Den danske folkekirke er forberedt på en katastrofe som den, der ramte Norge den 22. juli.

Det forsikrer lederen af Folkekirkens Katastrofeberedskab, Laurids Korsgaard, til folkekirken.dk.

Efter Anders Behring Breiviks terrorangreb og drab på 77 nordmænd, har den norske kirke med mindegudstjenester, prædikener og trøst spillet en central rolle i den norske befolknings håndtering af chokket og tragedien.

LÆS OGSÅ:  En flig af mening i det meningsløse

Og selv om alle håber, at et sådant angreb aldrig vil ske igen, er også den danske folkekirke beredt på at rykke ud, hvis Danmark rammes af en lignende katastrofe, lyder det fra Laurids Korsgaard.

Han peger på, at der i dag er uddannet 45 beredskabspræster, fordelt over alle landets regioner. Fælles for præsterne er, at de både kender deres opgaver, men også deres begrænsninger, forklarer Laurids Korsgaard til folkekirken.dk.

"Vi kan ikke have præster, der går i selvsving, men det gør folkekirkepræster heller ikke. Den samme udfordring møder præsten, når han kommer ud til de pårørende efter et selvmord eller en trafikulykke. Præsten kommer ikke med krisehjælpsteknikker og i den akutte chokfase er det sjældent tid at prædike opstandelse. Det gælder om at lytte og være sammen i den menneskelige afmagt", siger Laurids Korsgaard, som selv har stået midt i en tragedie, da han blev kaldt ud som beredskabspræst efter branden på Scandinavian Star, hvor 158 mennesker mistede livet.

I hver af landets regioner står en beredskabspræst altid klar til at rykke ud. Og at systemet virker, blev demonstreret ved en prøve-alarm.

"Sidst vi lavede en prøvealarmering i Region Nordjylland, var juleaften kl. 22.17, og i løbet af få minutter meldte fem af seks præster sig klar. Det kan føles absurd at bruge så meget energi på at forberede en situation, som vi håber, aldrig opstår. Men erfaringerne viser, hvor vigtigt det er, at have beredskabet, når ulykken rammer", siger Laurids Korsgaard.