Jeg er gennemført uenig med Ole Olesen om, at Bertel Haarder forsøger at nedbryde respekten omkring lærerstanden. Han italesætter blot den manglende respekt omkring lærerstanden.
Den instans der i særklasse arbejder for at nedbryde respekten for lærerstanden, og som utrætteligt har udført dette arbejde i årevis, er Danmarks Lærerforening, anført af formanden Anders Bondo Christensen.
Hvordan hænger det nu sammen? Jo, respekt er ikke noget man kan forlange. Respekt er noget man kan gøre sig fortjent til. Og man gør sig fortjent til respekten, ved at påtage sig sit ansvar og løfte det, i medvind og modvind. Det er den eneste måde jeg har set at ægte respekt er opnået på.
Og her er vi så tilbage ved Danmarks Lærerforening, og deres totalt ansvarsforflygtigende formand Anders Bondo Christensen. Uanset hvad der kommer frem af kritik om hvad som helst, stort som småt indenfor lærergerningen, er standard reaktionsmønsteret fra Anders Bondo Christensen: "det er regeringens skyld, det er forældrenes skyld, det er læreruddannelsens og dermed igen regeringens skyld, det er omstændighedernes skyld, man kan ikke anskue det på denne måde, vi kan ikke sammenlignes med de og de lande for vi er helt anderledes" osv. osv.
Jeg blev først opmærksom på dette handlingsmønster fra Anders Bondo Christensens side, da den store debat omkring PISA undersøgelserne ramte dagspressen for nogle år siden. Ikke én eneste gang påtog Anders Bondo Christensen sig det professionelle ansvar på lærernes vegne og udtalte et eller andet i stil med: "Dér har vi som lærere fejlet. Det får vi styr på, således at vi til næste år kan se forbedrede resultater". Det hele var fra Anders Bondo Crhistensens side én stor omgang klynk, piv og "det er de andres skyld".
Netop derfor er der ikke den fornødne respekt for lærerstanden. Når nu lærerne ikke engang evner at vælge en formand der er i stand til at påtage sig et ansvar, så er det selvfølgelig umuligt at nå det ønskede niveau af opnået respekt.
Kan Bertel Haarder fixe det på lærerstandens vegne?? Nej - selvfølgelig ikke. Det kan kun lærerstanden selv, ved at påtage sig ansvaret og løfte det. Et bud fra min side af til lærerstanden kunne være, at man startede med at vælge sig en formand som er i stand til at påtage sig et ansvar. Som ikke kun og udelukkende lukker klynk og "det er de andres skyld" ud når problemer bliver påpeget.
Min ældste søn havde i de sidste år i folkeskolen en natur og teknik lærer, som konsekvent ikke underviste i det hun skulle. Al tiden blev brugt på alt muligt andet end natur og teknik, og konsekvensen er at min knægt og hans skolekammerater ikke lærte hvad de skulle, med alle de efterfølgende problemer det medfører på senere studier. Måske var læreren ikke kompetent, måske var det hyggeligere for hende at bruge tiden på alt muligt andet end det der var hendes professionelle forpligtelse. Jeg ved det ikke, men hun var professionelt uansvarlig. En sådan adfærd aftvinger ikke respekt overhovedet, men kun foragt.
En sådan professionel slaphed og uansvarlighed vil med sikkerhed blive afsløret ved eksamener, og ved offentliggørelse af skolers performance i forhold til hinanden. Så der kan blive taget de fornødne skridt til at få rettet op på problemerne, inden eleverne bliver sendt videre, fyldt med inkompetence.
Og hvad er så holdningen til dette fra Danmarks Lærerforening side, med Anders Bondo Christensen i spidsen: resultaterne for de enkelte skoler skal ikke offentliggøres, og der skal generelt ikke afholdes eksamener. Man ønsker altså at fastholde en struktur, hvor slaphed og professionel uansvarlighed uanfægtet kan fortsætte.
Derfor mangler der respekt omkring lærerstanden. Det er ikke Bertel Haarders skyld - det er lærernes egen skyld. De har valgt Anders Bondo Christensen som deres talerør - talerøret for komplet ansvarsforflygtigelse. Kun lærerne selv som gruppe kan ændre dette. Og med tiden så opnå den fornødne og ønskede respekt.








































