De retspolitiske stramningers æra er forbi

”Det er et større problem, at man ved volds- og voldtægtssager har meget lange sagsbehandlingstider. Og dommerne giver jo straksdomme, når de kan komme af sted med det,” siger han.

De lange sagsbehandlingstider falder dog også tilbage på manglende ressourcer. Men vi er nødt til at indse, at de økonomiske opgangstider er forbi, mener ministeren.

”Det er ikke, fordi vi er nærige på Christiansborg og holder på pengene. Dybest set så jeg gerne, at vi havde flere dommere og på den måde kunne løse problemerne. Men ressourcerne er ikke uendelige,” siger Lars Barfoed.

Med regeringens indførelser af strengere straffe er sagerne dog også blevet dyrere, da det genererer flere domsmands- og nævningesager. Hårdere straffe skaber også flere varetægtsfængslinger, fordi en sigtet kan varetægtsfængsles, hvis vedkommende mistænkes for at have begået en lovovertrædelse, der kan give mindst halvandet års fængsel.

Hvis vi ikke har pengene, må man så ikke undlade at skærpe straffene, når stramninger betyder større regninger for retssystemet?

”Jo, det er da rigtigt. Men det er en balance. Spørgsmålet er da, om vi skal begynde at lempe straffene for at spare penge. Det tror jeg ikke, nogen vil synes. Så hellere leve med nogle lidt længere sagsbehandlingstider. Og så må vi gradvist få økonomien til at hænge fornuftigt sammen,” siger han.

Det har dog overrasket justitsministeren, at statens udgifter til erstatninger for strafferetlige forfølgelser som for eksempel uberettigede varetægtsfængslinger er mere end fordoblet siden 2002. Og de mange og lange varetægtsfængslinger i Danmark bekymrer også.

”I givet fald må vi se på, om begrundelserne for, hvornår man kan varetægtsfængsle, skal ændres. Men hvis man strammer for meget på det, kan det gå ud over muligheden for at opklare forbrydelsen og dermed borgernes sikkerhed, lov og orden. Det vil jeg ikke sætte over styr. Men det er et problem, når der er for mange uberettigede varetægtsfængslinger,” siger han.

Borgernes sikkerhed leder ministeren ind på diskussionen af, hvorfor vi overhovedet skal straffe folk ved frihedsberøvelse. Af hævn, sagde man tidligere. Men med ministerens ord af hensyn til retsfølelsen og for at forebygge kriminalitet. De senere år er der taget alternative strafmetoder i brug såsom elektroniske fodlænker, så forbrydere kan afsone i eget hjem, og samfundstjeneste. Og det kan have en positiv effekt på de kriminelle, mener Lars Barfoed.

”Fodlænkestraf er rigtig fornuftigt. Det er et indespærret liv. Men de kan passe arbejde eller uddannelse, der gør, at de lettere kan fortsætte deres liv efter straffen. Derfor virker det også resocialiserende,” siger han.

Skal fokus da i højere grad flyttes hen på resocialisering frem for straf for straffens skyld?

”Vi må i hvert fald sørge for at udnytte den tid, de er i fængsel, så fornuftigt som muligt. Dels undgå, at de kommer videre ud i et miljø, der er uheldigt for dem. Dels sørge for, at de kommer ud af et eventuelt stofmisbrug, får en uddannelse og efter løsladelse kan få bolig og arbejde. Det er jeg meget optaget af,” siger han.

Og her kommer fokus til at ligge for fremtiden, vurderer Lars Barfoed.

”Grundlæggende er forebyggelse og resocialisering for mig at se vigtigst lige nu. Og på begge felter kan vi gøre endnu mere.”

holtze@k.dk

dalsgaard@k.dk