Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Norsk kirke havde styr på kriseberedskab til din ven.
Norsk kirke havde styr på kriseberedskab
Den norske kirke har håndteret terrorangrebet i Oslo og på Utøya-øen meget professionelt, mener Peter Lodberg. Her ses Oslo Domkirke.
- Wikimedia Commons
Den norske kirkes bidrag til trøst og lindring af sorg midt i katastrofen hviler på et professionelt forarbejde og beredskab, der tager sigte på at kunne håndtere ulykker og katastrofer, skriver professor Peter Lodberg i dagens kirkeanalyse
Mange nordmænd er søgt til kirkerne efter terrorangrebene, og katastrofen er blevet til et eksempel på et stærkt sammenhold mellem kirke, regering og folk
DEN NORSKE KIRKES procedure ved ulykker og katastrofer blev sat på en hård prøve, da terroren hjemsøgte Norge den 22. juli. Præster og kirkeligt ansatte har deltaget aktivt i redningsarbejdets første fase med at trøste og lindre sorgen hos de overlevende ofre og de efterladte. Flere af de overlevende fra tragedien på Utøya har fortalt, at de havde stort udbytte af at tale med en præst på hotellet Sundvollen, der hurtigt blev indrettet som krisecenter og redningscentral, da katastrofen indtraf.
I dagene efter terrorangrebene har mange kirker holdt åbent og holdt mindegudstjeneste for ofrene, de efterladte og hele det norske folk. Særligt markant står gudstjenesten i Oslo Domkirke, søndag den 24. juli. Her blev det understreget, at terror-angrebene var et angreb på hele det norske folk, og at svaret på ugerningen ikke skulle være hævn og frygt, men et fælles ansvar for at udvikle det norske samfunds demokrati, tolerance, mangfoldighed og åbenhed. Gudstjenesten understøttede den norske statsminister, Jens Stoltenbergs, udlægning af terrorangrebenes betydning.
Annonce
Alle fremtrædende politikere i Norge har efterfølgende bakket op om Jens Stoltenbergs ord og handlinger. Han fremtræder som en fornem repræsentant for det, nogle har kaldt for den fredskultur, der har præget det norske samfunds tilgang til håndteringen af nationale spændinger og internationale konflikter.
DEN NORSKE KIRKES procedure ved ulykker og katastrofer blev sat på en hård prøve, da terroren hjemsøgte Norge den 22. juli. Præster og kirkeligt ansatte har deltaget aktivt i redningsarbejdets første fase med at trøste og lindre sorgen hos de overlevende ofre og de efterladte. Flere af de overlevende fra tragedien på Utøya har fortalt, at de havde stort udbytte af at tale med en præst på hotellet Sundvollen, der hurtigt blev indrettet som krisecenter og redningscentral, da katastrofen indtraf.
I dagene efter terrorangrebene har mange kirker holdt åbent og holdt mindegudstjeneste for ofrene, de efterladte og hele det norske folk. Særligt markant står gudstjenesten i Oslo Domkirke, søndag den 24. juli. Her blev det understreget, at terror-angrebene var et angreb på hele det norske folk, og at svaret på ugerningen ikke skulle være hævn og frygt, men et fælles ansvar for at udvikle det norske samfunds demokrati, tolerance, mangfoldighed og åbenhed. Gudstjenesten understøttede den norske statsminister, Jens Stoltenbergs, udlægning af terrorangrebenes betydning.
Skiftende norske regeringer har forsøgt at placere Norge som en humanitær stormagt, hvor nordmænd deltager i konfliktløsning midt i verdens brændpunkter. I 1993 spillede Norge en aktiv rolle i bestræbelserne på at skabe fred i konflikten mellem staten Israel og PLO, og norsk engagement i fredsforhandlingerne på Sri Lanka er velkendt.
Den norske kirke deltager ofte i de norske fredsbestræbelser rundt omkring i verden. Det var tilfældet i Sydafrika under apartheid, og arbejdet med at bidrage til fredelige løsninger af politiske og religiøse konflikter er senere fortsat i blandt andet Eritrea og Mellemøsten. Norske organisationer som Det mellemkirkelige Råd og Kirkens Nødhjælp har ikke kun kontakt til det norske kirkeministerium, men også en tæt dialog med det norske udenrigsministerium.
Det norske samfunds reaktion på terrorangrebene på regeringskvarteret i Oslo og på Arbejderpartiets ungdom på øen Utøya er et forsvar for den norske fredskultur og idealet om, at Norge skal efterleve idealet om humanitet og sammenhold både ude og hjemme. Sammenholdet mellem folk, nation, stat og kirke har været slående repræsenteret ved den norske regering, kongehuset, kirken og den folkelige opbakning. Et sådant sammenhold kommer ikke af sig selv, men skal dyrkes og holdes ved lige af personer og institutioner med ansvar for hele samfundet.
Den norske kirkes bidrag til trøst og lindring af sorg midt i katastrofen hviler på et professionelt forarbejde og beredskab, der tager sigte på at kunne håndtere ulykker og katastrofer. Det norske Kirkeråd har en ressourcegruppe med en udpeget beredskabsleder, der i samarbejde med Kirkerådet har ansvaret for kirkens katastrofeberedskab.
I hvert stift har biskoppen i samarbejde med bispedømmerådet ansvaret for det regionale beredskab. Bispedømmerådet skal holde politiet opdateret om, hvilke præster og kirkeligt ansatte der indgår i stiftets katastrofeberedskab, og sørge for uddannelse af det kirkelige personale. God planlægning, kendte ansvarsforhold og klare kommandolinjer er en forudsætning for den improvisation, der altid vil følge med en ulykke.
Kirkerådets ressourcegruppe peger mere generelt på, at præster og andre involverede skal overveje mediernes og kirkens offentlige rolle ved ulykker og katastrofer. Det understreges, at kirkens bidrag til sorgbearbejdelsen er et sjælesørgerisk forhold, hvor man hjælper hinanden med at sætte ord på sorgen og fortvivlelsen. Der advares mod, at præster og ansatte udtaler sig til medierne om årsagsforhold og skyldsspørgsmål. Fokus skal være på de efterladte.
Den norske kirke er en statskirke, og det forventes af de offentlige myndigheder, at den varetager sine opgaver i ulykkes- og katastrofesituationer professionelt med et klart sjælesørgerisk sigte på hele nationens vegne. Set på afstand ser det ud til, at kirken har levet op til sit ansvar, fordi den var velforberedt.
Peter Lodberg er lektor i teologi på Aarhus Universitet
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
