Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Bertel Haarders ambitioner på andres vegne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bertel Haarders ambitioner på andres vegne

"Haarder gør, som han har gjort, så længe nogen kan huske, alt, hvad han kan, for at nedbryde respekten for lærerstanden," skriver Ole Olesen.

- Leif Tuxen.

Emneord for denne artikel

uddannelse | undervisning | folkeskolen | bertel haarder | kvalitet
flexblock
3 debatindlæg Hold mig opdateret

I debatten om kvaliteten i dansk undervisning har Bertel Haarder igen forsøgt at nedbryde respekten for lærerstanden. Det reelle problem er den mangel på bagage, de unge har med, men forældrene tør Haarder ikke skyde på, når et valg nærmer sig

Debatten om kvaliteten i uddannelse og undervisning her i landet har kørt på alle niveauer de seneste uger. Kvaliteten er for lav, lyder budskabet, og det giver aviserne mange eksempler på og mange bud på årsagerne til.

LÆS OGSÅ: Det går igen tilbage for læreruddannelsen

Også Bertel Haarder (V), som i dag har ansvaret for noget helt andet end Undervisningsministeriet, har ført sig frem med vanlig firkantet skråsikkerhed. Denne gang med en forsinket kommentar til de dårlige PISA-resultater for folkeskolen fra i vinter: ”Forklaringen er, at ambitionen hos lærerne på elevernes vegne ikke er høj nok. Og hvis man i en lovparagraf kunne skrue lærernes ambitioner på elevernes vegne op, var det det eneste, man skulle gøre,” sagde Haarder til Berlingske den 14. juni.

Så enkelt er det. Lærerne er for dovne, det er jo dét, han siger. Haarder gør, som han har gjort, så længe nogen kan huske, alt, hvad han kan, for at nedbryde respekten for lærerstanden. Han lader på suveræn, demagogisk vis alle andre faktorer ude af betragtning. Som om ingen andre burde have høje ambitioner.

Annonce
Men lad os bare foreløbig hoppe med på den og se på, hvordan den ideelle lærer og den ideelle læresituation ser ud. Den ideelle – ambitiøse – lærer har Peter Bastian givet et så præcist og originalt billede af i sin nye erindringsbog, som meget apropos hedder ”Mesterlære”, at det er værd at ofre lidt plads på:

Som otteårig byggede Peter Bastian (nu 67 år) flitsbuer sammen med sin far, som lærte ham, hvad det vil sige at arbejde med en fuldkommen kompromisløs seriøsitet: Peter og hans bror fik besked på at gå ud og finde nogle hasselkæppe af en bestemt tykkelse og længde. De skulle så afbarkes på en ganske bestemt måde, og til sidst skulle de ligge til tørre. I en måned! Og i den tid skulle de vendes fire gange om dagen, så de blev helt lige. Pilene skulle laves med tilsvarende perfektion.

Det var livsfarlige våben, og derfor skulle drengene overholde nogle krystalklare spilleregler, når de var ude med buerne, og hvis de brød reglerne, ville faderen knække buerne. Men de overholdt reglerne.

Faderens leg var også deres leg. Som Peter Bastian skriver: ”Det var en leg, hvor vi strakte os mod voksenverdenen.” Et citat, der illustrerer, hvorfor hans bog hedder ”Mesterlære”. For Peter genfinder faderens pædagogik, ikke mindst kravet om kvalitet, hos de læremestre, han senere kommer i kontakt med. Det gælder lige fra hans klasselærer i underskolen til den verdensberømte dirigent Sergiu Celibidache, der underviser ham i fagotspil.

Bastian kalder faderens pædagogik vertikal, altså lodret, i modsætning til sin mors horisontale, vandrette, pædagogik. Den vertikale pædagogik er mest optaget af børnenes udvikling, den horisontale er mest optaget af, hvordan de har det.

Den vertikale, maskuline opdragelse/oplæring går ud på at flytte eleven fra ét niveau til et højere niveau. Og ansvaret for læringen er lærerens. Læreren går ikke ned på elevens niveau, han løfter eleven op mod sit niveau, og når eleven er dér, så hæver han snoren.

Den horisontale, kvindelige pædagogik giver trøst og opmuntring, men markerer ikke nødvendigvis nogen udvikling. Det er ikke fra ét niveau til et højere, men fra et sted til et andet. Det er horisontalt, vandret.

Nu mener Peter Bastian selvfølgelig ikke, at kvinder kun trøster og pudser næse, og at mænd kun løfter og udvikler. Men han peger på to forskellige værdier, som måske i årtusinder har været overvejende kønsspecifikke. Og han understreger, at det er tvingende nødvendigt, at de begge er til stede i vores børns opvækst og i vores kultur.

PROBLEMET I VORES KULTUR i dag er, at den er så voldsomt domineret af omsorgsværdier, at de traditionelle maskuline værdier stort set er fraværende. ”Vi har skabt noget nær den fuldkomne horisontalitet. Fladlandet. Det er vanskeligt at se, indtil man får øje på det. Men så ser man det alle vegne.” Man konstaterer, at mennesket i Fladlandet lever under fravær af hierarki og vertikalitet.

Og fraværet af vertikalitet er et samfundsproblem. På undervisningsområdet det mest presserende problem overhovedet. Fordi der ikke længere er nogen alment anerkendt placering af ansvaret.

Det er der hos Bastian. Han taler om et naturligt hierarki, der ikke er noget, vi behøver at opfinde. Det er nemlig indbygget i enhver form for udvikling som en tilstedeværelse af vertikal spænding, der opleves som et krav om vækst. Eleven bevæger sig opad mod læreren.

Hvis det naturlige hierarki ikke er til stede i en lærer-elev relation, kan læreren af indlysende grunde ikke være lærer. Og, som Bastian siger, at benægte et naturligt hierarki gør os alle til tabere. Så er det sagt!

Vel, det er så idealet af en ambitiøs lærer, men – og det er her Haarders forstokkede énøjethed dumper med et brag – hvad er så den faktiske situation, som læreren skal forsøge at udfolde sine ambitioner i? Hvad er det for faktorer, Haarder højt og flot tillader sig at se bort fra?

Aviserne giver som nævnt mange eksempler på, hvad der påvirker lærernes arbejdsvilkår. Lad mig nævne et par stykker: Seks skolepiger mellem 16 og 18 fra Mulernes Legatskole i Odense oplyser i Jyllandsposten den 24. april: ”Nogle gange aftaler vi med hinanden, at vi ikke vil gå på nettet i timerne. Altså kun en enkelt time ad gangen.” Fem af dem bruger flere timer om dagen på facebook end på lektier. En enkelt bruger lige meget tid på hver, en halv time.

Lærere, læsevejledere, studievejledere, mentorer og tutorer (bemærk bredden i arsenalet af støttepædagoger!) på deres skole har opgivet at sætte eleverne til at læse en længere tekst derhjemme, fordi mange af dem ikke kan koncentrere sig om at læse mere end få øjeblikke ad gangen.

TILSVARENDE KAN EN studievejleder på Frederiksberg HF i Kristeligt Dagblad den 21. maj fortælle om stort frafald, stort fravær og manglende lektielæsning i så høj grad, at lærerne ofte planlægger undervisningen ud fra, at eleverne ikke har forberedt sig til timerne

Så siger han også det, som jo måtte komme: En stor del af middelklassens forældre stammer fra en ”rød-grøn-1970’er”-middelklasse, som har praktiseret en forfejlet pædagogik i opdragelsen. Og på Frederiksberg HF er det flertallet af eleverne, som kommer fra middelklassehjem med en solid uddannelsesmæssig baggrund.

Her har det været en del af ideologien, at børnene skulle have frie rammer, altså skulle klare problemerne selv. Uden faste spisetider med mere. Det kan være årsagen til, at Frederiksberg HF har store problemer med at lære ”voksne mennesker” at sidde stille på en stol.

Ingen af de forhold, der er nævnt her, er lærerne herre over. Det er ikke engang almindeligt anerkendt, at de suverænt skal kunne bestemme, om computere må være tændt i timerne.

Det reelle problem er den mangel på bagage, børn og unge har med hjemmefra, men forældrene tør Haarder ikke skyde på. Slet ikke, når et valg nærmer sig.

I 2020 skal Danmark være i topfem i verden i læsning, matematik, naturfag og engelsk, siger regeringen. Men det betyder åbenbart ikke noget, at et af dens fremtrædende medlemmer systematisk undergraver respekten for dem, der skal være med til at sikre, at den målsætning realiseres. Det bliver den heller ikke, men foreløbig lader alle, som om det kan lade sig gøre. Og ingen smiler endnu ad dens urealistiske ambitioner på forældrenes vegne.

Men hvor mange forældre sætter egentlig en seriøs produktion af flitsbuer i gang sammen med deres børn? Sådan nogle, som kan sende pilene rigtig højt op i luften?

Ole Olesen er konsulent og cand.polit.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Den manglende respekt omkring lærerstanden

SHJensen, publiceret d.01/08 12:38 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bertel Haarders ambitioner på andres vegne
Jeg er gennemført uenig med Ole Olesen om, at Bertel Haarder forsøger at nedbryde respekten omkring lærerstanden. Han italesætter blot den manglende respekt omkring lærerstanden.

Den instans der i særklasse arbejder for at nedbryde respekten for lærerstanden, og som utrætteligt har udført dette arbejde i årevis, er Danmarks Lærerforening, anført af formanden Anders Bondo Christensen.

Hvordan hænger det nu sammen? Jo, respekt er ikke noget man kan forlange. Respekt er noget man kan gøre sig fortjent til. Og man gør sig fortjent til respekten, ved at påtage sig sit ansvar og løfte det, i medvind og modvind. Det er den eneste måde jeg har set at ægte respekt er opnået på.

Og her er vi så tilbage ved Danmarks Lærerforening, og deres totalt ansvarsforflygtigende formand Anders Bondo Christensen. Uanset hvad der kommer frem af kritik om hvad som helst, stort som småt indenfor lærergerningen, er standard reaktionsmønsteret fra Anders Bondo Christensen: "det er regeringens skyld, det er forældrenes skyld, det er læreruddannelsens og dermed igen regeringens skyld, det er omstændighedernes skyld, man kan ikke anskue det på denne måde, vi kan ikke sammenlignes med de og de lande for vi er helt anderledes" osv. osv.

Jeg blev først opmærksom på dette handlingsmønster fra Anders Bondo Christensens side, da den store debat omkring PISA undersøgelserne ramte dagspressen for nogle år siden. Ikke én eneste gang påtog Anders Bondo Christensen sig det professionelle ansvar på lærernes vegne og udtalte et eller andet i stil med: "Dér har vi som lærere fejlet. Det får vi styr på, således at vi til næste år kan se forbedrede resultater". Det hele var fra Anders Bondo Crhistensens side én stor omgang klynk, piv og "det er de andres skyld".

Netop derfor er der ikke den fornødne respekt for lærerstanden. Når nu lærerne ikke engang evner at vælge en formand der er i stand til at påtage sig et ansvar, så er det selvfølgelig umuligt at nå det ønskede niveau af opnået respekt.

Kan Bertel Haarder fixe det på lærerstandens vegne?? Nej - selvfølgelig ikke. Det kan kun lærerstanden selv, ved at påtage sig ansvaret og løfte det. Et bud fra min side af til lærerstanden kunne være, at man startede med at vælge sig en formand som er i stand til at påtage sig et ansvar. Som ikke kun og udelukkende lukker klynk og "det er de andres skyld" ud når problemer bliver påpeget.

Min ældste søn havde i de sidste år i folkeskolen en natur og teknik lærer, som konsekvent ikke underviste i det hun skulle. Al tiden blev brugt på alt muligt andet end natur og teknik, og konsekvensen er at min knægt og hans skolekammerater ikke lærte hvad de skulle, med alle de efterfølgende problemer det medfører på senere studier. Måske var læreren ikke kompetent, måske var det hyggeligere for hende at bruge tiden på alt muligt andet end det der var hendes professionelle forpligtelse. Jeg ved det ikke, men hun var professionelt uansvarlig. En sådan adfærd aftvinger ikke respekt overhovedet, men kun foragt.

En sådan professionel slaphed og uansvarlighed vil med sikkerhed blive afsløret ved eksamener, og ved offentliggørelse af skolers performance i forhold til hinanden. Så der kan blive taget de fornødne skridt til at få rettet op på problemerne, inden eleverne bliver sendt videre, fyldt med inkompetence.

Og hvad er så holdningen til dette fra Danmarks Lærerforening side, med Anders Bondo Christensen i spidsen: resultaterne for de enkelte skoler skal ikke offentliggøres, og der skal generelt ikke afholdes eksamener. Man ønsker altså at fastholde en struktur, hvor slaphed og professionel uansvarlighed uanfægtet kan fortsætte.

Derfor mangler der respekt omkring lærerstanden. Det er ikke Bertel Haarders skyld - det er lærernes egen skyld. De har valgt Anders Bondo Christensen som deres talerør - talerøret for komplet ansvarsforflygtigelse. Kun lærerne selv som gruppe kan ændre dette. Og med tiden så opnå den fornødne og ønskede respekt.
Del Link

Sv. Den manglende respekt omkring lærerstanden

Mads, publiceret d.02/08 13:10 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bertel Haarders ambitioner på andres vegne
SHJensen skrev:
Jeg er gennemført uenig med Ole Olesen om, at Bertel Haarder forsøger at nedbryde respekten...


Igen står vi i en debat hvor der ikke bliver sondret - er selv netop uddannet lærer - og kan genkende både kronikken men også dit (SHJensen) optik. Mht. Bondo så kommer spørgsmålene jo ofte fra pressen, som giver spørgsmål som: "Er det ikke lærernes skyld at eleverne ikke opfører sig ordentligt?". Til dette er svaret selvfølgelig et stort og rungende NEJ, men i de fleste tilfælde er de medansvarlige - præcis ligesom forældrene er. Dog vil jeg stadig påstå at det mest er forældrenes ansvar - det er forældrene som har sat børn i verden. Så skal lærerne nok gøre deres bedste for at undervise eleverne. Bondo har sjældent tid til at give et uddybende svar, hvilket er situationens skyld / tv-avisens / DR1 / TV2's skyld... Klart at manden ikke skal stå og tage ansvar for noget han ikke har ansvar for. Han står altid i forsvarsposition fordi lærerne altid beskyldes for det ene og det andet - i virkeligheden vil vi bare gerne udføre vores arbejde. Hvis du vil have Bondos fulde udlægning, så søg nogle af de større interviews.

Mht. den lærer du omtalte er det selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt at hun ikke underviser eleverne i det pågældende fag. Men gjorde du selv skolebestyrelsen / læreren opmærksom på problemet? Man løser ikke et problem ved blot at konstatere at det eksisterer

Dette var heldigvis kun én lærer - går ikke ud fra at hun skal være skyld i at alle vi andre skal have samme ry?
Del Link

Sv. Den manglende respekt omkring lærerstanden

Nederby Jessen, publiceret d.02/08 14:30 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bertel Haarders ambitioner på andres vegne
SHJensen skrev:
Jeg er gennemført uenig med Ole Olesen om, at Bertel Haarder forsøger at nedbryde respekten...


Jeg synes ikke dit eksempel med læreren i natur og teknik er særligt godt valgt. For det eksempel siger IKKE noget om lærerstanden, men derimod om skolens ledelse. Det er skolelederens ansvar, at læreren lever op til sin forpligtigelse som lærer og er læreren blevet tildelt faget, skal han/hun naturligvis også undervise i faget. Her kan jeg bemærke, at det ofte sker, at lærere ikke altid underviser i kristendomskundskab, selv om faget står på skemaet. Det sker ofte, at disse timer bruges til noget andet. Det er helt urimeligt, men det er skolelederen, der skal påse, at timerne bruges til det de skal.

Sker det ikke, bør man som forældre henvende sig til skolelederen og/eller skolebestyrelsen.

Men et af de store problemer i folkeskolen i dag er, at lærerne skal bruge for megen tid på opdragelse. Det er ikke lærerens opgave at opdrage, det er forældrenes. Lærerens opgave er at undervise og at skabe et godt indlæringsklima i klassen. Og det kan være svært, hvis eleverne ikke har en ordentlig opdragelse med hjemme fra.

Mange forældre får i dag kun ét barn og dette ene barn er så deres projekt og forældrene fokuserer alt på det ene barn og stiller krav til læreren på dette ene barns vegne og har desværre megen lidt forståelse for, at barnet går i en klasse, der skal trives og fungere sammen.

Lærerne skal naturligvis leve op til deres ansvar som lærere, men forældrne skal så sandelig også leve op til deres ansvar som forældre.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​