Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen ”Italiens arbejdsmarked er ikke indrettet til kvinder” til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

”Italiens arbejdsmarked er ikke indrettet til kvinder”

Kun 46 procent af de italienske kvinder er på arbejdsmarkedet. Det er et af de laveste tal i Vesteuropa og lavere end i langt mindre udviklede lande som Malawi. –

- Pasquale Sorrentino/Science Photo Library/Scanpix.

Fakta

Kvindekamp på italiensk

Tiltalerne mod den italienske premierminister, Silvio Berlusconi, i retssager om prostitution og...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Det er svært for italienske kvinder at vinde terræn på arbejdsmarkedet. Kvindesynet hos premierminister Silvio Berlusconi samt diskrimination på grund af børn er vigtige årsager

For nylig afsatte det britiske ugemagasin The Economist en stor del af spaltepladsen i magasinet til at rapportere om det forfald, som det vurderes, at den italienske premierminister, Silvio Berlusconi, har ført støvlelandet ind i. Overskriften på temaet var ”The man who screwed an entire country” (”Manden, der spolerede et helt land”, red.).

LÆS OGSÅ: Berlusconis vitser vækker vrede blandt religiøse

I artiklerne nævner skribenterne tre grunde til, at Berlusconi efter deres mening har været og er en katastrofe som regeringsleder: Sexskandalerne, sagerne om bedrageri og sidst, men ikke mindst, hans totale mangel på respekt over for problemerne med landets katastrofale økonomiske situation.

I forbindelse med den økonomiske situation nævnes det, at kun 46 procent af de italienske kvinder er på arbejdsmarkedet. Det er et af de laveste tal i Vesteuropa og laver end i langt mindre udviklede lande som Malawi og Kasakhstan. Dog er beskæftigelsestallet i det nordlige Italien i nærheden af europæiske standarder, og i storbyen Milano er hjemmegående husmødre ikke normen.

Annonce
Hver dag ankommer masser af pendlende kvinder fra mindre byer uden for Milano til byens centrale togstation og bevæger sig derfra videre til deres arbejde. Moden for unge kvinder dikterer store solbriller, langt løst hår, stramtsiddende tøj og høje hæle, som med høje ”klak” bærer dem mod deres respektive arbejdspladser. Her er det klassiske billede af en ældre italiensk ”mama”, der tilbereder sin pasta bolognese med friske tomater, ikke gangbart. Det er i landets centrale og især sydlige del, at traditionen med den hjemmegående husmor trives i bedste velgående.

Italiens fragmenterede struktur gør det svært at sige noget generelt om årsagerne til kvindernes manglende tilstedeværelse på arbejdsmarkedet. Men selvom det i syden er mere kulturelt betinget, at kvinderne bliver hjemme, er der er række praktiske grunde, der sætter hindringer op for alle italienske kvinder. Den vigtigste er manglen på pasningsmuligheder til små børn.

Milano er en af de byer, der har bedste udbud af private og offentlige børnehaver, og 80 procent af kommunerne i den nordlige Emilia-Romagna-region har en børnepolitik og institutioner. I flere andre byer findes der kun private, og det er langt fra alle, der har råd til at sende deres børn derhen. Eksempelvis havde kun 7,8 procent af kommunerne i Campania-regionen i Syditalien pasningstilbud til børn i 2010.

Uden for en børnehave i Milano står Milena Villa, en 63-årig bedstemor, der netop har hentet sit barnebarn. Hun bor en times kørsel uden for Milano og har altid været hjemmegående.

”Det er alt for svært, hvis man både skal arbejde og have børn,” siger hun, og fortæller, at det desuden er kvindens ansvar at stå for husholdningen, og at tiden til arbejde derfor er knap.

Hun bryder ud i en høj latter, da hun bliver spurgt, om hendes mand nogensinde laver mad derhjemme.

”Nej da. Han ville være tre timer om at lave en risotto,” ler hun.

Mange er enige om, at uoverensstemmelserne mellem ønsket om at arbejde og muligheden for at få passet små børn er en af grundene til Italiens lave fødselsrate. Kvinderne ved, at har de først fået et barn, er der mindre sandsynlighed for, at de nogensinde kommer i job.

Det vurderer Carmen Leccardi, som er professor i kultursociologi samt kønsforsker ved Milano-Bicocca Universitet. Hun mener, at det er utrolig svært for italienske kvinder at skabe balance mellem privatliv og arbejdsliv. De bliver ved med at udskyde øjeblikket, hvor de skal have børn, og i nogle tilfælde bliver det for sent.

”Jeg tror, at netop moderskabet vil være et område, hvor en stor kamp skal stå fremover. Kvinderne er mere og mere opmærksomme på deres ret til både at blive anerkendt på arbejdsmarkedet og være mødre,” siger hun.

Stefania Baucé på 39 år er mor til tre og har dermed flere børn end langt de fleste italienere. Hun leder efter arbejde, men det er ikke nogen nem opgave med tre små børn.

”Jeg har flere gange siddet til en times jobinterview, hvorefter de har spurgt mig om børn. Når jeg svarer, at jeg har tre, slutter mødet pludselig. Det har været meget frustrerende for mig,” siger hun.

”Det er et stort problem med arbejdstiderne, hvor man i hvert fald forventes at blive til klokken otte. Det er umuligt for mig, og for mig er det tydeligt, at det er derfor, mændene bliver valgt. Der er en vis fokus på problematikken, men på det område er store dele af det italienske samfund meget gammeldags.”

Stefania Baucés første barn kom i en privat vuggestue, da hun var syv måneder. Det kostede hende cirka 700-800 euro om måneden. Hun fortæller, at hun blev meget stresset, da barn nummer to og tre kom, og hun fik lov til at gå på deltid på sin daværende arbejdsplads.

”Desværre havde de ikke forståelse for, at jeg så ikke kunne nå de samme ting, som da jeg var på fuld tid,” siger hun.

Professor på Ferrara-Universitetet og konsulent i offentlig administration, Lorenza Maluccelli, mener, at der er behov for at skelne mellem forskellige regioner i Italien. For nord, centrum og syd og øerne udgør tre forskellige virkeligheder, siger hun. I den nordlige region, som hun bor i, er der rimelige standarder for børnepasning.

”Det er forkert at se Italien som et sted, hvor kvinder lever som i det seneste århundrede, for det er ikke hele sandheden – billedet er meget forskelligt. Men 21 procent af alle italienske kvinder mister deres job, efter at de er blevet mødre, og det udgør et kæmpe problem. Det skøre er, at i et katolsk land, hvor moderskabet har en mytisk status, bliver mødrene behandlet værre end, jeg ved ikke hvad. Flere og flere politikere taler om kvinder og moderskabets betydning, men der kommer samtidig mindre og mindre støtte, fordi de sparer,” siger hun.

Lorenza Maluccelli vurderer, at et andet stort problem er den måde, kvinder bliver ansat på. Kvinder er i langt højere grad end mænd i ikke-standard job som vikariater, deltid og projektkontrakter. Ligesom de fleste kvinder bliver i ikke-standard ansættelser, mens mænd ofte bliver fastansat.

”Det skyldes ganske enkelt diskrimination, og kvinderne opgiver at arbejde, fordi det, de kan opnå, ikke matcher deres anstrengelser. Italiens arbejdsmarked er ikke indrettet til kvinder,” 9siger Lorenza Maluccelli.

I Italiens største avis, Corriere della Sera, kunne man for nyligt læse, at kvinder i industrisektoren blev fyret på grund af graviditet, og det er langt fra ualmindeligt, siger hun.

”Der foregår en stor diskrimination af gravide, der bliver tvunget til at for-lade arbejdsmarkedet. Det er en horribel situation for kvinderne.”

Christina Bombelli, som i 20 år har undervist kommende italienske forretningsfolk ved MBA-uddannelsen på Boccoci-universitetet i Milano og nu arbejder som ligestillingskonsulent i store firmaer, er lidt mere positiv. Hun oplever, at der er en stigende interesse fra firmaernes side, fordi de er begyndt at se kvinder som en ressource. Det er sket i takt med, at internationale firmaer som svenske IKEA og amerikanske IMB er rykket til Italien.

”For bare to år siden var der ingen firmaer, der arbejdede med at få kvinder ind. Nu er der en masse firmaer, der er interesserede i at lave coaching- og mentorprogrammer, der skal gøre det nemmere for kvinderne. Jeg ved, at Italien har lang vej igen, men nu forandrer det sig lige så stille,” siger hun.

Alligevel kan hun fortælle om, hvordan kvinderne, hun underviste på universitetet, fandt job senere end mændene. Og det på trods af, at de havde højere karakterer.

Professor Carmen Leccardi mener, at problemerne med at få kvinder ud på arbejdsmarkedet og op i ledende stillinger er relateret til kvinders manglende værdighed i premierminister Silvio Berlusconis verden.

”Kvinderne ser, hvordan deres premierminister er involveret i alle disse pinlige skandaler og føler sig dårligt tilpas over det. I min optik er et af de største problemer det faktum, at yngre kvinder er vokset op i en verden formet af Berlusconis syn på kvinder både i medierne og politisk,” siger hun.

For derigennem bliver de unge kvinder påvirket til at tro, at de ikke er værdifulde på arbejdsmarkedet. De tror, at det at være smukke og forførende er en større ressource.

”Jeg kan huske dengang, Berlusconi kom til magten, og en kvindelig journalist spurgte, hvad han mente om kvindernes situation på arbejdsmarkedet. Han sagde, at det da var fint, hvis de virkelig havde brug for at arbejde. Men underliggende lå det tydeligt, at han mente, at kvinder hørte til i hjemmet,” siger hun.

Selvom Berlusconi har inviteret udenlandske virksomheder til landet med den begrundelse, at Italien kan byde på de smukkeste sekretærer, synes hans syn på kvinder på arbejdsmarkedet præget af en vis skepsis. Eksempelvis havde han følgende bøn til de italienske kvinder under valgkampen i 2008:

”Mine damer, på valgdagene har jeg en særlig mission til jer: Tag jer af maden, og tag nogle søde sager med til stemmeoptællerne.”

graa@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​