Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Minister hylder kønsforskelle mellem drenge og piger til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minister hylder kønsforskelle mellem drenge og piger

Socialminister Benedicte Kiær mener, at drenge og piger er forskellige og at der derfor bør tages højde for dette i daginstitutionerne.

- Marie Hald/Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

Socialminister Benedikte Kiær (K) slår fast, at daginstitutioner skal arbejde ud fra, at drenge og piger er forskellige

Danske daginstitutioner skal give drenge mulighed for at være drenge og undgå, at for meget tid i børnehaven bruges på stillesiddende aktiviteter med perleplader og dukker. Det siger socialminister Benedikte Kiær (K), som tager skarpt afstand fra de bestræbelser, man i Sverige gør for at udjævne kønsforskelle og skabe ligestilling ved hjælp af såkaldt genuspædagogik.

LÆS OGSÅ: Pædagogik skal bygge på, at drenge og piger er forskellige

”Der er forskel på drenge og piger. Hvis man tror, at man kan udviske forskellen med pædagogik, er det helt forfejlet,” siger Benedikte Kiær.

Ministerens melding kommer, efter at flere eksperter her i avisen har givet udtryk for, at børnehaver fungerer for meget på kvinders præmisser. En af dem er Niels Egelund, professor ved DPU Aarhus Universitet og formand for socialministerens egen såkaldte Task Force om Fremtidens Dagtilbud, som i næste måned skal af-levere en rapport til ministeren om, hvordan børnehaver kan blive bedre til at gøre alle børn parat til at komme i skole.

Annonce
Ifølge Niels Egelund bliver mange drenge i dag ”klemt i det feminine univers” i børnehaven, og han hører derfor til de eksperter, der anbefaler, at børnehavers pædagogiske læreplaner i fremtiden får indskrevet en særlig drengepædagogik med mere fokus på fodbold og træ-klatring og mindre på fri leg og perleplader. Socialministeren er meget lydhør over for denne anbefaling, selvom hun principielt foretrækker at lade den enkelte daginstitutionsleder bestemme selv.

”Jeg vil være ked af meget centralistisk at skrive præcist, hvad børnehaverne skal, men jeg er enig i, at der en nogle drenge, som har et problem i børnehaven, og jeg er derfor åben over for alt, hvad task forcen anbefaler. For mig er det helt naturligt, at børnene skal rigtig meget ud og få frisk luft, røde kinder og huller i bukserne. Det er sundt og gavner indlæringen. Jeg går ud fra, at dette allerede prioriteres af den enkelte institution, men ellers må vi se på det,” siger Benedikte Kiær.

Irene Davidsen er leder af Børnehuset Ørnehuset i Ishøj og det eneste af task forcens seks medlemmer, der til dagligt arbejder i en daginstitution. De øvrige er forskere samt repræsentanter for pædagoguddannelserne og den kommunale administration. Hun er enig i, at man ikke skal forsøge at udviske kønsforskelle ved hjælp af svensk genuspædagogik, men er alligevel også skeptisk over for, om en særlig drengepædagogik, som Niels Egelund foreslår, er fornuftig.

”Jeg tror først, vi må undersøge bedre, i hvor stor udstrækning der er et problem for drengene, så vi ved, hvad vi taler om,” siger Irene Davidsen og tilføjer:

”Der er altid problemer, når vi kategoriserer og generaliserer. Hver gang vi siger, at der skal ekstra fokus på etsprogede og tosprogede eller drenge og piger er der risiko for, at vi overser noget andet. Vi ved, at vi skal være ekstra opmærksomme på udsatte børn, men om det at være dreng i sig selv er en udsathed, skal jeg lade være usagt.”

mikkelsen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​