Efter scanningen er sagen klar: ”En lille prinsesse mere”

Når vordende forældre tager på scanner-rundtur i mors mave, tillægger de ofte det ufødte barn forskellige værdier og har forskellige forventninger, alt efter om det er en dreng eller en pige

Maria og Nicolai Heilskov holder godt fast i hinandens hænder. De smiler. Maria ligger på briksen, mens Nicolai sidder ved siden af, så han kan følge med, mens jordemoderen på Scanningsklinikken i København i næsten en time viser rundt inde i Marias livmoder.

De vordende forældre har tidligere været til den normale 2D-scanning på hospitalet, men her kunne barnets køn ikke bestemmes, så nu kan de næsten ikke vente med at finde ud af, om deres toårige datter Sofia skal have en lillesøster eller en lillebror.

”Nicolai vil helst ikke kende kønnet, men det vil jeg gerne. Så vi har gjort det sådan, at sidste gang fik vi det ikke at vide, og denne gang får vi det at vide. Så vil det også blive lettere for Sofia at forholde sig til det,” siger Maria Heilskov, hvis farmor er spændt på at høre, om hun skal vælge lyseblåt eller lyserødt garn til strikkepindene.

”Sidste gang vidste jeg ikke engang, om jeg kunne købe kjoler eller ej,” siger hun.

Nu starter jordemoderen ultralydsscanningen. Parret trækker vejret dybt ind og klemmer ekstra til i hænderne.

”Tillykke med lillesøsteren,” siger jordemoderen så.

D-billederne, der er langt tydeligere end de uklare, grå billeder fra hospitalerne, viser et lille ansigt halvt gemt bag moderkagen.

”Hun ligner jo Sofia. Vi får en lille prinsesse mere,” siger Maria Heilskov.

På skærmen kan man se, at pigen, der er sat til at komme til verden den 1. oktober, vifter lidt med armene foran ansigtet. Jordemoderen joker med, at hun vinker, fordi hun ved, at der er tilskuere – og alle bryder ud i grin. Scanningen er slut, og forældrene skal nu hjem og dele billederne på Facebook. Og så skal der findes endnu et pigenavn.

Ifølge den prisbelønnede forsker Charlotte Kroløkke er det helt almindeligt, at både personale og forældre tilskriver fostre personlighed, køn og værdier under de stadig mere populære 3D-scanninger. Hun har fulgt 70 vordende forældrepar og er kommet frem til, at velkendte kønsstereotyper eksisterer allerede inden fødslen.

”Hvis for eksempel fosteret bevæger benet, så danser det ballet, hvis det er en pige, og hvis det er en dreng, så spiller det fodbold,” siger Charlotte Kroløkke, der er lektor og ph.d. på Syddansk Universitet.

”Gængse forestillinger om køn og seksualitet bliver understøttet. Ligger fosteret med samlede ben og er en pige, så er fortællingen, at hun er blufærdig. Omvendt ligger drengene tilsyneladende og stritter med det hele,” siger Charlotte Kroløkke, der kalder rundturen i mors mave for ”bioturisme”.

Det dækker blandt andet over, at noget indre bliver til noget kendt. På udflugten i det indre ser man pludselig livmoderen som babys første ”hjem” eller en ”legeplads”, mens navlesnoren bliver til en ”sut” og moderkagen en ”hovedpude” eller en ”dyne”.

Ved synet af det ufødte barn falder bioturisterne øjeblikkeligt ind i konventionelle roller, hvor forældrene nærmest i kor sukker ”nååhh”, når fosteret for eksempel gaber eller flytter en arm. Og hvor en bedstemor, som optræder i Kroløkkes forskning, siger: ”Vis os dit fine ansigt, så køber bedstemor noget til dig.” På den måde bliver fosteret ”fint”, og bedstemor iscenesætter sig selv som en, der giver gaver.

Under sit feltarbejde fulgte Charlotte Kroløkke også en række amerikanske vordende forældre. I USA er 3D-scanningerne også yderst populære, og ved at kigge på, hvordan de gør der, kan man gætte på, hvordan scanningerne vil udvikle sig herhjemme, siger hun.

”De er foran i USA. Man kan bestille folk fra klinikkerne til at komme ud i private hjem og lave scanninger til for eksempel fødselsdagsfester. Det bliver mere og mere udbredt og mere og mere mobilt.”

Charlotte Kroløkke ser ikke udbredelsen som kun problematisk. Men hun peger på, at kønsforskere generelt er kritiske over for den type af scanninger, fordi de er udtryk for en bevægelse væk fra moderens krop.

”Kvindekroppen kan blive degraderet til teknologi,” siger Charlotte Kroløkke.

skytte@k.dk