respons, men mange af dem har ingen langsigtet udviklingsstrategi for disse områder,” forklarer Andrew Catley, ekspert i Afrikas Horn ved Tufts Universitet i USA.

Sheeran var i følgeskab med reportere, der var sig bevidst, at de kunne få brug for de ikoniske billeder, som afrikanerne selv afskyr, af de mest udmarvede babyer, de kunne finde, for at få plads på sendefladen – eller eventuelt tage chancen med de ”hjemsøgte” mødre med flest døde børn.

Mange iagttagere betragter imidlertid den historie, der bliver fortalt om Afrikas Horn af karavanen af humanitære organisationer og medier, som simplificeret og vildledende.

Nok er der helt klart tale om tørke, siger de – men grunden til, at titusindvis af mennesker forlader deres hjem på jagt efter mad, er lige så meget, at en gnavende opstand i Somalia fulgt af en tvangsrekruttering af de unge, forværrer situationen.

Meget af det sydlige og det centrale Somalia er under al-Shebabs kontrol: islamistiske militante med forbindelse til al-Qaeda, som indførte et forbud mod fødevarebistand i 2010. Al-Shebab har siden ophævet forbuddet, men fastholder blokaden mod FN’s internationale fødevareprogram, som de kalder for et ”spionagentur”.

”Det her er ikke politisk,” sagde Sheeran i sin briefing af bistandsarbejderne på frontlinjen i det nordlige Kenya. Det vigtige nu er at reagere på krisen, sagde hun:

”Det handler om at redde liv.”

Al-Shebab beskyldte i sidste uge FN for at overdrive tørkens alvor og sagde, at al-Shebab ikke ville tillade organisationer med ”skjulte dagsordner” at vende tilbage.

En del af problemet, siger iagttagere, er, at meget af finansieringen af FN’s internationale fødevareprogram og visse andre bistandsorganisationer kommer fra USA, hvilket lægger dem åbne for beskyldninger om skævvredne målsætninger.

”Det, som organisationerne i virkeligheden er interesserede i, er sikkerheden i Somalia. Siden 11. september er en udvikling af en dagsorden om sikkerhed kommet ind med store donororganisationer som USAID eller det britiske DFID,” fortæller en tidligere ledende bistandsarbejder på Afrikas Horn.

”Humanitære spørgsmål og virkelig udvikling har i bund og grund spillet andenviolin i forhold til deres dagsorden om sikkerhed,” siger han.

Iagttagere siger, at hvis ikke man tackler de politiske komplikationer, der indvirker på fordelingen af fødevarebistand og selve brugen af ordet ”hungersnød”, vil tørker forblive svære at forhindre og håndtere.

”Det er fristende at sige, at årsagerne til krisen er naturlige. Det er langt sværere at se på de menneskeskabte årsager til krisen såsom regeringsførelse, konflikter og økonomiske tendenser,” påpeger Catley.

Flere af de ledende bistandsarbejdere, som Reuters har talt med, ønsker ikke at blive nævnt ved navn for deres kritik af bistandssystemet af frygt for at miste deres stillinger eller få indrejseforbud af de afrikanske regeringer. Men de siger, at industrien har et vanvittigt stort behov for et grundigt eftersyn.

”Nogle af de her organisationer har været til stede i 20-25 år, og de gør det samme i dag, som de gjorde for 25 år siden,” fortæller en af kritikerne.

”Hvis man var i enhver anden sektor og havde så uhyrlig en indflydelse, så ville man ryge ud,” mener vedkommende.

udland@k.dk

Oversat af Sara Høyrup