Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ramadan fremskynder julen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ramadan fremskynder julen

I torsdags slog Harrods dørene op til sin juleafdeling. Aldrig tidligere er det sket så tidligt. Det skyldes blandt andet, at den muslimske faste, ramadanen, begynder allerede den 1. august. Her smager hr. og fru julemand på is med blandt andet rosenkålsmag. –

- Carl Court/AFP/Scanpix.

Emneord for denne artikel

ramadan | jul | julesalg | Harrods | Selfridges | muslimske kunder
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Arabiske turister vil også have julepynt, når de er på deres traditionelle shoppetur til London før ramadanen

Juleudsmykningen har sat ny rekord i britiske stormagasiner. Hele 149 dage før juleaften har blandt andre Harrods og Selfridges pyntet op til julen. De to store forretninger slog begge dørene op til deres juleafdeling i torsdags. Paradoksalt nok er det muslimer, der er årsag til den tidligere start.

LÆS OGSÅ: Julen kom 136 dage for tidligt

Velhavende arabiske turister strømmer traditionelt til London før den månedlange faste under ramadanen. Og de efterspørger blandt andet julepynt, som de kan tage med hjem.

De seneste uger har muslimske kunder fyldt godt op i de dyre stormagasiner. Unge kvinder med perfekt makeup, perfekt sat hår og dyre sko, jeans og tasker. Eneste forskel fra mange andre kunder er de elegante lange rober i et tyndt sort stof med en hætte, som gør det muligt hurtigt at skifte til et traditionelt og ærbart muslimsk look, når de store indkøbsposer skal fragtes hjem.

Annonce
En talsmand for stormagasinet Selfridges taler således om, at mange turister fra Mellemøsten ganske vist ikke fejrer julen, men de efterspørger den farverige udsmykning, som de bruger til at udsmykke deres hjem med.

Fordi ramadanen starter den 1. august, har de store butikker åbnet for julesalget, så de kan tilgodese de købestærke kunder fra den arabiske verden

Det luksuriøse stormagasin Harrods havde tilmed hasteindkaldt julemanden til at åbne juleafdelingen, og han fik for besværet smagsprøver på is i 12 forskellige juleagtige smagsvarianter, så han ikke selv smeltede væk den varme sommerdag, hvor der var 25 grader udenfor. Julemanden kunne således svale sig med is med smagen af rosenkål – en del af tilbehøret til en traditionel britisk julemiddag med kalkunsteg.

Harrods praler i en pressemeddelelse med at have 250.000 juleprodukter. Fra beskeden udsmykning til 16 kroner til en julemand i fuld størrelse med et prismærke på 25.000 kroner.

”Vi forsøger at leve op til efterspørgslen fra vore internationale kunder, som besøger Harrods i højsæsonen fra juni til august. De internationale kunder køber julepynt fra Harrods som souvenirs eller gaver,” forklarer en talsmand til avisen The Independent.

Indenfor hos Selfridges er det en hvid jul, der venter. Temaet er hvidt – selv de kunstige juletræer er holdt i hvidt. Og nok er torsdag den 28. juli ny rekord for starten på julesalget. Men indkøbschef Geraldine James forudser, at den tid ikke er langt væk, hvor Selfridges vil have en juleafdeling åbent hele året.

Foreløbig er det kun en lille afdeling af de to stormagasiner, som er pyntet op til jul. Der går lidt længere tid, før Harrods er klar til at tænde for de traditionelle julelys på facaden.

Julemanden er derfor sendt hjem til Lapland igen efter sin gæsteoptræden, og han dukker først op igen til den traditionelle juleparade til november. Men inden da nåede han en skøjtetur på en kunstig skøjtebane på toppen af den traditionsrige forretning, som igen har rykket ved juletraditionerne for blandt andet at tilgodese kunderne fra muslimske lande, der vil pynte op til ramadanen med guirlander og skinnende glaskugler.

norum@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​