Familien, traditionen og kødgryderne

Lorenza Malucelli håber, at der kommer en mere rationel offentlig politik, hvor kvindernes problemer bliver løst.

”Situationen med mangel på pasningstilbud er uholdbar, og kvinderne holder kun ud på grund af solidariteten i familien,” siger hun.

Ifølge Italiens statslige statistikinstitut, Istat, står kvinder for 76,2 procent af arbejdet i hjemmet. Det afspejler på sin vis, at under halvdelen af Italiens kvinder er på arbejdsmarkedet. Men heller ikke de arbejdende kvinder får meget hjælp fra mændene derhjemme. De kommer gennemsnitligt op på 60 timers arbejde ugentligt, fordi de også skal stå for opvask, madlavning, rengøring og pasning af børn og ældre. Ifølge Lorenza Mallucelli er det et stort problem, at kvinderne ikke beder mændene om hjælp, og at mændene ikke tilbyder den af sig selv. Men det skyldes en ældgammel kulturel tradition, siger hun.

18-årige Claudia bor ikke sammen med sin kæreste. Men hun forventer at blive den, der kommer til at gøre det huslige arbejde, hvis de engang flytter sammen. Hun trækker på skuldrene og smiler.

”Min kæreste bor hos sin mor, som laver alt husarbejdet, så det er klart, han vil forvente det samme, når han en dag flytter sammen med mig. Folk kan ikke sådan ændre sig,” siger hun og fortæller, at det er det samme for mange af hendes veninder.

Netop det, at unge mænd i Italien er vant til at blive serviceret hjemmefra, udgør et kæmpe problem i forhold til at gøre op med et forældet kønsrollemønster, mener Carmen Leccardi, professor i kultursociologi samt kønsforsker ved Milano-Bicocca Universitet. Hun peger på, at italienske unge er kendt for at blive boende hjemme længe, og især unge mænd er længe om at flyve fra reden. Tal fra EU’s statistiske kontor, Eurostat, viser, at 9 ud af 10 italienske unge mellem 18 og 24 er hjemmeboende, mens det samme kun gælder for hver tredje dansker i samme aldersgruppe. Ofte bor de unge italienere hjemme, til de fylder 30 år.

”Når de unge mænd opholder sig på ’Mama hotel’ så længe, overtager de den patriarkale kultur, som deres forældres generation bærer præg af,” siger Carmen Leccardi.

Ifølge de seneste 20 års undersøgelser fra Institut for Ungdomsforskning i Italien, IARD , er familien stadig den vigtigste værdi for unge mennesker. Den er lig med den tryghed og sikkerhed, som staten ikke tilbyder, og det gør det svært at ændre på noget, vurderer Carmen Leccardi.

Hun har interviewet en lang række unge mellem 25 og 30 år for at se på deres vej fra ungdom til voksenliv. Hun konstaterer, at unge italienske kvinder også bor hjemme længe, men at de lægger flere kræfter i at komme ud af hjemmet.

”De har et større ønske om frihed, fordi de forventes at deltage mere i husholdningen og være væk mindre end deres brødre. For unge mænd er det nemmere at blive hjemme, for det er som at bo på hotel. Mødrene står klar til at varte dem op, og de betaler ikke noget, selvom de arbejder,” siger hun.

Annamaria Tagliavini, der er chef på Biblioteca Italiana delle Donne (Italienske kvinders bibliotek) i Bologna, ser også kulturen med at lade kvinder tager sig af det huslige som et stort problem. Hun peger på betydningen af, at Italien er et katolsk land, hvor kirken altid har værnet om billedet af kvinden som en omsorgsfuld moder, der tager sig af hele familien.

”Kvinden er først og fremmest plejer – det er en stærk stereotyp i vores kultur, og piger opdrages i den mentalitet. Desuden er især den centrale og sydlige del af landet præget af en macho-kultur,” siger hun.

Carlo Grigio Rioldi er 27 år og ph.d.-studerende i statskundskab. Han bor hos sine forældre sammen med tre yngre søskende. Begge hans forældre arbejder, så det var hans bedstemor, der passede ham og hans søskende, da de var små.

”Familien er en meget stærkt institution i Italien, som gør et vigtigt arbejde for det økonomiske system. For eksempel var det min familie, der hjalp min bedstemor, da min bedstefar fik Alzheimers. Og på samme måde hjælper bedsteforældrene også deres børn med børnebørnene. Grunden til, at mange kvinder ikke arbejder, er dels, fordi det generelt er svært at få job i øjeblikket, og dels fordi det traditionelt er kvinden, der tager sig af familien,” siger han og mener ikke, det er et stort problem.

”Jeg synes ikke, der er strukturer i Italien, der gør det svært for kvinder at være på arbejdsmarkedet. Og at der ikke er flere kvinder i politik og højerestående stillinger generelt, skyldes, at kvinder og mænd er forskellige. Jeg ville principielt ikke have noget imod for eksempel at stemme på en kvindelig politiker, men kvinder er simpelthen bedre til at være sygeplejersker, lærere og den slags,” siger han.

graa@k.dk