Mindst 100 mennesker blev dræbt, da syriske kampvogne i går – en dag før ramadanen – stormede byen Hama efter næsten en måneds belejring
Det syriske regime skar det i går ud i pap for de syriske oprørere, at de ikke skal forvente nogen form for mildhed eller forståelse, blot fordi deres protester den kommende måned vil finde sted inden for rammerne af muslimernes vigtigste højtid, ramadanen. Tidligt i går morges – en dag før ramadanens begyndelse, hvor man forventer endnu flere demonstrationer, fordi det typisk er en måned, hvor mange mennesker mødes og har bedre tid til at være politisk aktive – gennemførte det syriske militær en række brutale og koordinerede angreb på flere af de byer, hvor demonstrationerne for mere demokrati finder sted.
LÆS OGSÅ: Tyskland forlanger FN-møde om SyrienVærst gik det for sig i Hama, hvor flere end 100 mennesker ifølge oprørerne blev dræbt, da syriske kampvogne stormede byen, der har været under belejring af militæret siden begyndelsen af juli. Nogle af de største demonstrationer under det fire måneder lange oprør mod Syriens præsident, Bashar al-Assads, 11 år lange styre har netop fundet sted i Hama, der ligger cirka 200 kilometer nord for Damaskus. Et by, hvor den historiske symbolik hviler tungt over forholdet mellem befolkning og regime. Bashar al-Assads far, nu afdøde præsident Hafez al-Assad slog i 1982 mindst 10.000 af byens indbyggere ihjel i en massakre, da de gjorde oprør mod det syriske diktatur.
Oprørerne ser gårsdagens angreb som afgørende for deres kamp mod regimet.
”De brutale indgreb er en måde at fortælle demonstraterne, at selvom ramadanen begynder, vil vi (det syriske regime, red.) blive ved med at slå jer ihjel, så længe I går ud på gaderne. Men – de skal vide, at vi fortsætter og ikke standser uanset, hvilke midler de bruger mod os,” siger Omar Idlibi, talsmand for Den Lokale Koordinationskomite, en syrisk modstandsgruppe med base i Libanon, der hjælper med at organisere og dokumentere protesterne.
Leder af Center for Mellemøststudier ved Odense Universiter, Peter Seeberg, forudser, at Syrien længe endnu vil fortsætte i en spiral af øgede protester mødt af øget vold.
”Den syriske regering har forlængst besluttet sig for, at den ikke vil acceptere de folkelige protester. Også selvom det indebærer brug af vold. Så når protesterne eskalerer, gør volden det også – på den mest grusomme og tragiske vis,” siger han.
Det er hans indtryk – baseret på de kontakter han har i landet, og de nyheder, der slipper ud – at syrerne ikke har til sinds at lade sig kue, trods drab, fængslinger og undertrykkelse.
”Der er rygter om, hvordan folk hæver penge i banken og hamstrer mad i butikkerne, fordi de forbereder sig på, at det her kan blive langvarigt. Der er intet, der tyder på, at de lader sig skræmme af volden,” siger han.
Peter Seeberg er sikker på, at urolighederne i Syrien på længere sigt vil føre til forandringer i landet, men det vil blive voldsomt, ubehagelig og tragisk – og tage lang tid.
”Foreløbig tyder det ikke på, at de syriske magthavere har nogen øvre grænse for, hvor meget vold de vil bruge,” siger han.
Indtil nu er mindst 1700 mennesker er blevet dræbt i oprøret, mens næsten 3000 er forsvundet og 26.000 er arresteret.
upoulsen@k.dk