Sønner får overdosis af bekymring

Tegning: Peter M. Jensen.

Læs også

flexblock

Emneord for denne artikel

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Morten Mikkelsen | 30. juli 2011

Piger møder mere positive forventninger end drenge og trives derfor bedre. Ifølge familieterapeut Jesper Juul bør forældre give drengene mere tillid og plads til aggressivitet

For ikke så længe siden fik forældrene til en skoledreng den triste besked fra skolens behandlersystem, at drengen led af adfærdsforstyrrelsen ADHD. Der var store problemer med drengens skolegang, og derfor måtte de nok indstille sig på, at han ikke kunne tage en afgangsprøve som alle andre, lød budskabet.

LÆS OGSÅ: Forældre skal trænes i at håndtere ADHD

Begge forældre reagerede stærkt på det triste budskab. Moderen især ved at ligge søvnløs om natten af bekymring. Faderen traf derimod den principielle beslutning, at drengen ikke skulle være helt alene i verden. Han vurderede, at sønnen især havde brug for loyalitet og tro på, at han kunne klare sig. Faderen tog kampen op med systemet og opnåede to ting: Drengen slap for en diagnose, og han gik privat op til afgangsprøve og bestod.

Faderen er en ud af i alt 25 fædre i alderen 22-52 år, som familieterapeuten Jesper Juul har interviewet til sin nye bog, ”Mand og far”, der udkommer senere på året.

Ifølge forfatteren fungerer historien som eksempel på, at mødrene i flere årtier har siddet tungt på magten i børneopdragelsen, og at dette har ført til udtalt bekymring over drenges måde at være på og mistillid til deres formåen og ansvarlighed. Samtidig er historien et af mange tegn på, at flere af nutidens yngre fædre har besluttet sig for, at deres maskuline værdier skal præge børneopdragelsen.

Annonce

”Karikaturen af fædre i min egen generation af 68’ere er, at børnene voksede op med to mødre. Indtil for nylig har børneopdragelsen stort set fungeret på kvinders præmisser. Men det er meget tydeligt, at moderne fædre ikke alene er indstillet på at tilbringe markant mere tid sammen med deres børn end tidligere generationer. De er også på vej til helt på egen hånd at nydefinere, hvad det vil sige at være forælder,” siger Jesper Juul.

Han uddyber, at i den kvindedominerede børneopdragelse lægges der stor vægt på konsensus og forståelse, som ikke mindst piger nyder godt af. Men der er også indbygget en overbeskyttelse og bekymring, som især drenge kan få det svært med.

Karen Margrethe Dahl forsker ved Socialforskningsinstituttet og arbejder i øjeblikket på en ph.d.-afhandling om, hvordan piger og drenge oplever deres plads i familien og den opdragelse, de får med fra forældrene. Ifølge hendes forskning er det tydeligt, at der er forskellige forventninger til drenge og piger.

”Når børnene er 11 år, er der kun en lille forskel på tre-fire procent på piger og drenges oplevelse af, at de skal gøre, hvad der bliver sagt. Men forskellen vokser, frem til de er 15 år og endnu mere, til de er 19 år,” siger Karen Margrethe Dahl, som konstaterer, at 49 procent af de 19-årige piger på denne måde oplever at støde imod forældrenes opdragelse, mens det gælder 61 procent af drengene.

Hun konstaterer samtidig, at piger har flere pligter, men også mere indflydelse i familien. De har relativt stor frihed i forhold til tøjvalg, sengetider, lektier og hvem de er sammen med. Drengene har mere selvbestemmelse i forhold til valg af fritidsaktiviteter, og hvornår de må komme hjem om aftenen, men oplever alligevel mere kontrol og flere konflikter end pigerne.

”Børn ønsker familien og opdragelsen som ramme, selvom de med alderen udfordrer denne ramme mere og mere. For både drenge og piger gælder det, at jo mere de føler, at de deltager i familiens aktiviteter, jo mere tilfredse med livet er de. For pigerne giver måden, der sættes rammer på, tryghed og tilfredshed, mens der hos drengene er en svag indikation af, at det er mere problematisk,” siger Karen Margrethe Dahl.

Jesper Juul kommenterer undersøgelsen med at konstatere, at ”piger er jævnt hen bedre til at være søde, milde og harmoniske”, som forældrene ønsker, at de skal være. Samtidig undrer det ham ikke, at drengene gør mere oprør i puberteten og oplever flere konflikter i forhold til, hvem de er sammen med.

”Hvis en pige har to veninder at gå i byen med, er forældrene glade, fordi de tre kan støtte og hjælpe hinanden. Hvis en dreng har to venner at gå i byen med, er forældrene skeptiske, for hvad hvis nu de andre får deres dreng rodet ud i noget?”, forklarer Jesper Juul.

Hvad angår børnenes efterspørgsel efter faste rammer mener familieterapeuten, at netop her har fædrene en kompetence, de med fordel kan stille op med.

”Fædre er meget bedre end mødre til at definere rammer. I psykologien taler man ligefrem om ’det maskuline nej’, som i modsætning til det feminine er definitivt,” erklærer Jesper Juul, som både mener, at drenge og piger bør opdrages forskelligt, og at far og mor med fordel kan indtage hver sin klassiske position over for barnet:

”Alle toårige har en periode, hvor de tæver løs på deres forældre. Det ideelle forældrepar er her en mor, der siger: ’Det vil jeg ikke have’ og en far, der byder skulderen eller maven til og siger: ’Én gang til, så hårdt du kan!’”

Jesper Juul er helt bevidst om, at mange kønsforskere betragter en sådan markering af klassiske kønsskel som problematisk. Men han mener, at hans egen generations forsøg på at udviske traditionelle kønsskel i 1970’erne og 1980’erne har været en så ”dundrende fiasko”, at der nu er brug for at gå i den modsatte retning.

”I løbet af de seneste årtier er der sket det, at aggressivitet er blevet det nye store tabu. Det er lige så tabuiseret som sex var for 100 år siden. Og når dét sker, kommer drengene til kort,” siger Jesper Juul.

Ud over at gøre aggressivitet mere legalt mener familieterapeuten, at det er de nye fædres opgave at udgøre en modvægt til den udbredte bekymring på børnenes vegne, som han især mener udgår fra mødrene:

”I USA har de en talemåde: ’Worrying is like a rocking chair. It keeps you moving but gets you nowhere’ (at bekymre sig er som en gyngestol. Du er i bevægelse, men kommer ingen vegne, red.). Hvis forældre vil deres børn det godt, skal de stoppe med al den bekymring, for børnene kan ikke bruge den til noget.”

mikkelsen@k.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock